Ung kvinde kigger ud af vindue

Skab kommerciel værdi med afsæt i en frivillig ESG-rapport

Hvad kan du gøre for at sikre optimal værdi af dit ESG-arbejde, og hvordan styrker en ESG-erklæring troværdigheden i din rapportering?


Opsummering:
  • Mange virksomheder kan opnå en forretningsmæssig værdi ved at imødekomme efterspørgsel på ESG-data fra nøgleinteressenter, fx fra store kunder eller banker.
  • Ved at arbejde strategisk og struktureret med ESG-data kan I fremtidssikre jeres forretning og skabe vækst, innovation og en stærkere markedsposition. 
  • En revisorerklæring kan styrke jeres omdømme og imødekomme krav om transparens, troværdighed og ansvarlighed.

Selvom din virksomhed ikke er lovmæssigt forpligtet til ESG- eller CSRD-rapportering, kan der være flere fordele ved at arbejde med bæredygtighed og dokumentere jeres virksomhedsadfærd gennem ESG-data eller ESG-rapportering.

Data på CO2e-udledning for et produkt eller dokumentation af jeres arbejdsforhold i værdikæden kan fx have betydning for en virksomheds vækstbetingelser, finansieringsmuligheder, konkurrenceevne og omdømme i al almindelighed. Herudover kan risikobilledet også påvirkes positivt, hvis virksomheden tænker resiliens og bæredygtighed ind strategier og fremtidsplaner på tværs virksomhedens forretningsområder.

Hvad skal en ESG-rapportering indeholde?

Det kan være svært at blive konkret på, hvad den relevante ESG-rapportering er for jer, da der er mange regler og retningslinjer, bl.a. på tværs af sektorer og lande, ligesom nye opdateringer løbende kommer til.

Det generelle billede er dog, at;

  • Store virksomheder og det offentlige i stigende grad efterspørger ESG- og CO2e-dokumentation fra leverandører, bl.a. fordi de skal bruge data i deres eget klimaregnskab og for at nå egne klimamålsætninger.  
  • Banker og investorer i stigende grad efterspørger ESG-dokumentation, hvilket kan påvirke virksomhedens adgang til lån og kapital, særligt hvis man opererer i risikofyldte sektorer.
  • Flere studier peger på, at virksomhedens værdi stiger, hvis der arbejdes systematisk med bæredygtighed, resiliens og robusthed.
  • Bæredygtighed har betydning for rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere. EY's seneste trendrapport viser, at 78 % af virksomhederne møder krav fra medarbejderne til ESG-arbejde, og at 22 % af virksomhederne oplever, at ESG-arbejde fører til øget fastholdelse af medarbejdere.
  • Solid ESG-dokumentation forebygger risikoen for greenwashing og øger troværdigheden i ESG-arbejdet. 

Relateret artikel

Løngennemsigtighedsdirektivet: Hvad betyder det for virksomheder?

Nye EU-krav om løngennemsigtighed stiller virksomheder over for omfattende dokumentation, rapportering og gennemsigtighed.

    Det er videre påskønnet politisk, at virksomheder arbejder med bæredygtighed i deres forretning og værdikæder. Derfor tilbydes der også tilskudspuljer til ESG-initiativer i Danmark. Læs om aktuelle støttepuljer.

     

    EY hjælper jer gerne med at søge støtten hjem til jeres initiativer, hvis I ønsker det.

     

    Hvordan kommer man i gang på en nem og pragmatisk måde?

    I EY har vi 4 trin, som vi gennemgår sammen med jer, når vi starter processen omkring frivillig ESG-rapportering op.

    1. Fastlægge indholdet i jeres ESG-dokumentation. Først og fremmest hjælper EY's bæredygtighedsteam jer med at afgrænse jeres rapporteringsarbejde. Hvad er relevante ESG-data for jeres virksomhed? Som led heri ser vi bl.a. på om I møder efterspørgsel på ESG-data, om jeres konkurrenter rapporterer på ESG-data samt jeres strategi, ønsker og ambitioner for rapportering nu og i de kommende år. Ligeledes præsenterer vi jer for den nye EU-standard for frivillig ESG-rapportering, kaldet VSME, som I kan lade jer inspirere af eller rapportere efter, hvis I ønsker det. Det kan også være, at det er ESRSerne eller andre rapporteringsstandarder, som er mere relevante.

      En god tilgang er ofte, at virksomheden starter med at komme i gang med det mest basale og presserende her og nu, hvorefter ESG-arbejdet efterfølgende kan udbygges og integreres i jeres eksisterende rapporteringshjul og processer. ESG-arbejdet kan på sigt udvikles til at blive et strategisk styringsværktøj for virksomheden, der kan sikre udvikling og resiliens af jeres kerneforretning.   

    2. Indsamling af data. Når indholdet er fastlagt, går vi videre til indsamling af data. I kan selv være drivende i denne fase, men vi kan også udføre beregningerne for jer. I løbet af processen sikrer EY, at opgørelse af nøgletal er af høj kvalitet og altid lever op til best practice. EY har templates til Dataindsamlimgsmanualer, Opgørelse af nøgletal mm., så arbejdet kan udføres effektivt og dokumenteres sømløst.  

    3. Kommunikation af ESG-dokumentation, og evt. en færdig rapport. Når tallene er på plads går vi videre til udvælgelse af casehistorier og udformning af den samlede storytelling for jeres ESG- eller bæredygtigheds kommunikation. Det står jer frit for, om EY skal assistere i denne fase, eller om det skal være jeres eget bureau eller egen kommunikationsafdeling, der står for indhold og layout. EY kan også indtage en rolle i denne fase, hvor EY's team udelukkende foretager review af tekststykker for at minimere risiko for greenwashing. Nogle vælger en færdig ESG-rapport, som fx lægges på hjemmesiden, mens andre holder ESG-dokumentationen internt og kun udleverer den på forespørgsel. Sammen taler vi om jeres behov og ønsker. EY's dybdegående ekspertise inden for revision sikrer, at vi altid kan drage paralleller til jeres finansielle regnskab, bl.a. når CO2-intensitet skal beregnes korrekt.

    4. Mulighed for erklæring. En sidste overvejelse er muligheden for en revisorerklæring. Debatten om transparent kommunikation er højaktuel inden for bæredygtigheds-agendaen, da sager om greenwashing og andre former for misledende kommunikation løbende dukker op. Disse sager kan koste virksomheden dyrt som følge af forringet omdømme og markedskraft, ligesom domfældelse om reel greenwashing kan resultere i bødestraf. Det kan derfor være en god ide med en revisorerklæring og tredjepartsverifikation, da det kan styrke jeres omdømme og tillid blandt interessenter – sant understøtte jeres ønske om transparens, troværdighed og ansvarlighed. Det kan også være, at I er underlagt et krav om erklæring fra myndigheder, investorer, samarbjedspartnere eller andre.
       

    Afsluttende bemærkning

    Selvom din virksomhed ikke er lovmæssigt forpligtet til ESG- eller CSRD-rapportering, kan der være flere fordele ved at arbejde med bæredygtighed og dokumentere jeres virksomhedsadfærd gennem ESG-data og evt. en ESG-rapport. Data om bæredygtighed kan på sigt udvikle sig til et strategisk styringsværktøj, som kan sikre udvikling, robusthed og vækst i jeres forretning.

     

    Vores bæredygtighedsteam i EY hjælper jer med at rammesætte jeres rapporteringsarbejde. Vi tager udgangspunkt i jeres behov, ønsker og ambitioner og finder et tempo og en retning, som passer jer.  


    Vi har god erfaring med, at virksomheder kommer i gang med det mest essentielle her og nu, hvorefter rapporteringen og dokumentationen kan udbygges over tid.

     

    Vi kan være med jer hele vejen fra rammesætning af jeres ESG-dokumentation til dataindamaling og professionelt layout af rapport samt erklæring.

    Webinar:
    Frivillig ESG-rapportering med mulighed for erklæring

    Selvom din virksomhed ikke er lovmæssigt forpligtet til ESG- eller CSRD-rapportering, kan der være flere fordele ved frivillig rapportering.


    Sammendrag 

    Virksomheder, der ikke lovmæssigt er forpligtet til ESG- eller CSRD-rapportering, kan stadig have fordel af at arbejde med bæredygtighed og dokumentere virksomhedsadfærd gennem ESG-data eller ESG-rapportering. Data på CO2e-udledning for et produkt eller dokumentation af arbejdsforhold i værdikæden kan fx have betydning for en virksomheds vækstbetingelser, finansieringsmuligheder, konkurrenceevne og omdømme i al almindelighed.

    Om denne artikel

    Forfattere