Den nye Øresundsaftale er vedtaget

Ny Øresundsaftale skal forenkle beskatningsreglerne for øresundspendlere.

Opsummering:

• Øresundsaftalen forenkler skattereglerne, øger fleksibiliteten for pendlere og reducerer administrative byrder, gældende fra 2025.
• Vigtige ændringer inkluderer fleksibelt fjernarbejde, forlængelse af arbejdsperioden til 12 måneder, inkludering af offentligt ansatte og nye beskatningsregler for dansk SU og pensionsafkast for personer bosat i Sverige.
• Den nye sociale sikringsaftale, gældende fra 1. maj 2024, er i overensstemmelse med den forlængede 12-måneders periode for evaluering af arbejdsfordeling mellem Danmark og Sverige.

Lovforslaget om ”den nye Øresundsaftale” er blevet vedtaget den 14. november 2024. Vedtagelsen medfører en forenkling af de gældende beskatningsregler, en større fleksibilitet for pendlere samt færre administrative byrder for både pendlere og deres arbejdsgivere.

Når reglerne er endeligt ratificeret, vil de gælde fra og med 2025.

Vi har i løbet af foråret rapporteret om, at der er blevet forhandlet om en ny Øresundsaftale.

Hovedpunkterne i aftalen, som vedrører pendlere og deres arbejdsgivere, er:

• At pendlere under mere fleksible former skal kunne arbejde hjemmefra uden ændret skattesituation, dvs. at hele lønnen kun skal beskattes i det land, hvor personen er ansat og normalt arbejder på trods af at der også udføres arbejde i hjemlandet.
  
  
• Det gælder stadig, at mindst 50 % af arbejdet skal udføres i arbejdsgiverlandet, men fremadrettet skal pendlernes arbejdsmønster opgøres over en 12-måneders periode, i stedet for den nuværende tre-måneders periode.
  
  
• Arbejdet uden for arbejdsgiverlandet skal udføres i bopælslandet eller i et tredje land, hvis arbejdet vedrører tjenesterejser eller lignende midlertidigt arbejde. Det kræves ikke længere, at arbejdet i bopælslandet skal udføres i hjemmet. Hvis arbejdet i bopælslandet udføres for arbejdsgiverens eventuelle faste driftssted i bopælslandet eller for en anden arbejdsgiver i bopælslandet, vil dette dog falde uden for reglerne – og blive beskattet i bopælslandet.
  
  
• Øresundsaftalen udvides til også at gælde for offentligt ansatte, dvs. offentlig ansatte er også omfattet af reglen at der ikke skiftes beskatningsland ved delvist arbejde i bopælsstaten.
  
  
• De danske arbejdsgivere, der har ansatte der bor i Sverige og som opfylder Øresundsaftalen, behøver ikke længere at ansøge om en ”jämkning” hos de svenske skattemyndigheder, for at undgå at registrere sig som arbejdsgiver i Sverige.
  
  
• Reglerne for beskatning af SU er ændret, således at SU fremadrettet er skattepligtigt i Danmark for personer, der er hjemmehørende i Sverige. Hidtil er studerende, der modtager dansk SU og bor i Sverige, hverken blevet beskattet i Danmark eller i Sverige.
  
  
• Der er også ændringer vedrørende beskatning af pensionsafkast. I den nuværende aftale er beskatning af pensionsafkast ikke reguleret, men med den nye aftale har Danmark ret at beskatte pensionsafkast (den såkaldte PAL-skat) fra dansk pension for personer, der bor i Sverige.  

Vær opmærksom på, at en ny aftale om social sikring mellem Danmark og Sverige (Øresundsaftalen om social sikring) trådte i kraft den 1. maj 2024. I aftalen om social sikring er perioden hvor det opgøres om personen udfører mindst 50 % af arbejdet i arbejdsgiverlandet ligeledes forlænget fra tre til 12 måneder, dvs. de samme regler som i den nye Øresundsaftale om skat.    

EY's kommentarer

Det er meget velkomment, at Øresundspendlerne får en større fleksibilitet, dvs. kan fordele deres arbejdstid over en 12-måneders periode i stedet for over en tre-måneders periode, samt at det bliver mere fleksibelt med hensyn til, hvor arbejdet kan udføres i bopælslandet.

SKAT og Skatteverket har ikke kommenteret på den nye formulering i forhold til at det ikke længere er specificeret at arbejdet skal udføres hjemmefra. Vi mener, at den nye formulering betyder, at der ikke er begrænsninger på hvor i hjemlandet arbejdet kan udføres. Dog skal man være opmærksom på, en evt. risiko for fast driftssted hvis medarbejderen arbejder fra arbejdsgiverens kontor i bopælslandet.

I forhold til ændringen af fordeling af arbejdstid fra tre til 12 måneder vil dette give fleksibilitet, men det vil stadigvæk betyde, at der stilles store krav til både arbejdsgivere og pendlere om, at det tænkte arbejdsmønster følges løbende. Efter vores opfattelse kan det være en større udfordring at have overblik over arbejdsmønstret, når det nu fordeles over en tolvmåneders periode i stedet for en tre-måneders periode. Pendlere bør derfor hele tiden stræbe efter at løbende arbejde 50 % af deres arbejdstid i arbejdsgiverens land for at undgå, at Øresundsaftalen ikke opfyldes.

Det vil formentligt stadigvæk være en løbende periode, der ses på for vurderingen af, om Øresundsaftalen er opfyldt, og det er nok, at hver måned dækkes af en tolvmåneders periode for at den skal omfattes af Øresundsaftalen. Det kan dog ved indgivelse af selvangivelsen i visse tilfælde være svært at vurdere, om Øresundsaftalen kan bruges i indkomståret eller ikke. Dette kan fx gælde i tilfælde, hvor de sidste to måneder af et indkomstår ikke opfylder kravene for perioden januar til december, men hvor det kan ”reddes” af de følgende måneder i det efterfølgende år.