Velkommen ombord: Min første dag hos EY
Den 1. maj 2023 trådte jeg ind i svingdøren hos EY på kontoret i København, en dag - der altid vil stå klar i min hukommelse. Som ny studentermedhjælper, der stadig var i gang med mine studier på cand.merc (jur) på CBS, var jeg fyldt med en blanding af spænding og nervøsitet. Hvordan ville mine nye kolleger tage imod mig? Ville jeg være god nok til at bidrage til teamet? Ville jeg finde min plads i denne store, internationale organisation?
I receptionen ventede min counselor, som også havde været med til at ansætte mig, og han fik mig straks til at føle mig velkommen. Hos EY er det en fast praksis, at alle medarbejdere får tildelt en counselor, der fungerer som en mentor og hjælper med at sikre, at man føler sig godt til rette fra første dag. Min counselor blev ikke kun en guide i de første skridt af min karriere, men også en uvurderlig støtte i min videre karriereudvikling.
Da jeg trådte ind i mødelokalet, blev jeg mødt af mine nye kolleger, der havde købt morgenmad for at tage godt imod mig og en af mine nye kolleger. Teamets velkomst satte en positiv tone for min rejse og indikerede det stærke fællesskab, jeg snart ville blive en del af.
Hvor er jeg i dag?
I dag arbejder jeg i EY's skatteafdeling, Tax and Law, hvor mit team fokuserer på M&A samt struktureringer af et væld af virksomheder, både danske og internationale koncerner. Vores team er sammensat af personer med mange forskellige faglige baggrunde. Alt lige fra revisorer og jurister til specialister med andre kompetencer. Hver dag byder på nye udfordringer og muligheder for læring, og jeg er dybt taknemmelig for at være en del af et team, der er både dedikeret og kompetent, som bidrager til min faglige udvikling.
En af de mest værdifulde aspekter ved vores afdeling er det tætte fællesskab, vi har opbygget. Vi er ikke blot kolleger; vi er også venner. Vi prioriterer det sociale liv højt, og arrangerer ofte fælles aktiviteter, der styrker vores bånd til hinanden. Uanset om det er at gå ud at spise, træne, eller bare dele et godt grin i hverdagen, er man altid garanteret en positiv stemning. Denne samhørighed gør ikke kun arbejdet sjovere, men skaber også et miljø, hvor vi kan sparre med hinanden og udvikle os både personligt og professionelt, hvilket bidrager positivt til ens selvtillid.
Nu, to år senere, hvor jeg har været fuldtidskonsulent siden sommeren 2024, kan jeg se tilbage på en rejse fyldt med oplevelser, nye venskaber og en stejl læringskurve. At være en del af EY har ikke kun været en karrieremæssig rejse, men også en dyb personlig udvikling. Hver dag har bragt nye udfordringer, og jeg har haft mulighed for at vokse i min rolle. Jeg har lært så meget om mig selv, mine styrker og mine ambitioner. Hver dag er en ny mulighed for at lære, vokse og gøre en forskel. Jeg ser frem til, hvad fremtiden bringer, og jeg er spændt på at fortsætte min rejse hos EY.