Det digitale produktpas: en ny standard for produktdata i EU

Det digitale produktpas bliver EU’s centrale værktøj til at strukturere, dele og kontrollere produktdata på tværs af værdikæder.

Opsummering:

• Det digitale produktpas (DPP) bliver et centralt compliance element under Ecodesign-forordningen.
• Det stiller nye krav til strukturering, governance og tilgængelighed af produktdata.
• Tidlig forberedelse mindsker juridiske, datamæssige og forretningsmæssige risici.

Hvad er det digitale produktpas?

Det digitale produktpas er et struktureret datasæt, der er knyttet til et fysisk produkt og følger det gennem hele dets livscyklus - fra fremstilling og markedsføring til reparation, genbrug og i sidste ende bortskaffelse. Produktpasset tilgængeliggøres via en databærer, fx en QR‑kode eller anden digital identifikator, som forbinder det fysiske produkt med dets digitale oplysninger.

Det digitale produktpas er ikke en mærkningsordning i traditionel forstand, men et fælles datalag, der gør produktinformation maskinlæsbar, sammenlignelig og genanvendelig for forskellige aktører. Det omfatter blandt andet myndigheder, virksomheder i værdikæden og i visse tilfælde forbrugere.

Hvilke oplysninger indeholder et digitalt produktpas?

Indholdet af et digitalt produktpas fastlægges gennem delegerede retsakter for de enkelte produktgrupper og kan derfor variere fra sektor til sektor. Der er dog klare fællestræk i de datatyper, som DPP skal understøtte på tværs af brancher. Et digitalt produktpas kan blandt andet indeholde oplysninger om produktets sammensætning og anvendte materialer, herunder oprindelse og råmaterialer, forekomst af problematiske eller regulerede stoffer samt produktets miljømæssige egenskaber og relevante performanceparametre. Hertil kommer information om produktets reparations‑, genbrugs‑ og genanvendelsesmuligheder samt dokumentation for overholdelse af gældende EU‑lovgivning.

Ifølge Europa‑Parlamentets analyser er formålet med det digitale produktpas at skabe øget sporbarhed, understøtte cirkulær økonomi og styrke markedsovervågningen ved at gøre produktdata tilgængelige i et standardiseret og struktureret format.

Hvem har adgang til data i produktpasset?

Adgangen til data i det digitale produktpas er differentieret. Ikke alle oplysninger skal være offentligt tilgængelige, og ESPR‑forordningen lægger op til, at adgangsniveauer kan fastsættes ud fra både brugergruppe og datatypens karakter.

Myndigheder vil have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for markedsovervågning og håndhævelse. Andre virksomheder i værdikæden kan få adgang til data, der fx er relevante for reparation, genbrug eller videreforarbejdning. Forbrugere vil typisk få adgang til et mere afgrænset datasæt, der understøtter informerede valg og korrekt håndtering af produktet.

Standardisering som forudsætning for DPP

For at sikre, at digitale produktpas kan fungere på tværs af sektorer og landegrænser, spiller standardisering en helt central rolle. ESPR forudsætter, at DPP‑kravene understøttes af fælles tekniske standarder for blandt andet dataformater, identifikatorer, sikkerhed og informationsudveksling.

Der arbejdes aktuelt med otte europæiske standarder, som tilsammen fastlægger rammen for DPP‑systemet. Standarderne dækker blandt andet unikke identifikatorer og databærere, interoperabilitet – herunder dataudvekslingsprotokoller og API’er – datalagring, arkivering og vedvarende datatilgængelighed samt adgangsrettigheder, datasikkerhed og dataautentificering og ‑integritet.

Arbejdet foregår i CEN‑CENELEC‑systemet og involverer nationale standardiseringsfora som Dansk Standard. Formålet er at sikre interoperabilitet, så produktdata kan anvendes konsekvent og pålideligt på tværs af systemer, brancher og EU‑medlemsstater.

Når standarderne er vedtaget, vil de udgøre de tekniske byggesten for alle fremtidige digitale produktpas, uanset branche og dermed stille ensartede krav til virksomhedernes data, governance og systemunderstøttelse.

Forholdet mellem ESPR og det digitale produktpas

Det digitale produktpas er ikke en selvstændig regulering, men et centralt instrument under Ecodesign‑forordningen (ESPR). ESPR fastlægger den overordnede ramme, mens de konkrete DPP‑krav først bliver bindende, når der vedtages delegerede retsakter for den enkelte produktgruppe.

Det betyder, at digitale produktpas bliver obligatoriske gradvist og forskelligt fra sektor til sektor. Læs mere om den overordnede reguleringsaftale i vores artikel om ESPR.

Overordnet tidslinje for udrulning af DPP

Udrulningen af digitale produktpas sker gradvist og produktgruppespecifikt:

• 2024
  ESPR træder i kraft og fastlægger den overordnede juridiske ramme. Det digitale produktpas udpeges som et centralt værktøj, men uden produkt‑specifikke krav.
• Fra 2025 – delegerede retsakter
  Delegerede retsakter vedtages løbende og fastlægger konkrete produktkrav samt DPP‑dataindhold.
• Medio 2026
  EU’s tekniske standarder for det digitale produktpas forventes færdigudarbejdet og godkendt.
• 2027–2030
  Produktgruppespecifikke DPP‑krav træder gradvist i kraft på tværs af sektorer frem mod 2030.

Denne tilgang betyder, at virksomheder skal forholde sig til en løbende regulering og ikke møder ét samlet ”go‑live”, som man kender det fra andre reguleringer. ESPR er en rammeforordning, der udvikler sig over tid og kræver løbende tilpasning.