Bølge af farvet glas

Kriterier

EY Entrepreneur Of The Year

Du og din virksomhed skal opfylde følgende kriterier for at deltage i EY Entrepreneur Of The Year 2026.

Generelle betingelser

(gælder ikke kategorierne Life Sciences, Growth og TECH)

  • Entrepreneuren er ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og har haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret
  • Virksomheden skal have aflagt minimum 3 årsregnskaber
  • Virksomheden har som minimum 20 gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede oplyst i seneste årsrapport 
  • Virksomheden skal have haft minimum 15 % vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår
  • Det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat

Deltagelseskriterier i Life Sciences-kategorien

  • Virksomheden opfylder definitionen på en Life Science-virksomheder, som omfatter kommercielle og videnskabelig baserede selskaber, der udvikler produkter og serviceydelser inden for et eller flere af følgende områder:
    • Medicinsk udstyr
    • Produkter til diagnosticering, behandling, kontrol og forebyggelse af sygdomme
    • Produkter og serviceydelser baseret på anvendelse af moderne bioteknologi rettet mod menneskers og dyrs sundhed, produktivitet i landbrugssektoren, forædling af fødevarer, vedvarende energikilder, industriel produktion og udvikling af bæredygtige løsninger for miljøet.
  • Virksomheden skal have eksisteret i minimum to år
  • Virksomheden er registret i Danmark
  • Virksomheden er privatejet
  • Virksomheden kan være noteret på en ikke-reguleret markedsplads, fx First North
  • Virksomheden har gerne rejst venture-/seed-kapital og/eller kapital fra private investorer (Business Angels) – (dette er ikke er krav, men velanset)
  • Tidligere vindere af Life Science-kategorien i EY Entrepreneur Of The Year kan ikke deltage
  • Børsnoterede virksomheder (noteret på en reguleret markedsplads) kan ikke deltage

Deltagelseskriterier i Growth-kategorien

  • Virksomheden skal have et skalerbart produkt, idé og potentiale.
  • Der skal være "proof of business" og "proof of concept".
  • Virksomheden har gerne rejst venture-/seed-kapital og/eller kapital fra private investorer (Business Angels), eller via fremmedfinansiering – bank, EIFO m.v. Dette er ikke et krav, men velanset.
  • Virksomheden skal have en solid forretningsmodel.
  • Virksomheden skal minimum have aflagt 1 årsregnskab og maksimalt 6 årsregnskaber
  • Der vil ligeledes lagt vægt på:
    • Virksomhedens evne til at tjene penge
    • Evnen til at tiltrække flere kunder eller sælge mere til eksisterende kunder.
    • Udvidelse af produktlinje, herunder at introducere nye produkter eller tjenester for at imødekomme kundernes behov.
    • Fokus på geografisk ekspansion – bl.a.at træde ind på nye markeder eller regioner for at nå flere kunder.
    • Indgå partnerskaber og alliancer og at samarbejde med andre virksomheder for at udnytte synergier og nå nye målgrupper.

Deltagelseskriterier i kategorien TECH

I 2026 sætter TECH-kategorien fokus på virksomheder, hvis teknologi styrker societal resilience: evnen til at forudse, modstå, tilpasse sig og komme sig efter kriser og trusler.

Defence Tech bliver et centralt eksempel, og kategorien vægter desuden tungt mod teknologi, der beskytter de systemer og tjenester, samfundet er grundlæggende afhængigt af.

Vi vil i 2026 have fokus på TECH-virksomheder, der arbejder med teknologi, der styrker samfundets modstandsdygtighed, dvs. evnen til at sikre, at centrale systemer, tjenester og processer i samfundet fortsat kan fungere, også når de udsættes for pres, afbrydelser eller angreb.

Det gælder blandt andet teknologi inden for:

  • Defence Tech: kommunikations- og informationssystemer, cyberforsvar, UAV’er og droner, beskyttelsesudstyr
  • Energi: el, gas, fjernvarme
  • Vand, spildevand og affald
  • Telekommunikation og digital infrastruktur
  • Transport og logistik
  • Finansiel infrastruktur: betalingssystemer og finansiel drift
  • Sundhed og beredskab
  • Cyber- og hybridtrusler: herunder teknologi der understøtter øget ledelses- og governanceansvar (NIS2, CER)

Fælles for eksemplerne er, at et nedbrud eller en afbrydelse vil få alvorlige konsekvenser for borgernes sikkerhed og sundhed, den nationale sikkerhed, økonomien og forsyningssikkerheden, eller samfundets grundlæggende funktioner i øvrigt. 

  • Virksomheden skal have eksisteret i minimum 4 år.
  • Virksomheden er registreret i Danmark.
  • Der skal være egen innovation, så rene forhandlere/agenturer ekskluderes
  • Founder skal stadig være aktiv i selskabet – bestyrelse er accepteret
  • Det kan både være hardware og software
  • Virksomheden kan være noteret på en ikke-reguleret markedsplads, eks. First North.
  • Virksomheden har gerne rejst venture-/seed-kapital og/eller kapital fra private investorer (Business Angels) – dette er ikke et krav, men velanset.
  • Børsnoterede virksomheder (noteret på en reguleret markedsplads) kan ikke deltage.


Data baseres på udtræk via biq.dk.