Agenterne brænder penge af: Her er regningen, virksomheder ikke ser

Uden tilstrækkelig styring med AI risikerer virksomheder at havne et dyrere og dårligere sted, end de startede.

Opsummering:

• Mange virksomheder ser kun toppen af AI's omkostningsisbjerg, fordi de alene fokuserer på tokenpriserne.
• Løsningen er at lære af Cloud-revolutionen og tage bedre styring med AI på tværs af virksomheden.
• Kapløbet om at skabe størst værdi vindes ikke af dem med flest agenter, men dem, der allokerer AI-kapaciteten klogest.

Der er mange fordele ved Birthe. Hun kan arbejde døgnet rundt, har aldrig barns første sygedag og giver os andre på kontoret mere tid til rådgivning, strategi og innovation.

Birthe kan dog hurtigt udfordre vores økonomistyring, hvis vi ikke holder øje med hende. En agent, der ikke bare reagerer på prompts men handler på egen hånd, vil kunne sætte sit eget forbrug i gang og accelerere det, uden at nogen har trykket på en knap – og således brænde tokens af i et hidtil uset omfang.

Det skaber en helt ny situation, hvor tokenprisen kun er isbjergets top, og EY's nye hvidbog ”Unlocking agentic value” peger på en lang række faktorer, som budgetterne ofte ikke har med. Ud over tokens og licenser, skal man holde øje med mere skjulte omkostninger til for eksempel platforme og infrastruktur, governance (fx risikostyring og cybersikkerhed) samt ændringer i organisationen. Og endelig de fejl, agenterne uvægerligt begår, når vi slipper dem løs.

Man risikerer således, at omkostningerne går gennem loftet, fordi vi ikke har governance-strukturerne til at holde øje med dem. Hvis man ovenikøbet har fyret mange af Birthes menneskelige kolleger, der kunne have holdt styr på agenterne, risikerer man at havne i en situation, der er dyrere og dårligere, end før man skiftede til AI. 

Lær af Cloud-revolutionen

Den situation kan virksomheder heldigvis undgå, hvis de lærer af erfaringerne fra cloud-revolutionen for få år siden. Med Cloud-løsningerne så vi nemlig, hvordan regningen kan eksplodere, uden at nogen opdager det, før det er for sent.

Svaret blev ”FinOps”; et framework, hvor virksomhedens økonomiansvarlige, teknikere og forretningsfolk arbejder sammen om at træffe hurtigere og bedre beslutninger om, hvor teknologi-kronerne skal hen. Formålet er at få mest mulig forretningsværdi ud af hver investering og undgå silotænkning ved at gøre afvejningen mellem hastighed, omkostning og kvalitet til en fælles samtale.

FinOps har allerede bredt sig ud over Cloud, og nu kommer den næste udvidelse: Agentic FinOps. Princippet om at sætte sig sammen på tværs og se på helheden er det samme. Agentic FinOps handler derimod om at vurdere, om Birthe-agenten faktisk leverer nok værdi i forhold til det, hun koster og forbruger på tværs af virksomheden.

Sådan tæmmer man regningen

Agentic FinOps udfoldes i EY’s hvidbog, men her er til at begynde med tre ting, danske virksomheder bør gøre for at sikre, at omkostningerne ved Agentisk AI står mål med produktet:

1. Udnævn en ansvarlig for agent-økonomien. Kald vedkommende Head of Agent Economics, eller giv ansvaret til en eksisterende CFO-nær profil. Det centrale er, at nogen skal eje den samlede regning på tværs af it, forretning og indkøb.
   
   
2. Installér en automatsikring. En agent, der løber løbsk, kan på kort tid brænde betydelige beløb af. Fastsæt lofter for forbrug, tilladte beslutninger og antal kald mellem agenterne, som automatisk stopper agenten, når et loft er nået. Uden automatsikringer bliver regningen først synlig, når skaden er sket.
   
   
3. Se på det fulde billede. Alt for mange projekter inden for Agentisk AI undervurderer, hvad projektet koster, fordi de kun ser på tokenpriser. Insistér på at komme hele vejen rundt – også de afledte og ”bløde” omkostninger til for eksempel omstilling af organisationen. Når man kender det fulde billede, kan man spørge om dén værdi, agenterne giver, står mål med prisen.

Kapløbet om at skabe størst værdi med AI vindes ikke af dem, der bygger flest agenter eller køber flest tokens, men af dem, der behandler deres agent-kapacitet som kapital og allokerer den klogest.

Denne kronik blev bragt i Børsen i juli 2026.