Norske skattenyheder fra statsbudgettet 2025 med dansk relevans

Det norske statsbudget for 2025 indeholder forslag til ændringer i skatteregler, som kan være relevante for danske virksomheder og personer.

Opsummering:

• Kraftig skærpelse af exitskattereglerne
• Udvidelse af beskatningsretten for akvakultur i økonomisk zone og på kontinentalsoklen
• Ophævelse af undtagelse for straffeskat ved frivillig rettelse

Mandag den 7. oktober 2024 offentliggjorde den norske regering sit forslag til statsbudget for 2025. Budgettet indeholder forslag til ændringer i skattereglerne, som kan være relevante for danske virksomheder og personer med tilknytning til Norge.

Ingen større ændringer af indkomstskattesatser

• Skattesatsen for almindeligt beskattede selskaber holdes uændret på 22 %
• For fysiske personer er der kun tale om mindre justeringer, som blandt andet medfører, at lave indkomster beskattes mildere
• Mindre ændringer af beløbsgrænser, blandt andet forhøjelse af grænsen for lønindberetningspligt fra NOK 1000 til NOK 2000 og forhøjelse af beløbsgrænsen for skattefrie medarbejderrabatter til NOK 10.000.

Bortfald af ekstra arbejdsgiverafgift

• Efter gældende ret skal arbejdsgiverne beregne og betale yderligere (udover de normale 14,1 %) arbejdsgiverafgift, når de samlede afgiftspligtige lønudbetalinger overstiger NOK 850.000. Satsen for ekstra arbejdsgiverafgift er 5 %.
• Regeringen foreslår at afskaffe denne ekstra arbejdsgiverafgift med virkning fra og med 1. januar 2025.

Exitbeskatning for fysiske personer – kraftig skærpelse af reglerne

I marts i år fremlagde regeringen et forslag til en meget skærpet exitbeskatning for fysiske personer, som flytter ud af Norge. I statsbudgettet fremlægges en justeret version af forslaget. Justeringerne i statsbudgettet er hovedsageligt til fordel for skatteyderen.

Exitbeskatningen indebærer, at personer, som flytter til udlandet med latente gevinster på aktier eller andele mv. i norske eller udenlandske selskaber, er skattepligtige i Norge, som om aktierne eller andelene mv. var realiseret sidste dag før skatteyderens skattemæssige bopæl i Norge er ophørt. Skattesatsen svarer til dagens ejerskat på 37,84 %. Exitbeskatningspligten gælder uafhængigt af, hvor længe man skattemæssigt har boet i Norge før udflytning.

Bundfradrag:

• Det foreslås, at skatteyderen indrømmes et bundfradrag ved udflytning på NOK 3.000.000 i netto aktiegevinster (mod NOK 500.000 i netto tærskelværdi, som gjaldt tidligere).
• For gaveoverførsler fra giver bosiddende i Norge til modtager bosiddende i udlandet skal der dog gælde en beløbsgrænse på NOK 100.000, men sådanne gaveoverførsler skal på nærmere vilkår indgå i beregningen af bundfradraget.

Betaling af exitskatten:

Tidligere kunne man udskyde indbetaling af exitskatten, indtil aktierne blev realiseret, og man fik likvide midler at betale den latente skat med. Der foreslås nu, at skatteyderen skal have valget mellem tre alternative måder at betale udflytningsskatten på:

• Betale skatten øjeblikkeligt,
• Betale skatten i rentefrie rater over 12 år, eller
• Betale skatten ved udløbet af 12-årsfristen med tillæg af renter.

Skatten skal ikke uden videre betales, hvis den udflyttede dør. Hvis arvingerne er bosiddende i Norge, vil skatten bortfalde. Er de bosiddende i udlandet, kan arvingerne overtage muligheden for at udskyde betalingen, og skatten bortfalder, hvis de flytter til Norge inden for 12-årsfristen. Dette skal efter forslaget gælde fra og med 1. januar 2025. Skatteyderen kan stille aktierne som sikkerhed for skattekravet på udflytningstidspunktet. Et eventuelt senere værdifald vil ikke udløse krav om yderligere sikkerhed.

Der skal betales exitskat, hvis skatteyderen modtager udbytte på de pågældende aktier. Hvis skatteyderen udbetaler et udbytte på 100, vil betalingsudskydelsen på udflytningsskatten ophøre for 70 % af udbyttebeløbet (skønsmæssig faktor på 0,7). Hvis det forudsættes, at skatteyderen pålægges 15 % kildeskat på udbyttet, vil skatteyderen kun sidde tilbage med 15 (100 – 70 – 15). Hvis tilflytterlandet har en skattesats på udbytter, som overstiger kildeskattesatsen, vil skatteyderen sidde tilbage med et lavere beløb end 15 (og i værste fald en negativ likviditetseffekt på udbyttet). Dette vil være tilfældet ved udbytter, hvis personen bosætter sig i Danmark, hvor udbytteskattesatsen er 27 % / 42 %. Ved brug af 42 % sats vil likviditetseffekten blive negativ (112 %). Der kan spørges, om løsningen er i strid med EØS-aftalens regler om fri bevægelse af arbejde og kapital i EU/EØS, især for en person, hvis hovedindtægtskilde er udbytter.

Ingen skærpelse af reglerne om beskatning af private formuegoder ejet i selskaber («monsterskat») - endnu

Aktionærers private brug af selskabets ejendele skal beskattes både hos selskabet (udtag/simuleret omsætning) og hos aktionær (udbytte). Foråret 2022 sendte regeringen et høringsnotat med forslag om skærpet skønsmæssig beskatning af selskab og (hoved)aktionær, hvis selskabet rådede over boligejendom, fritidsejendom, båd, fly eller helikopter, som er egnet til privat brug.

Forslaget var så strengt, at skatten blev omtalt som en «monsterskat». Skærpelserne var inspireret af de danske særregler for privat forbrug, som har været gældende siden 2001. Forslaget blev stærkt kritiseret i høringsrunden. I statsbudgettet udtaler regeringen, at de ikke vil fremsætte forslaget nu. Det er usikkert hvornår, regeringen vil fremsætte forslaget igen.

Supplerende skat og skattefordeling (global minimumsskat): forslag om indførelse af skattefordelingsreglen i norsk ret

I statsbudgettet 2025 foreslår regeringen at indføre skattefordelingsreglen (Undertaxed Payment Rule (UTPR)) i norsk ret. Ændringerne foreslås at have virkning fra og med indkomståret 2025 (for regnskabsår, som begynder efter den 31. december 2024).

Skattefordelingsreglen er den sekundære beskatningshjemmel i OECDs modelregelværk og fungerer som en sikkerhedsmekanisme, der skal fange underbeskattet indkomst i koncerner i tilfælde, som hovedreglen om skatteinkludering ikke dækker. Skatteinkluderingsreglen (som er indført med virkning 1. januar 2024) og skattefordelingsreglen skal virke sammen for at sikre, at store koncerner (dvs. koncerner med samlet indkomst over EUR 750m) beskattes med en minimumssats på 15 %, uanset hvor de driver deres aktivitet.

Skat på udlændinges indkomst mv. i økonomisk zone og på kontinentalsoklen

Uden særlig hjemmel har Norge ikke ret til at beskatte udenlandske personer og selskab, som har indkomst af aktiviteter, der sker uden for riget (uden for norsk territorialgrænse til havs). Med virkning fra indkomståret 2024 blev der indført skattepligt for udenlandske selskab, som deltager i mineralvirksomhed på norsk kontinentalsokkel, udnytter fornybare energiressourcer i 200-milszonerne og udøver karbonhåndtering i 200-milszonerne og på norsk kontinentalsokkel.

Med virkning fra og med indkomståret 2025 foreslås det at indføre skattepligt for udlændinges indkomst og formue af akvakultur i 200-milszonerne og på kontinentalsoklen, og dertil knyttet virksomhed og arbejde. Der foreslås også at indføre skattepligt for udlændinges (personers) arbejdsindkomster i forbindelse med de pågældende virksomheder. Som akvakultur forstås enhver produktion af akvatiske organismer efter akvakulturtilladelser. Forslaget til hjemmel for skattepligt dækker desuden en bredere kreds af aktiviteter end selve produktionen og omfatter også «undersøgelse». Det er efter forslaget ikke et krav for at være omfattet af skattepligten, at det udenlandske selskab selv indeholder akvakulturtilladelsen. Udenlandske selskab, som for eksempel udfører miljøundersøgelser som kontraktører (tjenesteydere), vil også være omfattet af bestemmelsens saglige virkeområde.

For udenlandske personer og selskab, som bliver skattepligtige i Norge som følge af den nye regel, er det skattelovens almindelige regler, der gælder. Det betyder, at skattelovens regler om, hvad der skal regnes som skattepligtig indkomst, fradragsberettigede omkostninger, afskrivninger osv. gælder. For selskab mv. (selvstændige skattesubjekter) bliver skattesatsen 22 % på samme måde som andre udenlandske selskab og indretninger, som er begrænset skattepligtige i Norge.

• Forholdet til den norske rederiskatteordning: Forskellige typer skibsfartstjenester som brøndbådrederier og andre rederier skattemæssigt bosiddende i Norge leverer til akvakulturindustrien kan omfattes af den norske rederiskatteordning, selv om aktiviteten ville have givet begrænset skattepligt for en tilsvarende udenlandsk aktør. Dette forudsætter selvfølgelig, at virksomheden for øvrig er lovlig og kvalificerende og i overensstemmelse med vilkårene for rederibeskatning.
• Kildeskat på betalinger: Rente-, royalty- og lejebetalinger, som et selskab skattemæssigt hjemmehørende i udlandet modtager fra udenlandske selskab, som bliver begrænset skattepligtige til Norge, skal pålægges kildeskat, hvis vilkårene for øvrigt er opfyldt. Dette vil gælde betalinger fra udenlandske selskab, som bliver begrænset skattepligtige ved udøvelse af virksomhed tilknyttet:
  • Undersøgelse og udvinding af mineralforekomster
  • Undersøgelse og udnyttelse af fornybare energiressourcer
  • Undersøgelse og udnyttelse af karbonhåndtering
  • Undersøgelse og produktion af akvatiske organismer (akvakultur)

Betalinger fra selskab og indretninger, som er skattepligtige efter petroleumsskatteloven, er allerede omfattet af kildeskatten.

Kildeskattepligten vil gælde for renter, royalty- og lejebetalinger, hvor modtageren er et nærtstående selskab hjemmehørende i lavskatteland. Kildeskat på renter, royalty- og lejebetalinger omfatter i udgangspunktet betalinger fra et norsk selskab til filialer i Norge af selskab hjemmehørende i lavskatteland. For at undgå mulig dobbeltbeskatning foreslås det indført undtagelse fra kildeskatten, hvor betalingen beskattes i den norske filial.

• Forholdet til dobbeltbeskatningsoverenskomster: Departementet vurderer det sådan, at Norges dobbeltbeskatningsoverenskomster som hovedregel ikke vil begrænse den foreslåede beskatningsret, men præciserer, at hver enkelt dobbeltbeskatningsoverenskomst skal vurderes særskilt. Departementet udtaler, at den eksklusive økonomiske zone ikke er omfattet af definitionen af Norge i mange af Norges skatteaftaler, og at dobbeltbeskatningsoverenskomsten i sådanne tilfælde ikke vil begrænse skattepligten.

Præcisering af skattepligten for fornybare energiressourcer og karbonhåndtering

Regeringen foreslår også, at det præciseres i skatteloven, at også virksomhed og arbejde, som er knyttet til fornybare energiressourcer og til karbonhåndtering, er skattepligtige til Norge, også når sådanne aktiviteter finder sted uden for henholdsvis 200-milszonerne og kontinentalsoklen.

Ophævelse af mulighed for at undgå straffeskat ved frivillig rettelse af (større) fejl

I et separat høringsnotat af 9. oktober 2024 foreslår departementet også at ændre reglerne for frivillig rettelse af fejlagtige eller manglende oplysninger givet i skatteerklæringen. Frivillig rettelse kan efter gældende regelværk ske i op til 10 år uden at man risikerer at blive pålagt tillægsskat.

Departementet foreslår nu at ophæve reglerne om frivillig rettelse så langt, de gælder forhold af mere alvorlig art, som kunne have været genstand for skærpet tillægsskat. Forslaget vil imidlertid også ramme frivillige rettelser af utilsigtede, mindre fejl, som på trods af fraværet af skyld hos skatteyderen er genstand for tillægsskat, hvis de opdages af Skatteetaten. For sådanne fejl vil skatteyderen efter forslaget kun have adgang til at ændre (og dermed fri sig fra tillægsskatteansvar) for de sidste 3 år.

Skatteetaten har imidlertid fortsat 5 års ændringsadgang. Det vil sige, at skatteyderen vil risikere at der pålægges tillægsskat for år 4 og 5 for sådanne fejl, selv om det er skatteyderen selv, der gør Skatteetaten opmærksom på fejlen, og selv om Skatteetaten ikke uden videre havde kapacitet til gennem kontrol selv at opdage fejlen. Dette vil medføre, at det for disse skatteydere snarere vil kunne betale sig ikke at gøre noget end at korrigere forholdet, hvilket åbenlyst ikke er holdbart i et system, hvor målet er korrekt skat.

Vi forventer derfor, at forslaget vil møde modstand i høringsrunden. Ikrafttrædelsestidspunktet er endnu ikke foreslået. Hvis man er klar over fejl i tidligere års skatteopgørelser, kan der være gode grunde til at indsende en rettelse nu, så rettelsen behandles under gældende lovgivning.