EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Sådan kan EY hjælpe
-
Vi har i mange år rådgivet fjernvarmesektoren om de strategiske udfordringer og muligheder, som lovgivningen og regnskabsaflæggelsen medfører.
Læs mere
Udfordringen med de nuværende regler
Efter gældende regler skal der betales CO2-afgift af biobrændstoffer, der anvendes til varmeproduktion - selvom disse brændstoffer anses som CO2-neutrale ved afbrænding. Det har skabt en skævvridning, hvor biobrændstoffer til motorformål er afgiftsfritaget, mens samme brændstof til varmeproduktion er afgiftsbelagt.
Lovforslagets ændringer
Skatteministeriets forslag vil ændre dette og skabe en mere ensartet og grøn afgiftsstruktur, som giver virksomheder et stærkere incitament til at vælge biobrændstoffer frem for fossile alternativer.
Lovforslaget har til hensigt at fritage rene biobrændstoffer for CO2-afgift – uanset anvendelse.
Dog vil biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, fortsat være pålagt CO2-afgift.
Påvirkning for virksomheder
Lovforslaget er særligt relevant for varmeværker, industrivirksomheder og andre aktører, der anvender eller planlægger at anvende biobrændstoffer til varmeproduktion. Det åbner op for nye muligheder for at reducere afgiftsbelastningen og fremmer investeringer i grønne energikilder.
Ændringerne kan få betydelig økonomisk effekt. Vi bistår gerne med konsekvensberegninger, så I får et klart billede af den potentielle påvirkning.
Kontakt:
- Anders Klinge, Associate Partner, ansvarlig for afgiftsteam indenfor grøn omstilling, tlf. 2529 4673
- Torben Nielsen, Director, tlf.25294715
- Rasmus Bille Jensen, Senior Consultant, tlf. 25293790