EU-domstolen har afsagt en ny dom, som stiller skarpt på danske virksomheders udenlandspendlers mulighed for at arbejde hjemme.
Kort om problemstillingen
Danske virksomheder med medarbejdere bosat i et andet EU/EØS-land (inkl. Schweiz og UK) kan blive omfattet af socialforsikringsreglerne i medarbejderens bopælsland.
Det kan medføre ekstraomkostninger på ca. 20-30 % af bruttolønnen (med en eventuel topgrænse). Det sker, hvis medarbejderen, efter en samlet vurdering, arbejder en ‘væsentlig’ del i bopælslandet.
Hidtil har praksis været, at medarbejderen ikke blev omfattet af bopælslandets social sikring, hvis arbejdet dér udgjorde mindre end 25 % af arbejdstiden.
EU-domstolens dom
EU-Domstolen slår i en ny dom fast, at de 25 % i sig selv, er afgørende for om medarbejderen er omfattet af bopælslandets sociale sikring. Andre forhold skal ikke indgå i væsentlighedsvurderingen.
Hvis 25,00 % eller mere af arbejdstiden (og/eller lønnen) bliver udført bopælslandet er medarbejderen socialforsikret dér. Udgør arbejdstiden 24.99 % eller mindre, skal der betales socialforsikringsbidrag til Danmark.
De 25 % skal beregnes over en referenceperiode på 12 måneder.
Dommen styrker klarhed og forudsigelighed om, hvornår pendleren er omfattet af social sikring i hhv. bopælslandet eller Danmark.
Praktisk betydning for danske arbejdsgivere
Dommen giver retningslinjer for, hvordan social sikring skal håndteres i praksis.
- EU-dommen slår fast, at de 25 % ikke gælder for medarbejderens ‘tidligere situation’. Uforudsete ændringer i arbejdsmønsteret tæller ikke med. Det kunne fx være sporadiske forretningsrejser eller uplanlagt hjemmearbejde
- Viser det sig efterfølgende, at medarbejderen har arbejdet 25 % eller mere i bopælslandet på grund af uforudsete omstændigheder, påvirker det ikke situationen.
- Forudsigeligheden stiller krav til dokumentation, men beskytter samtidigt mod uforudsete skift i social sikring.
- Best practice er, at arbejdsmønsteret et beskrevet i ansættelseskontrakten, og at man ansøger om en såkaldt A1-blanket.
- A1-blanketten kan søges bagudrettet. EU-domstolen har (formentligt) accepteret, at der udstedes en samlet A1 for en tidligere årrække, men kun hvis hver 12-måneders periode opfylder 25 %-kravet. A1-blanketten skal søges som om den blev indsendt for en fremtidig situation.
- Arbejdsfordelingen bør løbende registreres og efterses. Overskrider man 25 %-grænsen, skal myndigheden have besked. Myndigheden genvurderer arbejdstidsfordelingen på baggrund af de forudsigelige omstændigheder på dét tidspunkt og udsteder en ny A1-blanket.
- En sædvanlig fejl opstår, når uforudsigelig arbejdstid “kommer med” i arbejdsfordelingen, fordi arbejdstiden bliver omregnet til en procentfordeling. Det kunne fx være, at en sporadisk forretningsrejse på 2 dage udgør ca. 1 % af arbejdstiden.
- Sporadiske/uforudsete forretningsrejser kan dækkes af en “spot” A1-blanket for den enkelte forretningsrejse. I praksis kan myndighedernes håndtering af dette variere.
Vi anbefaler, at man rådfører sig nærmere, inden dommen anvendes i praksis.
Nogle praktiske råd
Vi giver nedenfor nogle praktiske forslag til, hvordan EU-dommen kan håndteres.
- Udarbejd en politik for hjemmearbejde: Sørg for en klar afstemning af, hvor meget medarbejderen må arbejde hjemmefra. Rammen for hjemmearbejde må hverken være for skrap eller for løs.
- Gennemgå jeres compliance-procedurer: A1 ansøgningsblanketten er ofte temmelig simpel, og tager ikke højde for et komplekst og hybridt arbejdsmønster.
- Fastlæg et beregningsprincip: Det kan give udfordringer at beregne en korrekt arbejdsfordelingen, når arbejdet udføres regelmæssigt hjemmefra og i Danmark samt ved sporadisk hjemmearbejde (fx om aftenen eller i weekenden), enkeltstående forretningsrejse til andre EU-lande, lejlighedsvist arbejde i løbet af ferier mv.
- Før løbende kontrol: Sørg for, at der føres en løbende opgørelse af arbejdstid og -sted, samt at arbejdsfordelingen løbende efterses. Det er derfor vigtigt, at alle involverede er bekendte med beregningsmetoden, som er nævnt ovenfor.