Billede fra ESG-netværksmøde

Nyt ESG-netværk: Virksomheder skal dele erfaringer

Netværk skal styrke sparring og samarbejde mellem ESG-profiler på tværs af brancher.

I oktober blev startskuddet givet til EY Sustainability Executive Network, som samler ESG-, bæredygtigheds- og complianceansvarlige fra virksomheder i hele landet. Ambitionen er at skabe et fortroligt forum, hvor deltagerne kan dele erfaringer, drøfte aktuelle udfordringer og få indsigt i nye regulatoriske krav og best practice på tværs af virksomheder. Netværket skal samtidig give deltagerne konkrete løsninger, inspiration og sparring, som kan understøtte deres ESG-arbejde og strategiske beslutninger.

Under første møderække, der i løbet af oktober blev afholdt i Aarhus, Vejle og Aalborg, blev det tydeligt, at selvom deltagerne kommer fra forskellige brancher og virksomheder, så står mange med de samme spørgsmål og udfordringer i ESG-arbejdet.

"I arbejdet med ESG-dagsordenen står mange virksomheder over for de samme udfordringer og dilemmaer. For at finde de bedste løsninger er adgang til erfaringsudveksling og sparring med ligesindede essentiel. Formålet med netværket er netop at skabe plads til dialog og give de deltagende virksomheder et rum, hvor de kan lære af hinanden og drøfte de dilemmaer, de står over for i deres daglige arbejde," siger Esben Juul Hansen, Partner i Climate Change & Sustainability Services hos EY.

Konkrete erfaringer og løsninger

Netværket bygger på en ambition om aktiv videndeling mellem medlemmerne, og målet er, at deltagerne ikke alene får indsigt i nye krav og tendenser, men også konkrete erfaringer og løsninger, som kan omsættes direkte i deres egen organisation.

Interessen for netværket har været stor. Ved lanceringen omfatter initiativet fire netværksgrupper fordelt på Aarhus, Vejle og Aalborg.

Blandt deltagerne er repræsentanter fra nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer inden for blandt andet industri, energi, detailhandel, fødevarer, finans og forsyning. Det brede felt af deltagere er med til at skabe et forum, hvor erfaringer og perspektiver kan deles på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser.

Med den første møderække er fundamentet nu lagt for et nyt fagligt fællesskab, hvor ESG- og bæredygtighedsansvarlige kan mødes om de udfordringer, muligheder og forandringer, der præger området i disse år.

Er du interesseret i at høre mere om netværket, så kontakt Esben Juul Hansen, Partner, eller Line Panum, Senior Manager, Climate Change & Sustainability Services, EY. 


Sammendrag 

EY Sustainability Executive Network samler ESG-, bæredygtigheds- og complianceansvarlige i et fortroligt forum for erfaringsudveksling og sparring. Netværket blev lanceret i oktober med møder i Aarhus, Vejle og Aalborg og omfatter fire netværksgrupper. Deltagerne kommer fra forskellige brancher og deler erfaringer med fælles udfordringer, regulatoriske krav og løsninger, der kan bruges i deres egen organisation. Målet er at understøtte virksomhedernes ESG-arbejde og strategiske beslutninger gennem dialog og konkrete erfaringer.

Om denne artikel

Forfattere