Hvad kan særligt fremhæves fra regnskabskontrollen af 2024-regnskaber

Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets regnskabskontrol af 2024 IFRS-regnskaber, bl.a. baseret på ESMA Common Enforcement Priorities.

Resultatet af Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol af børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter i kontrolåret 2024 (vedrørende 2023-regnskaberne) fremgår af den netop udsendte Redegørelse for Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol 2024.

16 % af de 188 børsnoterede virksomheder fik udtaget deres års- eller delårsrapport til kontrol. Virksomhederne fordelte sig på 79 finansielle virksomheder (omfattet af Finanstilsynets bekendtgørelser) og 109 ikke-finansielle virksomheder (omfattet af årsregnskabsloven).

Kontrollen omfatter både finansielle og ikke-finansielle forhold. Sidstnævnte omfatter fx redegørelse om samfundsansvar, taksonomirapportering og oplysninger om finansielle produkter, jf. disclosure-forordningen (SFDR) m.v. 

I 2024 er der sket et fald i antallet af års- eller delårsrapporter, hvori der er fundet fejl. Til gengæld er antallet af sager uden konstaterede fejl eller overtrædelser steget. Blandt disse kan der være sager, hvor der er ydet vejledning om specifikke forhold.

73 % af års- og delårsrapporterne i kontrollen blev udtaget på baggrund af en risikovurdering. De resterende 27 % blev udtrukket tilfældigt eller som led i en rotationsordning. Udtagning efter en risikovurdering skete bl.a. på baggrund af en screening baseret på en række kriterier, der erfaringsmæssigt indikerer en forhøjet risiko for fejl.

Konkret eksempel fra regnskabskontrollen

I 2024 har Erhvervsstyrelsen bl.a. afgjort en sag om den regnskabsmæssig behandling af et obligationslån med løbetid på 1.000 år. Sagen omhandler, hvorvidt et obligationslån med eksorbitant lang løbetid i årsregnskabet skal betragtes som en finansiel forpligtelse, egenkapital eller begge dele.

Obligationsgælden bliver forrentet med en fast rente de første fire år efter udstedelsen, hvorefter forrentningen sker til en variabel rente. Virksomheden har mulighed for at undlade at foretage rentebetalinger ved at give besked om det til obligationsejerne. Rentebetalingerne skal dog foretages, hvis virksomheden vælger at udbetale udbytte til sine aktionærer. På indfrielsestidspunktet om 1.000 år vil påløbne ikke-betalte renter blive annulleret. Hvis virksomheden indfrier lånet før forfaldstidspunktet, skal ikke-betalte påløbne renter betales. Virksomheden har efter fire år mulighed for at indfri obligationerne, men virksomheden har ikke pligt hertil.

Virksomheden har regnskabsmæssigt behandlet de udstedte obligationer som et sammensat finansielt instrument indeholdende både en gældsdel og en egenkapitaldel. Da hovedstolen skal betales om 1.000 år, er hovedstolen anset som en finansiel forpligtelse. Henset til den lange tilbagebetalingstid har virksomheden opgjort dagsværdien af gældsdelen til 0 kr., og hele provenuet ved obligationsudstedelsen derfor indregnet på egenkapitalen.

Erhvervsstyrelsen drøftede sagen med repræsentanter fra de andre europæiske tilsynsmyndigheder og vurderede herefter, at de udstedte obligationer ikke regnskabsmæssigt skal anses for at være et sammensat finansielt instrument, men derimod alene som egenkapital. Det er styrelsens vurdering, at tilbagebetalingstiden på 1.000 år reelt set betyder, at obligationerne ikke har en fast forfaldsdato. Derfor er det styrelsens vurdering, at der regnskabsmæssigt ikke eksisterer en forpligtelse i forhold til tilbagebetalingen af de udstedte obligationer. Dette medfører, at hele provenuet anses som egenkapital. I forhold til klassifikationen af det modtagne provenu ændrer styrelsens vurdering således ikke på den regnskabsmæssige behandling.

Fokusområder for regnskabskontrollen i 2024 (af 2023-regnskaber)

Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen havde særligt fokus på de fælleseuropæiske temaer, som ESMA har fastlagt for årsrapporterne for 2023. I den finansielle del bestod disse bl.a. af klimarelaterede forhold i IFRS-regnskaber, de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine samt det makroøkonomiske miljø. Fokusområderne vedrørende den ikke-finansielle del omhandlede klimarelaterede forhold, oplysninger vedrørende artikel 8 i taksonomiforordningen samt omfanget af rapportering og datakvalitet. To yderligere opmærksomhedspunkter var henholdsvis alternative resultatmål APM (Alternative Performance Measures) og European Single Electronic Format (ESEF).

ESMAs fokusområder for 2025-regnskaberne forventes offentliggjort i starten af oktober 2025.

Læs mere om:

• ESMA-fokusområder ved regnskabskontrol af 2023-årsrapporter (kontrol foretaget i 2024)
• ESMA-fokusområder ved regnskabskontrol af 2024-årsrapporter (kontrol foretaget i 2025)