Danskerne bruger i stigende grad kunstig intelligens. Samtidig fylder bekymring om sikkerhed, og der bliver stillet høje krav til fx regulering.
Danskerne bruger mere og mere AI og er også på visse punkter flittigere brugere end nogle af vores nordiske naboer. Det viser EY’s globale undersøgelse AI Sentiment Index 2026, som bygger på svar fra mere end 18.000 personer i 23 lande, heraf 510 i Danmark.
I Danmark har over 8 ud af 10 af de adspurgte (83 %) anvendt AI inden for de seneste seks måneder, hvilket placerer Danmark foran blandt andre Norge (82 %) og Sverige (78 %). Finland ligger øverst med 85 %. Samtidig har knapt 11 % af danskerne allerede brugt såkaldt autonom AI, også kaldet AI-agenter, hvor teknologien handler på brugerens vegne. Noget, der ifølge undersøgelsen er et tidligt signal om, at AI bevæger sig fra støtteværktøj til beslutningstager i hverdagen.
Den globale undersøgelse viser, at Danmark placerer sig i gruppen af såkaldte overgangsmarkeder, altså lande hvor AI allerede er udbredt i praksis, men hvor tillid og klare rammer er afgørende for den videre udvikling.
”Danmark er kendetegnet ved en mere pragmatisk tilgang til AI. Mange bruger teknologien aktivt, men er stadig kritiske. Der er en tydelig forventning om, at AI skal være nyttig, ansvarlig og reguleret; ikke bare hurtig og effektiv,” siger Søren M. Plaugmann, der er partner i EY Danmark og Nordic Technology Consulting Leader.
Brug overhaler holdninger
Undersøgelsen peger på et centralt paradoks: Danskerne bruger AI mere, end de føler sig trygge ved. På tværs af de adspurgte er der fortsat betydelige bekymringer, særligt i forhold til datasikkerhed, privatliv og manglende menneskelig kontrol. Samtidig er ønsket om klare spilleregler og regulering markant.
Det afspejler et bredere mønster i undersøgelsen: AI‑udviklingen drives i høj grad af adfærd frem for holdninger. Mange integrerer allerede AI i hverdagsbeslutninger, planlægning og informationssøgning, også selv om tilliden halter efter. Det kan for eksempel være med hjælp til at planlægge en rejse (16 procents stigning blandt danskerne fra 2025 til 2026), kontakte private og offentlige virksomheders kundeservice (27 procents stigning) eller at beskrive symptomer på et problem og bede AI om en diagnose af, hvad der kan være galt (41 procents stigning).
Danmark foran i AI‑modenhed
I den samlede vurdering af AI‑brug, autonom anvendelse og befolkningens holdninger placerer Danmark sig foran både Norge, Sverige og Finland, som kategoriseres blandt de mere efterslæbende markeder i undersøgelsen. Hvor Sverige er præget af lavere AI‑brug og større skepsis, viser Danmark et mere modent og anvendelsesorienteret billede.
”Det danske billede er ikke præget af blind optimisme, men af en relativt høj grad af praktisk erfaring. Det giver et bedre udgangspunkt for at arbejde målrettet med ansvarlig AI, både i virksomheder og i den offentlige sektor,” lyder vurderingen fra Søren M. Plaugmann.
Et stærkt udgangspunkt – hvis tilliden følger med
Ifølge EY rummer Danmarks position et klart potentiale. Den høje udbredelse af AI kombineret med en befolkning, der efterspørger ansvarlighed og gennemsigtighed, giver et solidt afsæt for næste fase af AI‑udviklingen.
Men undersøgelsen peger også på et behov for øget fokus på uddannelse, klare governance‑modeller og tydelig kommunikation om, hvordan AI bruges og kontrolleres, hvis tilliden skal følge med den hastige teknologiske udvikling.
Tal fra undersøgelsen:
Har brugt kunstig intelligens i løbet af de seneste seks måneder
Norden:
1. Finland: 85,05 %
2. Danmark: 83,43 %
3. Norge: 81,75 %
4. Sverige: 78,86 %
Globalt snit: 84 %
Har taget autonom AI i brug i løbet af de seneste seks måneder
Norden:
1. Sverige: 11,58 %
2. Danmark: 10,73 %
3. Norge: 10,02 %
4. Finland: 9,11 %
Globalt snit: 16 %
Samlet stemningsindex
(En samlet indikator (0 =kun negativ, 100= kun positiv) for de adspurgtes holdning til kunstig intelligens, den indflydelse, kunstig intelligens har på deres privatliv, den indflydelse, kunstig intelligens har på deres land, samt deres entusiasme for kunstig intelligens' fremtid)
Norden:
1. Danmark: 62,4
2. Norge: 60,8
3. Sverige: 57,1
4 .Finland: 52,1
Globalt snit: 65,2