Tre valg om vækst, den kommende regering bør træffe

Vækst er forudsætningen for både velfærd og sammenhængskraft, og især tre ting bør prioriteres.

Hvordan skaber vi den vækst, der skal finansiere vores fælles velfærd – også på den lange bane?

Det spørgsmål bør ligge i baghovedet, mens partierne i disse dage stadig forhandler om ministerposter og politisk retning.

For vi kommer ikke uden om, at uden stærke virksomheder og et konkurrencedygtigt erhvervsliv er der ingen varig velfærd. Danmark er fyldt med talent og stærke idéer, men alt for mange virksomheder vokser for langsomt – eller slet ikke. Det går ud over innovation, eksport og arbejdspladser.

Og i diskussionen om vækst glemmer vi ofte dem, der faktisk skaber den. Danmark har ikke tradition for at hylde vækstskaberne, de mennesker, der investerer egen tid og kapital og insisterer på at bygge noget større end sig selv. De bærer en stor del af vores fælles fremtid på skuldrene, og derfor skylder vi som samfund som minimum nogle klare og ambitiøse rammer, der gør det muligt at lykkes.

Et land fuld af idéer – med for lavt til loftet

Danmark mangler ikke talent. Vi mangler heller ikke kreativitet eller vilje til at starte noget nyt. Faktisk er vi blandt de europæiske lande, hvor flest tør tage springet og stifte virksomhed.

Men mens tal fra Eurostat viser, at Danmark har en høj etableringsrate, så har vi samtidig en af EU’s højeste lukningsrater, hvor der lukker flere virksomheder, end der åbner. Og derudover blev der ifølge Danmarks Statistik kun skabt 233 nye højvækstvirksomheder i perioden 2020–2023.

Alt for mange virksomheder når altså aldrig fra at være lovende til at være løftende. Vi har haft for travlt med at tælle CVR-numre og for lidt fokus på evnen til at skalere. Det er netop her, det største uudnyttede potentiale ligger.

Vækst er velfærdens ilt til hele landet

Når en virksomhed for alvor vokser, skaber det mere end vækst på bundlinjen. Det betyder flere medarbejdere, større investeringer i teknologi, nye produkter og adgang til eksportmarkeder. Ringe i vandet, der rækker langt ud over den enkelte virksomhed.

Derfor er vækstpolitik ikke et snævert erhvervstema, for et Danmark, der formår at løfte flere virksomheder, er også et Danmark med stærkere lokalsamfund og større sammenhængskraft.

Det kræver, at vi tænker bredere end de største byer. Potentialet findes også i Thisted, Kolding, Kalundborg og Skive – inden for alt fra biotek og energi til havvind og industri.

Et Danmark, hvor man politisk forpligter sig til at gøre hele landet til en reel vækstzone, er et Danmark, der både styrker erhvervslivet og den geografiske sammenhængskraft.

Tre prioriteter til den kommende regering

Hvis vækst skal være mere end et ord i et regeringsgrundlag, kræver det konkrete valg. Her bør tre prioriteringer stå centralt:

• Gør regulering til en konkurrencefordel
  Skab stabilitet og forudsigelighed – særligt for nye teknologier, hvor usikkerhed i reglerne bremser investeringer og innovation.
• Skab bedre rammer for talent og kapital
  Hurtigere arbejdskraftspor, stærkere medarbejderaktieordninger og målrettet kapital i skalafasen – ikke kun til startups.
• Tænk regionalt: Byg vækst dér, hvor kompetencerne er
  Flere test- og demofaciliteter, stærkere lokale erhvervs- og uddannelsesmiljøer og infrastruktur, der binder landet sammen.

Disse tiltag handler ikke om støtte, men om at fjerne friktion, så virksomheder kan skabe værdi.

For der findes ingen holdbar velfærd uden holdbare virksomheder med de rette forudsætninger for vækst.