En person modtager en kuvert

Ny vejledning om ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en ny undersøgelse og vejledning om ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde.

Formålet med den nye undersøgelse og vejledning er at gøre det lettere for bestyrelserne at kende til reglerne for fastlæggelse af ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde samt vurdere, om deres vederlag svarer til niveauet i sammenlignelige fonde for derved at kunne dokumentere, om ledelsesvederlaget er at anse for sædvanligt og forsvarligt.

Undersøgelsen

Undersøgelsen giver bestyrelserne et opdateret grundlag for at fastlægge ledelsesvederlaget til bestyrelsen selv og direktionen. Analysen bygger på gennemgang af 2023-årsrapporter for over 1.000 fonde og en spørgeskemaundersøgelse af ca. 1.400 fonde, hvor omtrent 37 % deltog.

Det er vigtigt at bemærke, at undersøgelsen ikke giver et endegyldigt svar, men den bør indgå som ét af flere elementer i den samlede vurdering, når vederlaget fastsættes.

Vejledning

Den nye vejledning indeholder relevant information om fastlæggelse af bestyrelsens og direktionens vederlag, samt om hvordan vederlaget, herunder til en eventuel administrator, kræves oplyst i årsrapporten for erhvervsdrivende fonde. Samtidig indeholder den en perspektivering til Anbefalingerne for god fondsledelse, som også indeholder en anbefaling om, hvordan oplysningen af vederlagene skal medtages i årsrapporten.

Den nye undersøgelse og vejledning kan findes her.


Sammendrag 

Undersøgelsen og den nye vejledning om ledelsesvederlag i de erhvervsdrivende fonde, som Erhvervsstyrelsen netop har udarbejdet, er tiltænkt som et hjælpeværktøj til at forstå reglerne om fastsættelsen af vederlaget samt niveauet herfor.

Om denne artikel