EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Relateret artikel
Hun tog springet fra kundechef i PFA til blomsteriværksætter
Britta Graugaard Sørensen skiftede en sikker karriere i finanssektoren ud med e-handel og har på få år skabt en succesfuld blomsterforretning.
Ingen jantelov – kun fremdrift
Noget af det, der har gjort størst indtryk, er kulturen i netværket.
”Der er ingen jantelov. Det er bare power og fremdrift. Alle ved, at hvis vi skal lykkes, så skal vi hjælpe hinanden – åbne døre, skabe forbindelser, pege hinanden i den rigtige retning.”
Hun beskriver, hvordan hjælp ofte kommer, uden at man behøver at spørge.
”Jeg kan sidde til en frokost med en kvinde fra den anden ende af Jorden, der pludselig udbryder: Jeg ved, hvem du skal i kontakt med, hvis vil ind på det eller det marked. Det er altså konkrete håndsrækninger, der ikke koster mere end et telefonopkald – men for mig kan det være en genvej, som ellers ville tage flere år.”
Et netværk, man både kan bruge professionelt og personligt
Netværket stopper ikke ved de fysiske møder. Via WhatsApp‑grupper og løbende aktiviteter holdes kontakten året rundt, både for den enkelte “class” og på tværs af alle tidligere deltagere.
”Det er et kæmpe heppekor. Hvis nogen deler en succes, så bliver den løftet. Hvis nogen har det svært – personligt eller i forretningen – så rykker netværket tættere sammen,” siger hun og fortæller om konkrete eksempler, hvor medlemmer har trådt til midlertidigt i hinandens virksomheder ved sygdom – og om fælles initiativer med både sociale og velgørende formål.
”Det er meget professionelt, men også meget menneskeligt. Man tager facaden af.”
Internationalt perspektiv er især vigtigt for danske virksomheder
For en dansk virksomhed har netværket en særlig værdi, pointerer Britta Graugaard.
”Vores hjemmemarked er lille. Hvis man vil noget, skal man ud over grænserne. Og her giver det enorm værdi at sidde med founders fra Tyskland, UK, Indien eller USA, som tænker i helt andre skalaer.”
Programmet har også allerede påvirket den strategiske tænkning i Living Flowers, fortæller hun:
”Jeg er blevet den, der hele tiden siger: Skal vi nøjes med Danmark, eller skal vi tænke større? Det perspektiv er kommet meget tydeligere ind i vores beslutninger.”
Modet til at gå sine egne veje
Spørger man Britta Graugaard, handler deltagelsen i Winning Women også om rollemodeller. Og det får hende til at perspektivere til sin egen rolle som forbillede for især unge kvinder.
”Der er mange, der tror, at der kun er én rigtig vej: skole, 12-taller, karriere, den lige linje. Men jeg kommer selv fra et corporate job i pensionsbranchen og endte i blomster – uden e‑commerce‑baggrund eller marketinguddannelse. Det har været en stejl læringskurve, men også en vild rejse.”
Hvis hun skal give én opfordring videre, er den klar:
”Man lærer ikke alt på forhånd. Nogle gange skal man bare mærke efter og springe ud i det. Gøre noget – i stedet for kun at tænke på det.”