“

I EY brænder vi for at gøre kompleks international skat enkel og anvendelig og for at omsætte teknisk skattetænkning til konkrete bæredygtig rådgivning.

David L. Andersen

Executive Director, International Tax and Transaction Services, EY Danmark

Fokuseret på at hjælpe kunder med at navigere indenfor skat og M&A og rådgiver danske og internationale virksomheder og kapitalfonde om transaktioner, strukturering og due diligence.

Fokusområder

David er Executive Director i International Tax and Transaction Services og har mere end 20 års erfaring fra revisions- og rådgivningsbranchen, heraf mere end 15 år med M&A-rådgivning. Han kom til EY i 2016 og har omfattende erfaring med alle faser af transaktionsprocessen, herunder skattemæssig due diligence, strukturering, finansiering, SPA’er og øvrig transaktionsdokumentation.

David har rådgivet en bred vifte af danske og internationale virksomheder, kapitalfonde og venturefonde om virksomhedsoverdragelser, investeringer og koncernstrukturer samt ledet grænseoverskridende transaktioner med teams i flere lande.

David er statsautoriseret revisor og har en Master i skat (LL.M.) med fokus på dansk og international skatteret samt en cand.merc.aud. Han kombinerer sin skattefaglige og regnskabsmæssige baggrund med en stærk kommerciel forståelse for virksomheder og transaktioner.

Shape the future with confidence – sådan gør David en forskel

I sin rolle trives David bedst i et dynamisk miljø, hvor der er plads til løbende udvikling og nye måder at tænke og arbejde på. Han er drevet af at udfordre vante arbejdsgange, udvikle nye løsninger og udnytte mulighederne inden for digitalisering og kunstig intelligens.

David lægger samtidig stor vægt på at inspirere og motivere sit team til at tænke nyt og udfordre eksisterende arbejdsmetoder. Han arbejder aktivt for at skabe stærke, velfungerende teams, der kombinerer høj faglig kvalitet med en stærk kommerciel forståelse og fokus på at skabe værdi for kunderne.

Davids artikler

Kontakt David