Regeringen indgik den 17. december 2025 en politisk aftale om at indføre en ny afgift på udledning af urenset spildevand fra overløb med virkning allerede fra den 1. januar 2027.
Formålet er at sikre et renere vandmiljø og reducere antallet af overløbshændelser ved kraftig nedbør.
Afgiften svarer til den eksisterende afgift på afgiftspligtige stoffer i renset spildevand og afspejler udledningen af kvælstof (N), fosfor (P) og BI5.
Aftalen beskriver desuden, at spildevandsudledere kan vælge mellem tre metoder til at opgøre afgiftsgrundlaget:
- Måling af koncentrationen (kg pr. m³) af udledt N, P og BI5 i overløbsvandet samt måling af den udledte vandmængde.
- Måling af vandmængden alene.
- En modelbaseret, skematisk opgørelse af vandmængden, fastsat på baggrund af nedbørsdata og størrelsen på kloaksystemet.
Aftalen er endnu ikke udmøntet i et konkret lovforslag.
Hvilken betydning har det for spildevandssektoren?
- Øgede økonomisk byrde – da der fremover pålægges afgift ved overløb. Samtidig afskaffes fradraget for bassiner i det fælleskloakerede system.
- Større administrativ byrde – som følge af skærpede dokumentationskrav.
Regeringens intention er at skabe incitament til flere målinger af overløb. Der forventes derfor en lavere afgiftsbetaling ved metode 1, da denne typisk giver et mere præcist – og dermed lavere – beregningsgrundlag end metode 2 og 3.
Som konsekvens heraf bør virksomheder allerede i løbet af 2026 gennemgå deres datagrundlag og tilrette eksisterende afgiftsmodeller for at sikre, at de kan afregne den nye afgift korrekt fra 2027.
Hvordan kan vi hjælpe?
Vi bistår gerne med sparring, kvalitetssikring eller tilretning af afgiftsmodeller med henblik på korrekt opgørelse af afgiftsgrundlaget.
- Rasmus Bille Jensen, tlf. 2529 3790
- Torben L. Nielsen, tlf. 2529 4715
- Anders Klinge, tlf. 2529 4673