Varmluftsballon set oppefra

Højesteret: Banks ekstraordinært erhvervede aktier var næringsaktier

Højesteret stadfæster beskatning af aktiegevinst og optionspræmier.

Højesteret har den 4. september 2026 afsagt dom i den principielle sag mellem Nykredit Bank A/S (tidligere Spar Nord Bank A/S) og Skatte- og Vækstministeriet vedrørende den skattemæssige behandling af visse aktier og tilknyttede optionspræmier. Højesteret stadfæstede landsrettens dom og gav dermed ministeriet medhold.

Sagen angik aktier i realkreditinstituttet DLR Kredit A/S, som Spar Nord Bank i 2014 erhvervede fra en række solvenspressede pengeinstitutter som led i særlige transaktioner uden for den ordinære omfordeling af DLR-aktier. De sælgende pengeinstitutter havde samtidig ret til senere at tilbagekøbe aktierne mod betaling af en årlig optionspræmie.

Højesterets vurdering

Højesteret fastslår, at banker som udgangspunkt anses for at drive næring med handel med aktier. Der gælder derfor en næringsformodning, hvorefter alle aktier, som et pengeinstitut erhverver, som udgangspunkt anses for næringsaktier. For at afkræfte denne formodning skal banken føre et "meget sikkert bevis" for, at aktierne udelukkende er erhvervet i anlægsøjemed og ikke også med henblik på et senere videresalg med gevinst.

Højesteret fandt, at Nykredit ikke havde løftet denne bevisbyrde. Selvom erhvervelserne bl.a. havde til formål at understøtte DLR Kredits distributionskraft, låneformidling og ejerstruktur, lagde banken efter Højesterets vurdering også vægt på den forventede økonomiske gevinst i form af optionspræmier og forventede værdistigninger på aktierne.

På den baggrund blev de ekstraordinært erhvervede aktier kvalificeret som næringsaktier.

Beskatning af optionspræmier

Sagen omfattede også den skattemæssige behandling af de optionspræmier, som banken modtog fra de sælgende pengeinstitutter.

Højesteret fandt, at aftalekomplekset skattemæssigt skulle behandles som fem selvstændige årlige call-optioner. For optioner, som blev udnyttet, skulle optionspræmien behandles sammen med de underliggende aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. For optioner, der udløb uudnyttet, skulle præmierne derimod beskattes som almindelig skattepligtig indkomst.

EY's kommentarer

Dommen er interessant, fordi Højesteret meget tydeligt beskriver rækkevidden af den næringsformodning, der gælder for pengeinstitutter. Dommen understreger samtidig, at der stilles særdeles strenge krav til beviset for, at en banks aktiebesiddelser skal anses som et anlægsaktiv frem for et næringsaktiv.

Det er imidlertid efter vores opfattelse vigtigt at være opmærksom på de konkrete omstændigheder, der forelå i sagen. Højesterets afgørelse vedrører ekstraordinære aktieerhvervelser, som fandt sted uden for den ordinære omfordeling af aktier og som var ledsaget af tilbagekøbsrettigheder, optionspræmier samt forventninger om et økonomisk afkast. Højesteret lagde netop vægt på disse forhold ved vurderingen af, om næringsformodningen var afkræftet.

Efter vores vurdering ændrer dommen derfor ikke på det grundlæggende udgangspunkt om, at aktier, der alene ejes som led i et forretningsmæssigt samarbejde og med henblik på at understøtte den løbende drift, fortsat kan kvalificeres som anlægsaktier. Dommen illustrerer derimod, at vurderingen altid beror på de konkrete omstændigheder, og at bankers bevisbyrde for at afkræfte næringsformodningen fortsat er betydelig. 

Kontakt os

  • Tommy Cramer, Associate Partner, FSO Tax, tlf. +45 2529 3842
  • Benny Odefey, Associate Partner, FSO Tax, tlf. +45 2529 3369   
  • Frederik Schou, Manager, FSO Tax, tlf. +45 2529 6647  

Sammendrag 

Højesteret har fastslået, at Nykredit Banks ekstraordinært erhvervede aktier i DLR var næringsaktier, og at banken ikke havde ført det nødvendige sikre bevis for, at aktierne alene var erhvervet som anlægsaktiver. Dommen understreger den stærke næringsformodning, der gælder for pengeinstitutters aktiebesiddelser, og den betydelige bevisbyrde for at afkræfte denne. Højesteret fandt desuden, at modtagne optionspræmier skulle behandles forskelligt afhængigt af, om de tilknyttede optioner blev udnyttet eller ej. Efter EY's vurdering ændrer dommen ikke det grundlæggende udgangspunkt for anlægsaktier, der alene ejes som led i et forretningsmæssigt samarbejde.

Om denne artikel