Yacht der sejler gennem en akvædukt i Holland

EU-Domstolen: Klare, men strenge, krav til pendlere

Relaterede emner

EU Domstolen præciserer, at EU-pendlere kan arbejde i bopælslandet i op til 25 % af arbejdstiden. Kun forudsigeligt arbejde tæller med.


Opsummering:
  • En medarbejder med bopæl i et andet EU/EØS-land kan udføre en ikke-væsentlig del af arbejdet dér, uden at være social sikret i bopælslandet.
  • EU-domstolen fastslår, at en arbejdsfordeling under 25 % af arbejdstiden er ikke-væsentligt.
  • Kun forudsigeligt arbejde eller med. Det vil sige, at uforudsigeligt hjemmearbejde ikke påvirker social sikring.

EU-domstolen har afsagt en ny dom, som stiller skarpt på danske virksomheders udenlandspendlers mulighed for at arbejde hjemme. 

Kort om problemstillingen

Danske virksomheder med medarbejdere bosat i et andet EU/EØS-land (inkl. Schweiz og UK) kan blive omfattet af socialforsikringsreglerne i medarbejderens bopælsland.

Det kan medføre ekstraomkostninger på ca. 20-30 % af bruttolønnen (med en eventuel topgrænse). Det sker, hvis medarbejderen, efter en samlet vurdering, arbejder en ‘væsentlig’ del i bopælslandet.  

Hidtil har praksis været, at medarbejderen ikke blev omfattet af bopælslandets social sikring, hvis arbejdet dér udgjorde mindre end 25 % af arbejdstiden.  

EU-domstolens dom

EU-Domstolen slår i en ny dom fast, at de 25 % i sig selv, er afgørende for om medarbejderen er omfattet af bopælslandets sociale sikring. Andre forhold skal ikke indgå i væsentlighedsvurderingen. 

Hvis 25,00 % eller mere af arbejdstiden (og/eller lønnen) bliver udført bopælslandet er medarbejderen socialforsikret dér. Udgør arbejdstiden 24.99 % eller mindre, skal der betales socialforsikringsbidrag til Danmark. 

De 25 % skal beregnes over en referenceperiode på 12 måneder.

Dommen styrker klarhed og forudsigelighed om, hvornår pendleren er omfattet af social sikring i hhv. bopælslandet eller Danmark.  

Praktisk betydning for danske arbejdsgivere

Dommen giver retningslinjer for, hvordan social sikring skal håndteres i praksis.

  • EU-dommen slår fast, at de 25 % ikke gælder for medarbejderens ‘tidligere situation’. Uforudsete ændringer i arbejdsmønsteret tæller ikke med. Det kunne fx være sporadiske forretningsrejser eller uplanlagt hjemmearbejde 
  • Viser det sig efterfølgende, at medarbejderen har arbejdet 25 % eller mere i bopælslandet på grund af uforudsete omstændigheder, påvirker det ikke situationen.
  • Forudsigeligheden stiller krav til dokumentation, men beskytter samtidigt mod uforudsete skift i social sikring.  
  • Best practice er, at arbejdsmønsteret et beskrevet i ansættelseskontrakten, og at man ansøger om en såkaldt A1-blanket. 
  • A1-blanketten kan søges bagudrettet. EU-domstolen har (formentligt) accepteret, at der udstedes en samlet A1 for en tidligere årrække, men kun hvis hver 12-måneders periode opfylder 25 %-kravet. A1-blanketten skal søges som om den blev indsendt for en fremtidig situation.  
  • Arbejdsfordelingen bør løbende registreres og efterses. Overskrider man 25 %-grænsen, skal myndigheden have besked. Myndigheden genvurderer arbejdstidsfordelingen på baggrund af de forudsigelige omstændigheder på dét tidspunkt og udsteder en ny A1-blanket. 
  • En sædvanlig fejl opstår, når uforudsigelig arbejdstid “kommer med” i arbejdsfordelingen, fordi arbejdstiden bliver omregnet til en procentfordeling. Det kunne fx være, at en sporadisk forretningsrejse på 2 dage udgør ca. 1 % af arbejdstiden.  
  • Sporadiske/uforudsete forretningsrejser kan dækkes af en “spot” A1-blanket for den enkelte forretningsrejse. I praksis kan myndighedernes håndtering af dette variere. 

Vi anbefaler, at man rådfører sig nærmere, inden dommen anvendes i praksis.  

Nogle praktiske råd

Vi giver nedenfor nogle praktiske forslag til, hvordan EU-dommen kan håndteres.

  1. Udarbejd en politik for hjemmearbejde: Sørg for en klar afstemning af, hvor meget medarbejderen må arbejde hjemmefra. Rammen for hjemmearbejde må hverken være for skrap eller for løs. 
  2. Gennemgå jeres compliance-procedurer: A1 ansøgningsblanketten er ofte temmelig simpel, og tager ikke højde for et komplekst og hybridt arbejdsmønster.  
  3. Fastlæg et beregningsprincip: Det kan give udfordringer at beregne en korrekt arbejdsfordelingen, når arbejdet udføres regelmæssigt hjemmefra og i Danmark samt ved sporadisk hjemmearbejde (fx om aftenen eller i weekenden), enkeltstående forretningsrejse til andre EU-lande, lejlighedsvist arbejde i løbet af ferier mv.
  4. Før løbende kontrol: Sørg for, at der føres en løbende opgørelse af arbejdstid og -sted, samt at arbejdsfordelingen løbende efterses. Det er derfor vigtigt, at alle involverede er bekendte med beregningsmetoden, som er nævnt ovenfor.  

Sammendrag 

EU-Dommen stiller krav til, at danske arbejdsgivere har styr på A1-compliance proceduren. I praksis ser EY en klar tendens til, at arbejdsgivers og medarbejderens ansvar for, at der bliver udstedt en korrekt A1-blanket, stiger. 

Om denne artikel

Forfattere