EU’s Ecodesign-forordning ændrer kravene til produkter markant

Den nye ESPR-forordning udvider EU’s ecodesign-krav og sætter bæredygtighed og produkters livscyklus i centrum.

Opsummering:

• ESPR omfatter næsten alle fysiske produkter, herunder både færdigvarer, komponenter og mellemprodukter.
• Forordningen gælder direkte i alle EU medlemsstater og får umiddelbar betydning for virksomheder, der producerer, importerer eller markedsfører produkter i EU.
• Digitale produktpas bliver et centralt instrument i reguleringen.

Hvad er ESPR?

Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) er EU’s overordnede rammeforordning for bæredygtige produkter. Forordningen erstatter og udvider den tidligere ecodesign‑direktivramme fra 2009, som primært omfattede energirelaterede produkter, og fungerer nu som den centrale juridiske basis for at fastsætte bæredygtighedskrav til stort set alle fysiske produkter på EU‑markedet.

Formålet med ESPR er at reducere produkters miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus og samtidig styrke cirkulariteten i EU’s indre marked. Det omfatter blandt andet krav til produkters energieffektivitet, holdbarhed, reparerbarhed, genanvendelighed og anvendelse af materialer samt reduktion af ressourceforbrug og problematiske stoffer.

ESPR er en nøglepille i EU’s Green Deal og Circular Economy Action Plan og skal bidrage til at understøtte målet om klimaneutralitet senest i 2050. Reguleringen adresserer de udfordringer, som lineære produktions‑ og forbrugsmønstre medfører, og har til formål at sikre, at produkter designes til længere levetid, lavere ressourceforbrug og højere grad af genbrug og genanvendelse.

Forordningen gælder direkte i alle EU‑medlemsstater og får dermed umiddelbar betydning for virksomheder, der producerer, importerer eller markedsfører produkter på EU‑markedet.

Anvendelsesområde og aktører

ESPR omfatter næsten alle fysiske produkter, herunder både færdigvarer, komponenter og mellemprodukter. I visse tilfælde kan også digitale elementer være omfattet, når de er nødvendige for produktets funktion. Undtagelserne er begrænsede og omfatter blandt andet fødevarer, foder, medicinske produkter og visse aspekter af køretøjer, som reguleres særskilt.

Reguleringen retter sig mod alle relevante aktører i værdikæden, herunder producenter, importører, distributører og i relevante tilfælde online‑markedspladser og søgetjenester, når de formidler adgang til produkter på EU‑markedet.

En rammeregulering med delegerede retsakter

ESPR er udformet som en rammeregulering. Det betyder, at forordningen fastlægger de overordnede mål, principper og regulatoriske virkemidler, mens de konkrete produktkrav først fastsættes gennem delegerede retsakter for hvert af de enkelte produktgrupper.

De delegerede retsakter kan blandt andet indeholde krav til produkters materialevalg, ressourceeffektivitet, holdbarhed, reparerbarhed, genanvendelighed, forekomst af farlige stoffer samt krav til information og dokumentation. Kravenes indhold og omfang vil variere afhængigt af produkttypen og den miljømæssige påvirkning, som den pågældende produktgruppe vurderes at have.

For virksomheder betyder denne opbygning, at ESPR ikke indebærer ét samlet kravsæt, der implementeres på én gang. Der er derimod tale om en løbende regulering, hvor nye forpligtelser kan opstå over tid, efterhånden som yderligere produktgrupper omfattes.

Digitalisering og datapålidelighed som regulatorisk greb

Et centralt kendetegn ved ESPR er anvendelsen af data som regulatorisk virkemiddel. Forordningen lægger grundlaget for, at produktrelaterede oplysninger skal være strukturerede, tilgængelige og egnede til både markedsovervågning og forretningsmæssig anvendelse.

Her spiller digitale informationsmekanismer, herunder det digitale produktpas, en central rolle. Disse mekanismer skal sikre sporbarhed og adgang til pålidelige oplysninger om et produkts miljø‑ og ressourceprofil gennem hele produktets livscyklus og gøre det muligt at dele produktdata på tværs af værdikæden i standardiserede formater.

ESPR indebærer dermed ikke alene nye krav til produkters fysiske egenskaber, men også til virksomhedernes datahåndtering, compliance‑processer og governance‑strukturer. Læs mere om det digitale produktpas.