Inden Julie blev partner i EY og leder af People Sustainability, har Julie arbejdet i en lang årrække som advokat inden for ansættelsesret og HR-rådgivning i nogle af de største advokathuse i Danmark. Med mere end 25 års erfaring inden for arbejdsret og People Sustainability er Julie nu en kendt stemme indenfor HR/People & Culture/ESG med et bemærkelsesværdigt bredt netværk.
Siden 2008 har Julie månedligt skrevet en klumme i Børsen, og bliver ofte benyttet som key-note speaker og citeret som specialist af medierne inden for både HR og arbejdsret. Udover hendes juridiske interesser har Julie også en akademisk baggrund inden for litteraturhistorie og filosofi fra Freiburg Universitet i Tyskland.
Building a better working world – sådan gør Julie en forskel
Julie er specialiseret i organisatoriske medarbejderforandringer og i at skabe bæredygtige arbejdspladser med bundlinje. Hun har bred erfaring med at lede organisationer gennem transformationer i globale miljøer med et specielt fokus på inklusion af neurodivergente medarbejdere.
Julie har bl.a. drevet en succesfuld konference om neurodiversitet, der var med til at cementere EY's position inden for neuro-inklusive arbejdspladser og som rådgiver inden for området.