2 nov. 2022
Foto af Johan Brobert, EY

Håndværkeren, der ville bygge en helt ny karriere op

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

2 nov. 2022
Relaterede emner Karriere Tax

Kolde fingre og en drøm om en ny uddannelse – det fik håndværkeren Johan til at skifte spor og blive Senior Engineering Consultant i EY.

Johan Brobert arbejder i dag som Senior Engineering Consultant. Men vejen derhen har været lang, og den begyndte faktisk allerede, da han som ung uddannede sig til håndværker. Men efter nogle år som håndværker ville Johan videre. Han var træt af kolde fingre og lange arbejdsdage i bagende sol. Med håndværkererfaringen i bagagen var der én ting, han vidste meget om: ejendomme.

– Jeg vidste at jeg var interesseret i ejendomme og efterhånden også i, hvordan man bruger ejendomme til at skabe økonomisk vækst, fortæller Johan.

Moa Dahlerus, EY

Der er et godt system internt i EY, som sørger for, at alle får den støtte, de har brug for fra dem, der har taget rejsen før dig. Og nu, hvor jeg har klatret lidt op at karrierestigen, er det min tur til at tage mig af dem, der kommer efter mig.

Derfor uddannede han sig til bygningsingeniør. Men han stoppede ikke dér og besluttede sig for at fortsætte studierne og læse virksomhedsøkonomi. Så kunne han kombinere to ting, han interesserede sig for: ejendomme og økonomi.

– For mig handler det om at skabe værdi. Analysere, hvad der kan gøres, og hjælpe kunderne med at skabe vækst på både kort og langt sigt.

"It’s yours to build"

I en verden af muligheder er det en af strategierne, EY bygger på – muligheden for at skabe sin egen karriere. For Johan har det medført, at han har haft mulighed for at kaste sig over de projekter, han har ønsket – for tiden går en del af arbejdsdagen for eksempel med at gennemføre dataanalyser for afdelingen, der arbejder med udviklingsstøtte til forskning, et projekt der ligger lidt ud over det, han normalt beskæftiger sig med.

– Der er stor frihed til selv at vælge, hvilken vej du vil gå. Du kan skabe din egen arbejdshverdag, kaste dig over projekter, du synes er spændende, og også tage egne kunder ind, du gerne vil samarbejde med.

– Hvordan ser en typisk dag ud for tiden?

– I dag begyndte den med at gennemgå mails, før jeg begyndte at skrive rapporter på ejendomme, jeg besøgte i forrige uge. Derefter var jeg i et møde med svenske og danske kolleger, hvor vi drak kaffe og talte om planerne for ugen. Derefter arbejdede jeg med forskningsstøtteprojektet, før jeg tog en løbetur i frokostpausen. Resten af dagen gik med forskelligt arbejde som rapportskrivning og dataanalyse.

For mig handler det om at skabe værdi. Analysere, hvad der kan gøres, og hjælpe kunderne med at skabe vækst på både kort og langt sigt.

Johan Brobert

Quantitative Services, Tax

Den fleksible arbejdsdag giver også mulighed for at skifte mellem kontor og hjemmekontor, og med 1500 kolleger alene på kontoret i Stockholm kan det hurtigt blive hektisk for en økonom af den rolige slags.

– Jeg arbejder meget i Excel, og så kan jeg bedst lide at have det stille omkring mig. Men jeg er inde på kontoret nogle dage om måneden for at møde kollegerne ansigt til ansigt.

Altid opad

En af de ting, Johan fremhæver som særligt givende, er EY's ønske om, at medarbejderne skal være i udvikling. I løbet af sine godt to år i EY er han gået fra at være Junior til Senior Consultant.

– Der er et godt system internt i EY, som sørger for, at alle får den støtte, de har brug for fra dem, der har taget rejsen før dig. Og nu, hvor jeg har klatret lidt op at karrierestigen, er det min tur til at tage mig af dem, der kommer efter mig. I dag hjalp jeg for eksempel juniorerne med opstillinger i Excel.

Selv om Johan er klatret opad stigen, har han en vejleder, der er kommet endnu længere, som følger op på ham fire gange om året. I løbet af deres samtaler taler de om, hvor Johan føler, at han blomstrer, hvad han vil, men også hvor han oplever, at det står stille. Sammen finder de ud, hvordan de skal tilrettelægge forløbet det næste kvartal.

– Selv om jeg elsker at arbejde med kunder, har jeg syntes, at det er udfordrende at præsentere for kunder, fortæller Johan. Derfor blev de enige om, at der her var potentiale for at vokse, og han blev sat til at holde præsentation efter præsentation. For Johan har den type udfordringer været en af grundene til, at han er blevet i EY. 

– Her skal du ikke være bange for at stå stille. Her går det altid opad.

Sammendrag

På Karrierebloggen deler vores medarbejdere ud af deres spændende hverdag hos EY. Følg med!

Om denne artikel

Af EY Danmark

EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Related topics Karriere Tax