Lyst kontorområde med personer der går rundt

Vær opmærksom på disse otte danske regnskabsartikler fra 2025

Vi sætter fokus på en række danske regnskabsartikler, som er værd at være opmærksom på i forbindelse med den igangværende regnskabssæson.


Opsummering:
  • De udvalgte regnskabsartikler omhandler EY's værktøjskasse til årsrapportsæsonnen 2025 samt vigtige regnskabsnyheder for 2025-årsrapporter.
  • Artikel om regnskabskontrol fokuserer på kontroltemaer og fokusområder for 2025-årsrapporter.
  • Bæredygtighedsartiklerne har fokus på "stop the clock"-direktivets betydning for danske virksomheder i bølge 2 og 3.

1: EY's hjælpeværktøjer til årsrapporter efter årsregnskabsloven og IFRS

EY har en række centrale hjælpeværktøjer til brug for aflæggelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven.

Læs mere om ÅRL-hjælpeværktøjer.
Læs mere om IFRS-hjælpeværktøjer.
 

2: Illustrativ IFRS-delårsrapport på dansk

EY's danske IFRS-delårsrapport for Industri D A/S for 2026 er et praktisk opslagsværk og hjælpeværktøj til brug for udarbejdelsen af delårsrapporter. Find tjeklisten til de danske tillægskrav her.
 

3: EY's hjælpeværktøjer til erhvervsdrivende fonde

Der er stort fokus på erhvervsdrivende fonde og deres overholdelse af lovgivningen, herunder regnskabslovgivningen. EY har en række forskellige værktøjer, som kan hjælpe erhvervsdrivende fonde. Særligt to værktøjer har fokus på fondens årsrapport. Læs mere her.
 

4: Kønsbalanceloven – kønsfordeling blandt ledelsen i visse børsnoterede virksomheder

Kønsbalanceloven implementerer EU-direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse børsnoterede virksomheder og tilhørende foranstaltninger. Læs mere her.
 

5: "Stop the clock"-direktivet implementeret i dansk lovgivning

Folketinget vedtog i december 2025 et lovforslag, der implementerer "stop the clock"-direktivet i dansk lovgivning. Det betyder, at virksomheder i bølge 2 og 3 får udskudt forpligtelsen til at udarbejde bæredygtighedsrapportering med to år. Læs mere her.
 

6: Krav om indberetning i InlineXBRL-format af regnskaber med balancedag 1. januar 2025 eller senere

Indberetning af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen skal ske digitalt. Det er alene muligt at indberette virksomhedens årsrapport i InlineXBRL-format (iXBRL). Indberetning i XBRL- og pdf-formater er ikke længere muligt. Læs mere her.
 

7: ESMA's kontroltemaer for 2025-årsrapporten er offentliggjort

ESMA's kontroltemaer for 2025 omfatter bl.a. oplysninger om geopolitiske risici og usikkerheder, segmentrapportering, væsentlighedsovervejelser ved rapportering efter de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) samt ESEF-indberetning med fokus på hyppige fejl konstateret i pengestrømsopgørelsen. Læs mere her.
 

8: To nye danske IFRS-publikationer

EY har udgivet publikationen IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregnskaber samt en opdateret udgave af publikationen IFRS og danske årsrapporter


Sammendrag 

For regnskabsåret 2025 er der ændringer både i årsregnskabsloven og i reglerne for IFRS-aflæggere. Der er også ændringer for de virksomheder, der skal rapportere om henholdsvis bæredygtighed og kønsmæssig sammensætning af ledelsen. Artiklen omtaler herudover EY's hjælpeværktøjer til regnskabsafslutningen i form af bl.a. eksempelregnskaber og tjeklister samt publikationer som fx Indsigt i årsregnskabsloven og International GAAP.

Om denne artikel