Ved generationsskifte af virksomheder har overdrageren mulighed for at overdrage virksomheden til den næste generation ved anvendelse af successionsreglerne i enten kildeskattelovens (KSL) § 33 C eller aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 34.
Fordelen ved overdragelse med succession er, at overdrageren ikke skal beskattes af overdragelsen – en udskudt avance kommer derved ikke til beskatning. Til gengæld overtager næste generation den udskudte skatteforpligtelse ved at (indtræde) succedere i overdragerens anskaffelsessum. Der er således alene tale om en udskydelse af beskatningen, til den næste generation afstår virksomheden.
Som kompensation for overtagelse af den udskudte skatteforpligtelse modregnes der enten et værdinedslag efter KSL § 33 C eller en passivpost ved gaveafgiftsberegningen efter KSL § 33 D. Læs også nærmere herom i vores artikel: Generationsskifte med værdinedslag eller passivpost?
Forskellen på de to metoder er særligt, at passivposten efter kildeskattelovens § 33 D er objektivt fastsat, mens værdinedslaget efter kildeskattelovens § 33 C baserer sig på et skøn ud fra subjektive kriterier som fx forventet ejertid. Der er valgfrit, hvilken metode, der anvendes. Derudover kan begge nedslag ikke anvendes på én og samme tid.
Hvis der i generationsskiftet indgår et gaveelement, der overstiger den afgiftspligtige grænse (71.500 kr. i 2023), skal gaveoverdragelsen anmeldes til skattemyndighederne. Skattemyndighederne har herefter mulighed for at korrigere værdiansættelsen af det overdragne – men denne mulighed er tidsbegrænset. Det følger af boafgiftslovens (BAL) § 27, stk. 2, at skattemyndighederne skal korrigere en gaves værdi inden for 6 måneder fra meddelelsen om gaven. Fristen suspenderes, hvis skattemyndighederne har spørgsmål, og genoptages, når disse er besvaret. Det vil sige, at når 6 måneders fristen er udløbet, kan skattemyndighederne ikke længere gøre indsigelse imod værdiansættelsen af den overdragne gave.
Anvendes der et værdinedslag efter KSL § 33 C som kompensation for den latente skatteforpligtelse i forbindelse med en successionsoverdragelse, er det fastslået i praksis, fx i SKM2021.460.LSR, at prøvelsen af værdinedslaget, og muligheden for overdragelse med succession, også er omfattet af 6-månedersfristen i BAL § 27, stk. 2. Dette skyldes, at værdinedslaget er en del af værdiansættelsen af det aktiv, der overdrages.
Det har derimod tidligere været antaget, at hvis der ved overdragelsen var anvendt en passivpost, som en del af berigtigelsen, var størrelsen af passivposten ikke en del af værdiansættelsen, og skattemyndighederne var derfor ikke bundet af 6-månedersfristen ved efterprøvelse af passivposten, herunder muligheden for overdragelse med succession.
Landsskatteretten har dog i to nye afgørelser udtalt, at vurdering af passivposten ligeledes er omfattet af 6-månedersfristen.
De to afgørelser
De to Landsskatteretsafgørelser med journal nr. 17-0992122 og 22-0095499 omhandler samme forhold (den ene omhandler faderen og den anden sønnen).
Faderen havde den 25. februar 2016 overdraget B-kapitalandele i et selskab som gave til sin søn med skattemæssig succession.
Værdien af de overdragne kapitalandele havde parterne fastsat til 56 mio. kr. Faderens anskaffelsessum var ca. 800 t.kr., og som følge af overdragelsen med succession, indtræder sønnen i denne anskaffelsessum. Som kompensation for sønnens indtrædelse i den udskudte skat, havde parterne beregnet et værdinedslag efter KSL § 33 C på 16 mio. kr.
Til brug for beregning af den latente skat havde parterne skønnet en ejertid på 20 år og anvendt en diskonteringsrente på 3 %. Den tilbagediskonterede værdi af skatteforpligtigelsen var beregnet under hensyntagen til kapitalafkastordningen således, at fradragsværdien af renterne var beregnet til 52 % af de første 10 år og herefter 30 % for de resterende 10 år. Nutidsværdien af skatteforpligtigelsen var herefter beregnet til 13 mio. kr., hvortil der kom et tillæg for successionsfordel, som var fordelt ligeligt mellem giver og modtager – herefter en skatteforpligtelse på 16 mio. kr.
Skattestyrelsen var ikke enig i fastsættelsen af den latente skatteforpligtelse. Skattestyrelsen anførte, at:
- Det ikke er muligt at tillægge sælgers økonomiske fordel ved overdragelse med succession til værdien af gavemodtagerens latente skattebyrde.
- Forrentning af den latente skat skønsmæssigt kan ikke fastsættes til under 6 % i dette tilfælde.
- Levetiden af den latente skattebyrde bør ikke fastsættes til under 30 år, under hensyn til gavemodtagers alder på overdragelsestidspunktet (gavemodtager var 31 år).
Skattestyrelsen beregnede herefter en nutidsværdi af latent skatteforpligtelse efter KSL § 33 C på 6 mio. kr. Da Skattestyrelsen beregnede en passivpost på knap 10 mio. kr. (22 % af aktieavancen fratrukket hovedaktionærnedslag) efter KSL § 33 D, der oversteg den latente skatteforpligtigelse, blev der i stedet givet fradrag for passivposten. Skattestyrelsen forhøjede herefter gaveafgiften til 934 t.kr.
Skatteyder mente, at Skattestyrelsens mulighed for korrektion af den udskudte skatteforpligtelse var udløbet, da denne skete mere end 8 måneder efter modtagelsen af oplysninger, der var nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Skattestyrelsen fastholdt, at forældelsesfristen i BAL § 27, stk. 2 alene omfatter værdiansættelsen af de overdragne kapitalandele, og hverken passivposten eller et fradrag for latent skat er en del af denne værdiansættelse. Skattestyrelsen havde alene ændret størrelsen af fradrag i gaveafgiftsgrundlaget.
Hertil udtalte Landsskatteretten, at det efter ordlyden i BAL § 27, stk. 1 og 2, umiddelbart måtte forstås, at 6-månedersfristen alene gælder for værdiansættelsen af selve gaven og ikke beregningen af en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D.
I forarbejderne til ændring af BAL i 2012, hvor fristen blev forlænget fra 3 til 6 måneder, fremgår det dog, at fristen er tiltænkt at omfatte alle forhold i forbindelse med beregningen af gaveafgiften, herunder beregningen af en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D.
Det fremgår således klart af forarbejderne, at fristen først begynder at løbe, når Skattestyrelsen har modtaget det materiale, der er fornødent for at tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften, og at det materiale, der er tale om, er fx skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende.
