Mand holder magnetisk kompas

Praksisændring kan medføre skift opad i regnskabsklasse

Relaterede emner

Ny fortolkning fra Erhvervsstyrelsen kan fremrykke skift til en højere regnskabsklasse og samtidig udløse revisionspligt.


Opsummering:
  • Tilpassede sammenligningstal som følge af praksisændringen kan medføre, at en virksomhed skifter opad i regnskabsklasse allerede i ændringsåret.
  • Erhvervsstyrelsen anvender dermed et symmetrisk princip ved skift både nedad og opad i regnskabsklasse.
  • Samme princip kan betyde, at revisionspligten indtræder allerede for det år, hvor regnskabspraksis ændres.

Ved ændring af anvendt regnskabspraksis skal de regnskabsposter, der berøres af ændringen, som hovedregel korrigeres i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis og med tilbagevirkende kraft. Det indebærer, at sammenligningstallene tilpasses, så årsrapporten præsenteres, som om den nye regnskabspraksis hele tiden havde været anvendt. Tilpasningen kan ændre bl.a. balancesum og nettoomsætning – og dermed få betydning for både virksomhedens indplacering i regnskabsklasse og for revisionspligten.

Et skifte i regnskabsklasse sker, hvis 2 af de 3 størrelseskriterier overskrides i 2 på hinanden følgende år.

Erhvervsstyrelsen har i en afgørelse, offentliggjort den 19. juni 2026, taget stilling til en virksomhed, der i 20x1 var under størrelsesgrænserne for revisionspligt og derfor aflagde årsregnskab uden revision. Virksomheden må på baggrund af oplysningerne i afgørelsen antages at have været omfattet af regnskabsklasse B.

I årsregnskabet for 20x2 ændrede virksomheden regnskabspraksis, og sammenligningstallene for 20x1 blev derfor tilpasset. Efter tilpasningen overskred virksomheden størrelsesgrænserne i både 20x2 og med de tilpassede tal også for 20x1. Det rejste spørgsmålet, om virksomheden allerede i 20x2 skulle skifte til en højere regnskabsklasse og samtidig blev omfattet af revisionspligt.

Ny fortolkning om skift opad i regnskabsklasse

Erhvervsstyrelsen har tidligere udtalt, at en virksomhed kan skifte ned til en lavere regnskabsklasse, når den efter ændringen af regnskabspraksis opfylder størrelsesgrænserne for den lavere klasse. Vurderingen foretages da på grundlag af årets tal og de tilpassede sammenligningstal i det aktuelle årsregnskab, hvor ændringen i regnskabspraksis er foretaget.

Det nye i afgørelsen er, at Erhvervsstyrelsen anser samme princip for at gælde, når en praksisændring medfører, at virksomheden omfattes af en højere regnskabsklasse – dvs. et skifte opad. Fortolkningen skaber dermed symmetri, med hensyn til at tilpassede sammenligningstal kan medføre, at virksomheden går ned eller op i regnskabsklasse.

Hvis en ændring fx medfører, at størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C overskrides i både ændringsåret og sammenligningsåret, bliver virksomheden efter fortolkningen omfattet af regnskabsklasse C allerede i ændringsåret. Den skal derfor aflægge den aktuelle årsrapport efter denne højere regnskabsklasse.

Det kan bl.a. få betydning for kravene til indregning og måling, noter, ledelsesberetning, pengestrømsopgørelse og eventuelt koncernregnskab. Konsekvenserne afhænger af, hvilken klasse virksomheden flytter fra og til, samt af virksomhedens konkrete forhold.

Fortolkningen indebærer, at det ikke er de tal, der fremgik af den tidligere offentliggjorte årsrapport, som er afgørende. Ved vurderingen efter årsregnskabslovens § 7 lægges der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse vægt på årets tal og de tilpassede sammenligningstal i det aktuelle årsregnskab.

Dermed kan kravet om overskridelse i to på hinanden følgende regnskabsår være opfyldt i selve ændringsåret, fordi sammenligningsåret indgår med de tilpassede tal som følge af ændringen i regnskabspraksis. Virksomheder, der overvejer en praksisændring, bør derfor vurdere regnskabsklassen tidligt i processen, og ikke først efter, at den nye regnskabspraksis er indarbejdet.

Det er samtidig vigtigt at sondre mellem en ændring af regnskabspraksis og en ændring af regnskabsmæssige skøn. Afgørelsen vedrører alene praksisændringer, hvor sammenligningstallene tilpasses med tilbagevirkende kraft. Dette er ikke tilfældet ved ændring i regnskabsmæssige skøn.

Revisionspligten kan indtræde samtidig

Erhvervsstyrelsen anvender også princippet ved vurderingen af revisionspligt og af muligheden for at fravælge revision efter årsregnskabslovens § 135, stk. 1. I den konkrete afgørelse indtrådte revisionspligten allerede i 20x2, fordi grænserne var overskredet i både 20x2 og de tilpassede sammenligningstal for 20x1.

En praksisændring kan derfor betyde, at virksomheden skal sikre revisors involvering tidligere end forventet. Ledelsen bør som led i beslutningen beregne effekten på balancesum, nettoomsætning og antal ansatte for både ændringsåret og sammenligningsåret samt kortlægge de afledte krav til årsrapporten.

Du kan læse Erhvervsstyrelsens afgørelse her.

Sammendrag 

Erhvervsstyrelsens nye fortolkning betyder, at tilpassede sammenligningstal efter en ændring af regnskabspraksis kan medføre skift opad i regnskabsklasse allerede i ændringsåret. Fortolkningen er symmetrisk med styrelsens hidtidige praksis om skift nedad i regnskabsklasse. Samme princip anvendes ved vurderingen af revisionspligt og muligheden for fravalg af revision. Virksomhederne bør derfor beregne konsekvenserne for både indplacering i regnskabsklasse, oplysningskrav og revision, inden en praksisændring gennemføres.

Om denne artikel