EY-rapport: Sådan kan bestyrelser ruste sig til de kommende år

Ny EY-rapport, EMEIA Board Priorities 2025, peger på vigtige områder, som bestyrelserne bør prioritere i de næste fem år.

Geopolitiske spændinger og kunstig intelligens på fremmarch. Nye udfordringer med regulering, udsigt til en ændret arbejdsstyrke og forvirring om den grønne omstilling. Det er alle faktorer, der over de næste år kommer til at trykteste danske virksomheder og ikke mindst deres bestyrelser. Ny EY-rapport, EMEIA Board Priorities 2025, peger på vigtige områder, som bestyrelserne bør prioritere i de næste fem år.

Det er ikke blot geopolitisk usikkerhed og truende handelskrig, der gør, at danske virksomheder – og ikke mindst deres bestyrelser – i de kommende år skal navigere i delvist ukendt terræn. De skal også forsøge at følge med i en rivende udvikling inden for kunstig intelligens og sætte sig ind i, hvordan AI kan fremtvinge ændringer i forretningsmodellen på godt og ondt. Samtidig skal de evne at se ind i krystalkuglen for fortsat at være sikre på at have den helt rigtige arbejdsstyrke, rekruttere nye talenter og fastholde dem. Dertil kommer, at de skal forholde sig til nye former for regulering og holde tungen lige i munden på bæredygtighedsområdet.

Det er nogle af konklusionerne i en ny EY-rapport, EMEIA Board Priorities 2025, der peger på og dykker ned i de vigtigste områder, som bestyrelsesmedlemmer skal holde øje med, når de skal rådgive og støtte virksomhedens direktion og øvrige ledelse i arbejdet med at sætte en kurs for de næste år.

”Det handler ikke om, at alle bestyrelsesmedlemmer skal vide alt, men om at have en bestyrelse, der er i stand til at identificere både tendenser, risici og muligheder, og som formår at stille de rigtige spørgsmål til virksomheden og dens ledelse,” siger Jan C. Olsen, CEO i EY Danmark.

Selektiv globalisering

Det mest grundlæggende er, at bestyrelser skal tage solidt bestik af, at økonomi- og handelspolitik er blevet en del af den globale sikkerhedspolitik, hvor tendensen i de kommende år vil være fokus på suverænitetshåndhævelse. Det indebærer øget protektionisme, herunder brug af told som våben, hvilket igen udgør en trussel mod forsyningskæderne. Der vil med andre ord ske en regionalisering af verdensøkonomien, og her er det væsentligt, at bestyrelsen spørger ind til, hvordan ledelsen vil tackle dette, og hvilke planer de har for at udnytte nyopståede forretningsmuligheder og i det hele taget har af langsigtede tanker om at drage fordel af udviklingen.

AI-drevet forandring

Sideløbende skal bestyrelserne være opdaterede på den nærmest daglige AI-udvikling, som – ironisk nok – kører sit eget globaliserede forløb på trods af verdensudviklingen i øvrigt. Inden for AI er der ingen stopklods, og for virksomhederne betyder det, at de er nødt til at integrere deres AI-strategi med virksomhedens overordnede purpose og planer på længere sigt. AI-snakken skal ud af it-afdelingen og ind i bestyrelses- og direktionslokalerne. Omvendt skal virksomhedslederne samtidig åbne døren ind til it-folkene, for de skal vide præcist, hvilke cybertrusler, de gennem AI skal beskytte deres virksomhed imod.

Multigenerationel arbejdsstyrke

Men AI’s hastige fremkomst vil naturligvis hverken fjerne behovet for at rekruttere den rigtige arbejdskraft eller mindske nødvendigheden af at kunne fastholde sine medarbejdere. Sikring af arbejdsstyrken vil i stigende grad blive en udfordring for virksomhederne. Bestyrelserne kan i den forbindelse passende stille spørgsmål til virksomhedernes planer for prioritering af sundhed, arbejdsmiljø og trivsel. Det er ifølge vores rapport nemlig nogle af de faktorer, fremtidens ansatte kommer til at lægge større og større vægt på.

”Virksomheder skal forholde sig til, at Generation Z vælter ind på arbejdsmarkedet samtidig med, at flere ældre medarbejdere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Så hvordan sikrer man et samarbejde på tværs af generationer og en transition af viden fra ældre til yngre medarbejdere? Har organisationen i det hele taget en agil, effektiv og fremtidssikret arbejdsstyrkestrategi og -plan, der er i overensstemmelse med dens strategiske forretningsmål?” siger Jan C. Olsen

Regulering, deregulering og grøn omstilling

På den helt store klinge – og dermed også på den lange bane – skal bestyrelserne i danske og europæiske virksomheder have fingrene på pulsen omkring udsigterne for både konkurrenceevnen og niveauet af den grønne omstilling. Dertil hører spørgsmål om regulering og afrapportering. For at styrke den europæiske konkurrenceevne har EU lovet at iværksætte en ”forenklingsrevolution” med det formål at reducere virksomhedernes administrative, lovgivningsmæssige og rapporteringsmæssige byrder drastisk samtidig med, at klimamålene opretholdes.

”Det er på mange måder en velkommen udvikling. Men de virksomheder, der vil klare sig i fremtiden, kan ikke blot tænke snævert på at sætte flueben i de nødvendige bokse lige nu. De er nødt til at ændre deres mindset og se på og tilpasse sig den bæredygtighedsdagsorden, der vil være til stede om 10-20 år. For behovet for grøn omstilling forsvinder ikke. Tværtimod,” siger Jan C. Olsen.

Læs hele rapporten EMEIA Board Priorities 2025