EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Relateret artikel
Er du skattepligtig af en gældseftergivelse?
For at afgøre om eftergivelse af gæld er skattepligtig, skal det afklares, om der er tale om en singulær eller samlet ordning. Læs mere i vores artikel
Overordnet omkring samlede ordninger
Selskaber har ligesom personer mulighed for at opnå eftergivelse af gæld efter reglerne for samlede ordninger. Her vil en nedskrivning til fordringens værdi for kreditor være skattefri, men vil som udgangspunkt medføre underskudsbegrænsning hos debitorselskabet.
Nedskrives gælden til under fordringens værdi for kreditor, vil den del der er under fordringens værdi være skattepligtig for debitorselskabet medmindre, at den kan omfattes af skattefrihed fx hvis kreditor er koncernforbundet.
Underskudsbegrænsningen sker i følgende rækkefølge:
- Uudnyttede fremførselsberettigede underskud
- Kildeartsbegrænsede tab jf. aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven.
Beløbet til brug for underskudsbegrænsningen, vil blive minimeret, såfremt at:
- Nedsættelsesbeløbet er skattepligtigt for låntager.
- En del af låntagers indkomst hidrører fra selskabets frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skattefrit udbytte eller skattefrit tilskud.
- Debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.
Kontakt os
Denne artikel behandler kun hovedreglerne for selskabers gældseftergivelser. Ønsker du rådgivning omkring konsekvenserne af gældseftergivelse for dit selskab, er du velkommen til at kontakte EY’s skatteafdeling.