Når ejerkredsen tager beslutningen om at lade et eller flere solvente selskaber opløse, træffes beslutningen ofte uden nærmere fokus på de tidsmæssige aspekter for opløsningen, som de selskabsretlige, skatteretlige og regnskabsmæssige regler sætter for processen.
Som et minimum bør man have fokus på følgende spørgsmål, der har betydning for forløbet og valget af opløsningsform;
- Er der skattemæssige forhold, som har betydning for den valgte opløsningsform?
- Har det betydning, hvornår i løbet af regnskabsåret at opløsning besluttes?
- Er der sagsbehandlingstider, som vil kunne have betydning?
- Skal der tages hensyn til, hvilket ansvar kapitalejerne vil kunne ifalde?
Selskabsloven giver foruden opløsning ved fusion og spaltning mulighed for to forskellige former for solvent opløsning af selskaber.
- Opløsning ved likvidation
- Opløsning ved erklæring
Opløsning ved likvidation
Når selskabet formelt overfor erhvervsstyrelsen registreres under likvidation, påbegyndes en 3 måneders proklamafrist, hvor kreditorer kan anmelde deres krav. Når fristen er udløbet, kan den endelige beslutning om likvidation træffes af generalforsamlingen.
Selskabet er fortsat under regnskabspligt efter årsregnskabslovens bestemmelser, og skal overholde de almindelige frister for indsendelse af årsrapport. I forbindelse med likvidationens afslutning skal der indsendes et likvidationsregnskab som maksimalt kan udgøre en periode på 18 måneder (benævnt et kombinationsregnskab).
Det følger af selskabsskattelovens § 33, at kapitalejerne og likvidator efter nærmere omstændigheder hæfter for manglende betalt selskabsskat. For at afdække likvidators hæftelsesrisiko er der mulighed for at indhente en skattekvittance hos Skattestyrelsen, men det er ikke et krav. Dog skal man være opmærksom på, at såfremt en kapitalejer med en ejerandel på mere en 50% optræder som likvidator, udsteder Skattestyrelsen ikke en skattekvittance, da kapitalejeren i forvejen hæfter efter selskabsskattelovens § 33.
Sagsbehandlingstiden ved Skattestyrelsen på indhentelse af skattekvittance er pt. 5 – 6 måneder. Vælger man i forbindelse med likvidationen at indhente en skattekvittance, vil tidshorisonten for likvidationen være 9-10 måneder, mens den kun vil være på ca. 4 måneder, hvis der ikke indhentes en skattekvittance.
Den samlede tidshorisont har derfor betydning for, hvornår selskabet senest bør være trådt i likvidation, hvis man ønsker at optimere i forhold til regnskabsaflæggelse ved at benytte muligheden for at aflægge ét kombinationsregnskab i stedet for to regnskaber.
For et selskab med kalenderregnskabsår kan den tidsmæssige betydning for påbegyndelse af likvidation illustreres: