Permanent fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger vedtaget

Det er i et nyt lovforslag endvidere foreslået at forhøje loftet for skattekreditten fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. Ved en selskabsskat på 22 % betyder det, at der fremover kan udbetales om til 7,7 mio. kr. på koncernniveau årligt. Dette lovforslag er endnu under behandling og derfor ej vedtaget.

Skattestyrelsen laver stikprøvekontrol efter 1. juli 2024

Vi kan se at Skattestyrelsen har anmodet om materiale/dokumentation hos en række selskaber, som tidligere har indberettet, at de har haft udgifter til forsøgs- og forskningsprojekter. Af brevet fremgå at Skattestyrelsen vil gennemføre en større stikprøvekontrol hos de udvalgte selskaber. I brevet har Skattestyrelsen blandt andet angivet, at det er afgørende, at der er styr på følgende dokumentation for, at selskaberne kan kvalificere sig til fradrag for udgifter til forsøg og forskning:

• Har selskabet et projektregnskab i bogføringen, og timeregistrering på projekterne?
• Har selskabet udarbejdet rapporter med beskrivelser af udviklingsarbejdet herunder de brugte videnskabelige metoder og videnskabelige eller teknologiske resultater?
• Har selskabet vurderet omkostningernes fradragsret efter statsskatteloven contra ligningslovens § 8 B?
• Har selskabet 3. mandsdokumentation, fx patenter, offentliggørelse i tidsskrifter, beskrivelser eller vurderinger i forbindelse med priser, lån, tilskud, salg eller aftaler med 3. part m.v.?

Der kan stilles spørgsmål til, om det kan være et krav, at der er udarbejdet et projektregnskab i bogføringen, og at der er timeregistrering på projekterne for hvert projekt. Det ændrer dog ikke ved, at Skattestyrelsen vægter dette højt.

Det er åbenlyst, at havner man i en situation hvor Skattestyrelsen gennemfører en skattekontrol er en gennemarbejdet dokumentationspakke en kæmpe fordel, men det gælder generelt for at kunne sikre sig, at virksomheden kan udnytte den skattemæssige fordel ved at investere i forskning og udvikling.

Udover at dokumentationskravene skal være opfyldt, så er der også tre betingelser som skal være opfyldt. Læs mere om dette i vores artikel Skattekredit og fradrag for forskning og udvikling.

Ny afgørelse på softwareområdet – SKM2024.579.LSR

I en nylig afgørelse fra Landsskatteretten blev det vurderet, at klagers udgifter til blandt andet udvikling af et softwareprodukt kunne kvalificeres som forsøgs- og forskningsudgifter, hvilket gav klager adgang til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten fandt, at klager havde dokumenteret, at udgifterne til udviklingen af softwareproduktet var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Retten konkluderede, at udviklingen af den digitale lyd- og e-bogsløsning resulterede i et fornyet og væsentligt forbedret produkt. I deres vurdering lagde Landsskatteretten vægt på klagers detaljerede beskrivelse af produktets udvikling og funktioner, herunder at der ikke fandtes en tilsvarende løsning på markedet. Derudover blev det fremhævet, at softwareproduktet var kommercielt levedygtigt, solgt til kunder globalt, og at selskabet ligeledes var blevet solgt. Landsskatteretten tillagde også syn- og skønsrapporten særlig vægt, da den bekræftede, at softwareproduktet repræsenterede et teknologisk fremskridt, og at selskabet med teknisk viden havde frembragt nye og væsentligt forbedrede løsninger.

Sagen er en blandt få afgørelser, hvor der er givet medhold til skatteyder, hvor spørgsmålet vedrører ekstrafradrag efter ligningslovens § 8 B eller udbetaling af skattekredit efter 8 X på softwareprojekter. Dermed er afgørelsen et sjældent rygstød til softwareudviklere, som har udgifter til forskning eller udvikling og ønsker at gøre brug af de gunstige regler. På trods af det fordelagtige udfald i afgørelsen, var dette dog endnu en sag hvor skatteyder skulle igennem syn og skøn for at få ret til deres berettigede fradrag. 

Fortsat usikkerhed på forskning- og udviklingsområdet

For virksomheder, der udvikler nye produkter, processer mv., eller væsentligt forbedrer de eksisterende, kan der være stor usikkerhed om, hvilke projekter, udgifter mv., der kan anses for omfattet af ordningerne, både superfradraget og udbetaling af skattekredit. Det er vores erfaring, at denne usikkerhed på området medfører, at en større gruppe virksomheder vælger ikke at anvende reglerne af frygt for en senere korrektion fra Skattestyrelsen.

Derfor var det en glædelig nyhed, da Skatteministeren for nyligt udtalte, at der er en ambition om at skabe forudseelighed hvornår man er berettiget til at gøre brug af skattekreditordningen.

Herudover fremgik af Regeringens Iværksætterudspil: ”Derudover igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter er tidssvarende”.

Hvad dette konkret udmønter sig i, må vi vente at se, men det er kærkomne tiltag for danske virksomheder, der måske kan se frem til større klarhed og forudseelighed på området.

Ønsker du hjælp til at forstå Skattestyrelsens dokumentationskrav eller har fået en materialeindkaldelse fra Skattestyrelsen, er du velkommen til at kontakte Hans From.