Norske skattenyheder med dansk relevans

Flere afgørelser og regelændringer i Norge fra efteråret 2025 kan være relevante for danske virksomheder og personer med tilknytning til Norge.

Praksis om fast driftssted

Kortvarige vedligeholdelsesarbejder set i sammenhæng

I en upubliceret afgørelse kom skattekontoret frem til, at en servicevirksomhed i Danmark havde etableret fast driftssted i Norge, jf. artikel 5 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, på grund af flere kortvarige vedligeholdelsesarbejder udført på forskellige anlæg i Norge.

Hvert anlæg blev vurderet isoleret, men fordi vedligeholdelsesopgaverne var af samme eller lignende karakter, udført på samme anlæg/aktiv, hjemlet i én og samme rammeaftale og overfor samme kunde, blev opgaverne vurderet samlet (som kommercielt integrerede), når opholdene mellem opgaverne kun var på nogle få måneder. Tidskravet på 6 måneder var dermed opfyldt, og der forelå fast driftssted i Norge og dermed skattepligt.

Hvor der var længere ophold end nogle få måneder mellem opgaverne, blev der ikke konstateret kommerciel integration mellem opgaverne, og der blev ikke etableret fast driftssted, da tidskravet på 6 måneder ikke var opfyldt. Afgørelsen er påklaget.

Skattekontorets afgørelse kan ses i lyset af SKNS1-2023-54, hvor Skatteklagenemnda (den norske ”Landsskatteretten”) fandt, at et tysk selskab, som monterede udstyr på fire skibe ved et norsk værft over en periode på fire år, skulle anses som tilstrækkeligt kommercielt integreret. Arbejdet etablerede dermed et installationsfast driftssted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland, og der forelå skattepligt til Norge.

Deltagelse i norsk transparent selskab med virksomhed i Norge

I en anden upubliceret afgørelse vurderede skattekontoret, at en dansk skatteyder havde etableret et fast driftssted og dermed var skattepligtig til Norge på grund af direkte deltagelse i et transparent selskab, som drev investeringsvirksomhed fra kontorer i Norge – selvom deltageren kun var en passiv investor.

Ved deltagelse i et transparent selskab, der udøver virksomhed gennem fast driftssted i Norge, behøver den udenlandske deltager ikke selv at udøve nogen aktivitet i Norge for at blive skattepligtig. Deltageren fik dermed selvangivelses- og skattepligt til Norge for sin andel af formue og resultat i det transparente selskab.

Hjemmekontor med støtteaktiviteter

I en tredje afgørelse var en person flyttet fra Danmark til Norge sammen med sin ægtefælle, da ægtefællen havde fået et midlertidigt engagement i et norsk selskab. Personen fortsatte med at arbejde for den danske virksomhed fra hjemmekontor i Norge. Den danske virksomhed havde ingen interesse i det norske marked eller at personen skulle arbejde fra Norge, men de ønskede at beholde personen som medarbejder. Derfor blev der indgået en tillægsaftale om, at personen kunne fortsætte med at arbejde for selskabet fra sit hjemmekontor i Norge.

Skattekontoret vurderede, om personens arbejde fra hjemmekontor udgjorde et fast driftssted i Norge. Da personen kun udførte back office-opgaver, som ikke var direkte knyttet til selskabets kernevirksomhed (som var salg af tjenester), og som heller ikke alene fungerede som strategisk beslutningsgrundlag, fandt skattekontoret, at aktiviteterne skulle karakteriseres som støtteaktiviteter efter skatteaftalen. Da personen heller ikke havde bemyndigelse til at indgå aftaler på vegne af det danske selskab, konkluderede skattekontoret, at der ikke var etableret et fast driftssted.

Foreslåede skatteændringer i forbindelse med statsbudgettet for 2026

Skattemæssigt indbetalt kapital

I Norge kan en aktionær få tilbagebetalt tidligere indskudt kapital uden at dette udløser udbyttebeskatning af aktionær, heller ikke norsk kildeskat på udbytte. Samtidig reduceres anskaffelsessummen krone for krone, og latent avance på aktien øges dermed tilsvarende. Denne ordning har efter regeringens opfattelse åbnet for uheldige tilpasningsmuligheder.

Regeringen har derfor parallelt med fremlæggelsen af statsbudgettet sendt to ligestillede forslag i høring om ændring af reglerne for skattemæssigt indbetalt kapital. Forslagene har til formål at forhindre kompleksitet og tilpasningsmuligheder, som følger af, at skattepositionen indbetalt kapital knytter sig til den enkelte aktie, mens skattepositionen anskaffelsessum knytter sig til aktionæren.

• Forslag 1: Skattefrihed for tilbagebetaling af tidligere indbetalt kapital på aktien (som efter de nuværende regler), men begrænset opad til aktionærens egen anskaffelsessum.
• Forslag 2: Skattefrihed for tilbagebetalinger op til aktionærens egen anskaffelsessum, uafhængigt af hvad der tidligere er indbetalt på aktien.

Reglerne foreslås at træde i kraft fra og med indkomståret 2027.

Aktionærer bør derfor overveje, om der skal foretages tilpasninger inden 2027. Danske selskaber vil som hovedregel kunne påberåbe sig fritagelse for norsk kildeskat på grund af reel etablering i EU, eller i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis ejerskabet er mindst 10 %. Enheder, der ikke kvalificerer til fritagelse for norsk kildeskat, og som har en betydelig skattemæssig indbetalt kapitalposition, bør overveje, om positionen skal anvendes inden 2027. Dette skal naturligvis afvejes mod eventuel beskatning af udbyttet i udlandet.

Ændringer i suppleringsskatteloven (Pillar 2)

Finansdepartementet har foreslået ændringer i den såkaldte ”suppleringsskattelov”. Loven blev oprindeligt vedtaget med virkning fra og med indkomståret 2024 og indførte et internationalt modelregelværk for global minimumsbeskatning (udarbejdet af Inclusive Framework on BEPS) i norsk ret.

De foreslåede ændringer vil opdatere den norske lov i tråd med de nyeste internationale administrative vejledninger og omfatter præciseringer og afklaringer af eksisterende bestemmelser.
De fleste ændringer er planlagt til at træde i kraft straks med virkning fra indkomståret 2024 for regnskabsår, der begynder efter 31. december 2023, mens ændringerne, der vedrører skattefordelingsreglen (UTPR), træder i kraft straks med virkning fra og med indkomståret 2025 for regnskabsår, der begynder efter 31. december 2024.

Ændring af skattereglerne for værdipapirfonde

Finansdepartementet foreslår ændringer i beskatningen af værdipapirfonde. Baggrunden er, at de nuværende regler har givet uhensigtsmæssige resultater, især for fonde, der ikke foretager udlodninger (akkumulerende fonde).

De gældende regler giver værdipapirfonde fradragsret for udlodninger, som beskattes som renteindtægt hos andelshaverne. Det betyder, at værdipapirfonde med renteindtægter ikke kan være akkumulerende uden at de skal betale skat.

Derudover, selv om værdipapirfonde er omfattet af den norske ”fritaksmetode” (participation exemption) og er særligt fritaget for aktiegevinster uden for EØS, beskattes både aktieudbytte uden for fritaksmetoden og indtægter fra andre finansielle instrumenter løbende.

Værdipapirfonde etableret i andre EØS-lande er normalt fritaget for beskatning. Det giver norske fondsforvaltere en klar konkurrenceulempe i det nuværende, stærkt konkurrenceprægede marked.

Det endelige forslag fritager renteindtægter, aktieindtægter og indtægter fra finansielle instrumenter for ordinær skat på fondsniveau. Der indføres en standardbeskatning på 1 % af modtaget udbytte med fuldt fradrag for forvaltningsomkostninger, mens underskud kan fremføres i op til fem år. Beskatningen af andelshaverne videreføres, men anvendelsesområdet præciseres.

Krav om indsendelse af aktionærregisteropgave via årsregnskabssystem fra 2027 (for året 2026)

Aktionærregisteropgaven er et lovpligtigt skema for de fleste norske aktieselskaber, hvor man rapporterer udbytter, ændringer i ejerskab og aktiekapital m.v.

Efter de nuværende regler kan skemaet indsendes digitalt i Altinn, på papir eller via et slutbrugersystem (typisk det samme system, som anvendes til årsregnskab/skattemelding).

Fra og med indkomståret 2026 vil der være krav om indsendelse via et slutbrugersystem (årsopgørsprogram) som følge af tekniske ændringer i Altinn-portalen. Det betyder, at aktionærregisteropgaven for 2026 med frist den 31. januar 2027 bliver den første opgave, der omfattes af de nye regler.

Tidspunkt for formueskattepligt til Norge

Regeringen foreslår at præcisere, hvornår den globale formueskattepligt til Norge ophører ved udflytning. Efter skattelovens § 2-1, 7. led, har formuesskattepligten været knyttet til, at skatteyder »bor i riget 1. januar i skattefastsættelsesåret«, men praksis har været at beregne skat, så længe man er bosat ved udgangen af indkomståret (31. december).

Skatteklagenemnda (den norske ”Landsskatteretten”) har for nylig lagt til grund, at man skal være bosat over årsskiftet for at være omfattet, hvilket har medført, at udflyttede personer har undgået formueskat det sidste år i Norge.

Departementet foreslår derfor at ændre lovteksten, så det afgørende bliver, om skatteyder var bosat i Norge pr. 31. december i indkomståret. Ændringen genskaber den tidligere praksis og tydeliggør tidspunktet for formueskattepligten.

Fortsat skatteamnesti

Efter gældende norske regler er det muligt for en skatteyder at oplyse skattemyndighederne om uoplyst skattepligtig formue og indkomst for de seneste 10 år efter reglerne om ”frivillig rettelse” – uden risiko for tillægsskat på op til 60 procent (skatteamnesti). Der skal dog betales renter af skatteforhøjelsen.

I oktober 2024 foreslog Finansdepartementet at afskaffe disse regler. Samtidig blev der foreslået indført en 3-årig adgang til at rette mindre fejl uden sanktioner. Høringsnotatet angav ingen ikrafttrædelsesdato. Siden da har vi ikke hørt noget fra departementet, og ordningen blev heller ikke omtalt i statsbudgettet for 2026.

Under den nuværende regering har der desværre været praksis for, at lovændringer til skatteyders ugunst træder i kraft fra det tidspunkt, forslaget offentliggøres, og ikke på et senere tidspunkt. Der er derfor betydelig risiko for, at skatteamnestiordningen kan blive ændret med virkning fra den dato, et nyt (revideret) lovforslag offentliggøres.

Personer med skattepligtig indkomst eller formue i Norge, som ikke er rapporteret til skattemyndighederne, kan fortsat korrigere dette (på nærmere vilkår) for de seneste 10 år uden sanktioner (med undtagelse af renter på skatteforhøjelsen) – men skatteamnesti-vinduet kan lukke når som helst.

Læs mere om skatte- og afgiftsændringerne i det norske statsbudget for 2026 her: Statsbudsjettet 2026: Skatter og avgifter