I denne artikel giver vi et overblik over nogle af de forhold, virksomheder i energi og forsyningssektoren skal være særligt opmærksomme på, i forbindelse med finansiering af drift og anlægsinvesteringer.
Energi og forsyningssektoren er på mange områder underlagt speciallovgivning – finansieringsområdet er ingen undtagelse. Vi har nedenfor kort redegjort for principperne i tre af de særlige forhold der kræver opmærksomhed.
Cash pool-ordninger
Vi ser flere forsyningskoncerner, der ønsker at indgå forskellige typer af cash pool-aftaler med deres bankforbindelse.
En cash pool er en aftale med en bankforbindelse, hvor en koncerns samlede indeståender og træk på kassekreditter udlignes mod hinanden. Formålet med en cash pool er at optimere den samlede rente for koncernen, da der alene skal betales lånerenter på koncernens samlede nettotræk hos banken.
Der findes en lang række forskellige typer cash pool-aftaler, hvorfor det ikke er muligt at udtale sig generelt om disse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der ikke må ske sammenblanding af midler fra forskellige forsyningsarter, herunder at de forskellige forsyningsselskaber i udgangspunktet ikke må hæfte for træk på cash poolen foretaget af andre forsyningsarter.
Det er vores forståelse, at aftaler om rentenetting (cash pool-aftaler, hvor selskaberne ikke hæfter for andres træk på kreditten) i udgangspunktet lovligt kan indgås mellem forsyningsselskaber.
Indgåelse af cash pool-aftaler kræver særlig agtpågivenhed i forsyningssektoren. Det er derfor vores anbefaling af der søges rådgivning herom forud for indgåelse af disse aftaler.
Kassekreditreglen
Kommunalt ejede selskaber er underlagt den såkaldte kassekreditregel.
Kassekreditreglen er reguleret i Lånebekendtgørelsen (BEK nr 1484 af 05/12/2024) § 9 stk. 2, hvoraf det fremgår, at kassekreditter i kommunale selskaber, interessentskaber mv., maksimalt må andrage 175 kr. pr. indbygger i kommunen. Beløbsgrænsen på 175 kr. pr. indbygger i kommunen gælder pr. selskab og gælder også datterselskaber i en kommunalt ejet forsyningskoncern.
Byggekreditter kan være undtaget fra kassekreditreglen, hvis kreditten anvendes til anlægsinvesteringer, og umiddelbart i forlængelse af afslutningen af investeringen konverteres til et anlægslån.
Det er som kommunalt ejet selskab vigtigt at være opmærksom på kassekreditreglen, da en overskridelse af reglen kan have betydning for kommunens låneramme.
Lån gennem KommuneKredit
Af Lånebekendtgørelsen fremgår også regler for de kommunale garantier, som kræves ved optagelse af lån gennem KommuneKredit.
Mange forsyninger investeringer i disse år massivt i blandt andet klimatilpasning, forbedrede renseanlæg, separatkloakering og udskiftning af udtjent ledningsnet – dette kræver langfristet lånefinansiering.
Som hovedregel må kommuner kun meddele garanti, hvis lånet overholder Lånebekendtgørelsens krav. I udgangspunktet kan en kommune stille garanti for et lån med en løbetid på op til 25 - 40 år afhængigt af forsyningsart.
Begrænsningen af løbetiden kan være en udfordring på investeringer i forsyningsselskaber, da opkrævningen i taksterne ofte kan ske over en længere periode. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at KommuneKredit alene må give lån til ikke-kommercielle og ikke-konkurrenceudsatte sektorer.