EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Relateret artikel
Ny afgørelse om forskerskatteordning i forbindelse med jobskifte
Landsskatteretten har i oktober 2025 truffet afgørelse om forskerskatteordningen ved overlappende ansættelser i forbindelse med jobskifte.
- Ferietillæg: Ifølge ferieloven er ferietillægget på 1 % af lønnen ikke retserhvervet, før det udbetales. Det følger af ferieloven, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som ikke udbetales, tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. Det er således muligt at fortabe ferietillægget. Ferietillægget kunne derfor ikke medregnes i vederlagskravet.
- Særlige feriedage: Klageren havde ret til 5 ekstra feriedage efter 6 måneders ansættelse. Der ville ikke blive ydet økonomisk kompensation, hvis feriedagene ikke blev afholdt. De særlige feriedage var således ikke garanteret udbetalt i henhold til kontrakten, hvorfor retten fandt, at de særlige feriedage ikke skal indgå i beregningen af vederlagskravet.
- Kompensation for Store Bededag: Dette tillæg, der udgør 0,45 % af årslønnen, er lovbestemt og fremgår ikke af ansættelseskontrakten. Derfor kunne det heller ikke medregnes i vederlagskravet.
- Pensionsindbetalinger: Klageren havde ikke dokumenteret, at det senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets begyndelse var aftalt, at pensionsordningen var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Pensionen måtte derfor behandles som en pensionsordning med bortseelsesret, hvor indbetalingerne til pensionen ikke medregnes i A-indkomsten og derfor heller ikke indgår i opgørelsen af vederlagskravet.
- Sundhedsydelser og personalegoder: Ydelser som gratis medlemskab i fitnesscenter og sundhedsbehandlinger var ikke garanteret i kontrakten – men var alene et tilbud til klageren. De kunne derfor ikke tælles med i opgørelsen af vederlaget. En del af ydelserne var endvidere ikke A-indkomst, og de ville heller ikke af den grund kunne blive omfattet.
Samlet set betød det, at klageren ikke opfyldte vederlagskravet, og han kun derfor ikke blive omfattet af forskerskatteordningen.
Konsekvenser af afgørelsen
Afgørelsen viser, hvor vigtigt det er at have ordentligt styr på kontrakten i forbindelse med ansættelser, der ønskes omfattet af forskerskatteordningen.
Det er således vigtigt på forhånd at få aftalt, om man ønsker en § 53 A-pension, lige som det er vigtigt at sørge for at lønkravet opfyldes, uden at det er nødvendigt at tillægge lovbestemte ydelser som ferietillæg og Store Bededagskompensation m.m.