EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Sådan kan EY hjælpe
-
Vores globalt integrerede skatteteams giver din virksomhed det perspektiv og den support, du har brug for til at håndtere moms og andre afgifter effektivt. Få mere information.
Læs mere
Momsfritagelsen ophører ved udgangen af den betalingsperiode, hvor eleven fylder 30 år.
Det foreslås, at momsfritagelsen for undervisning af unge træder i kraft samtidig med praksisændringerne nævnt ovenfor.
Skattefradrag for undervisning til voksne på 30 år og derover
Regeringen ønsker at kompensere voksne der dyrker motion for de øgede omkostninger til moms som følge af praksisændringen pr. 1. januar 2026. I en pressemeddelelse fra august 2025 oplyser Skatteministeren, at der forventes at blive indført et skattemæssigt fradrag på op til 1.750 kr. for motion samt undervisning i sang og musik i kommercielt regi.
Konsekvenser for virksomheder der udbyder undervisning i fitness, dans, svømning m.v.
Hidtil har virksomhederne kunnet indtægtsføre den fulde betaling fra eleverne, men har til gengæld ikke haft mulighed for at tage momsfradrag på sine udgifter. Virksomhederne har derudover skullet betale lønsumsafgift.
Hvis virksomhederne fremadrettet har undervisning af elever både over og under 30 år, skal virksomhederne afregne moms af en del af deres omsætning, og får mulighed for at tage delvist momsfradrag på sine omkostninger. Samtidig reduceres betalingen af lønsumsafgift.
Da den primære omkostning for de fleste af denne type undervisningsvirksomheder er løn, vil muligheden for delvist momsfradrag samt reduceret betaling af lønsumsafgift langt fra opveje, at 20 % af den samlede betaling (for elever over 30 år) skal afleveres som salgsmoms. Med andre ord bliver deltagergebyret højere for at gå til dans, fitness, yoga, musikundervisning m.v., hvis virksomhederne skal opretholde den samme nettoindtægt som hidtil.
Derudover kompliceres virksomhedernes administration ved at de fremadrettet både skal være registrerede for moms og lønsumsafgift, og ved at de skal opgøre en delvis momsfradragsret, samt ved at de evt. også skal allokere deres omkostninger til enten fuld, delvis eller ingen momsfradragsret. Sidst skal virksomhederne finde en metode for hvordan de dokumenterer deltagernes alder, og skal løbende monitorere hvornår de fylder 30 år, så de ved, hvornår de skal skifte fra en momsfri til en momsbelagt deltagerbetaling.
Hvordan kan EY hjælpe
Det kan være vanskeligt at vurdere, om hele eller dele af en virksomheds undervisningsaktiviteter bliver momspligtige som følge af praksisændringerne. EY hjælper med at analysere din situation og sikre korrekt håndtering.
Kontakt os for en vurdering af, hvordan ændringerne påvirker din virksomhed.
- Sofie Schytte, Senior Consultant, tlf. 2529 4674
- Heidi Lundsgaard, Partner, tlf. 2529 4048
- Mick Jørgensen, Partner, tlf. 5122 1643