Ovenbillede af haver på tagene i Gasholder Park, Kings Cross

Praksisændring for fast ejendom: Udtagningsmoms bliver jokeren

Skattestyrelsen har nu offentliggjort et længe ventet styresignal, hvor samspillet mellem berigtigelse, regulering og udtagning klarlægges. 


Opsummering:
  • Skattestyrelsens styresignal skaber større klarhed over samspillet mellem berigtigelse, regulering og udtagning.
  • Praksisændringen betyder, at der skal betales 20 % moms af ejendommens markedsværdi på udtagningstidspunktet, selv om ejendommen ikke er solgt.
  • Der er mulighed for genoptagelse, hvis praksisændringen har været til ugunst for virksomheden. 

Skattestyrelsen offentliggjorde den 28. januar 2025 et styresignal, der skaber mere faste rammer for samspillet mellem berigtigelse, regulering og udtagning. I hovedtræk betyder det følgende:  

  • Berigtigelse er endegyldigt lagt i graven
  • Momsregulering er stadig relevant, men kun meget begrænset i nye byggerier
  • Udtagningsmoms bliver den store joker fremover.

Praksisændringen

Skattestyrelsens styresignal kommer på baggrund af SKM2024.335.BR, som i juni 2024 underkendte Skattestyrelsens administrative praksis om berigtigelse af tidligere foretagne momsfradrag på ibrugtagningstidspunktet ved overgang til fuld momsfritaget anvendelse.

Praksisændringen medfører, at hvis der er taget helt eller delvist momsfradrag i forbindelse med et konkret byggeprojekt, og dette byggeprojekt efterfølgende overgår til fuld momsfritaget anvendelse, så finder reglerne om udtagningsmoms anvendelse.

Det betyder – kort fortalt – at der skal betales 20 % moms af ejendommens markedsværdi på udtagningstidspunktet, selv om ejendommen ikke er solgt. Omvendt er der også fuldt fradrag (regulering) for købsmomsen – så længe ændringen sker senest ifm. færdiggørelse/ibrugtagning.

Udtagningsmomsen bliver jokeren

Det er vores forventning – baseret på formuleringerne i styresignalet – at Skattestyrelsen vil forsøge at anvende udtagningsreglerne bredt.

Hvis der har været taget momsfradrag på et tidspunkt i projektforløbet, så er der en klar risiko for, at projektet senere rammes af udtagningsmoms. Også selvom man aktivt har fravalgt momsfradrag på et senere tidspunkt.

Det er formentlig heller ikke afgørende, om man faktisk har opnået et momsfradrag – men om der har været en egentlig fradragsret. Der er ingen tvivl om, at det generelt kommer til at give udfordringer – herunder særligt i forbindelse med ejendomshandler.

Hvad skal der betales i ”udtagningsmoms”?

Styresignalet siger intet om grundlaget for udtagningsmoms – ud over at det er ”markedsværdi”.

Eftersom udtagningsbeskatningen sker som en konsekvens af momsfritaget udlejning, bør ”markedsværdien” efter vores opfattelse basere sig på udlejningscasen og ikke salg som ejerlejligheder. Det er dog uden tvivl ét af de områder, der bliver genstand for flere sager fremadrettet.

Kommercielle overvejelser

Udtagningsmomsen vil (erfaringsmæssigt) i de fleste tilfælde medføre, at der udløses en mérbetaling i forbindelse med overgangen til udlejning, og denne mérbetaling skal formentlig også egenfinansieres, da det er svært at få finansieret et rent momselement.

Udfordringen synes umiddelbart størst i de projekter, hvor man egentlig gerne vil sælge ejerlejligheder, men hvor det også er klart, at en andel formentlig ender som udlejningsboliger, eller man blot generelt ikke lykkedes med intentionen.

Her rammes projektet flere gange – både i forhold til din aftale om finansiering med banken, ny finansiering til ”udtagningsmomsen” og endeligt en generel fordyrelse af casen på grund af moms.

 

5-års reglen er (tæt på) ligegyldig

En bygning betragtes bl.a. som ny indtil 5 år efter færdigopførelsen, og dette ”5-års kriterium” skaber stadig en del misforståelse.

 

”5-års kriteriet” er i dag reelt uden retlig relevans i en række tilfælde. Enten fordi der aldrig er taget momsfradrag i projektet eller fordi der er betalt udtagningsmoms. I begge tilfælde er resultatet, at lejlighederne kan sælges uden moms efterhånden som de bliver ledige.

 

Det skal dog bemærkes, at udtagningsmomsen kun er relevant, hvis et egentlig salg af det underliggende aktiv ville være momspligtigt, og her kan 5 års-kriteriet i nogle tilfælde stadig være relevant.

 

Mulighed for genoptagelse - projekter bør gennemgås

Der er mulighed for genoptagelse af projekter, hvor tidligere praksis om berigtigelse har været til ugunst for jer.

 

Hvis I har tidligere projekter, hvor hele momsfradraget er tilbagebetalt i forbindelse med færdiggørelsen/ibrugtagning (såkaldt berigtigelse af momsfradraget), men hvor reglerne om regulering skulle være anvendt, bør I gennemgå projekterne.

 

Der er mulighed for at anmode om genoptagelse til og med den momsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke afsluttet den 1. januar 2016.  

 

Alle projekter, der berøres af denne ændring, bør gennemgås og vurderes i forhold til potentiel impact og muligheder. Det er i den forbindelse også vigtigt at være opmærksom på en eventuel renteeffekt (både på selve tilbagebetalingen af moms og de efterfølgende reguleringer).


Sammendrag 

Skattestyrelsen har udsendt et længeventet styresignal, der skaber større klarhed over samspillet mellem berigtigelse, regulering og udtagning. Praksisændringen betyder, at der skal betales udtagningsmoms, hvis der i forbindelse med opførelse af fast ejendom er taget helt eller delvist momsfradrag, men hvor anvendelsen overgår til udelukkende momsfritaget aktivitet på et senere tidspunkt. Reglerne omkring berigtigelse er med praksisændringen lagt i graven. Udtagningsmomsen skal beregnes på baggrund af ejendommens ”markedspris” på udtagningstidspunktet, og vi forventer at fastsættelsen af markedsprisen vil være genstand for sager fremadrettet. Der er mulighed for genoptagelse tilbage til januar 2016, hvis praksisændringen har været til ugunst for virksomheden.   

Om denne artikel