Regeringen varsler ændringer på skatteområdet

Regeringens lovprogram varsler markante skatteændringer for virksomheder og borgere. Få overblik over de vigtigste forslag.

Opsummering:

• Regeringen foreslår at sænke selskabsskatten fra 22 til 19 % over tre år og varsler en iværksætterpakke, der skal mindske virksomhedernes administrative byrder.
• Mellemskatten og top-topskatten foreslås afskaffet. Til gengæld skal en ny hovedaktionærmodel bringe hovedaktionærers marginalskat tættere på topskatteyderes.
• Virksomheder kan få straksfradrag for lønudgifter til egen softwareudvikling op til 5 mio. kr. om året, også for udgifter afholdt fra 2025.
• Der varsles også ændringer i moms og afgifter, beskatning af langvarige prissikringskontrakter, global minimumsbeskatning, kryptovalutaer og arv. Nogle forslag er fremsat, andre ventes senere, og ingen er vedtaget endnu.

Regeringen har netop offentliggjort sit lovprogram for 2026/2027. Sammen med regeringsgrundlaget giver det et første billede af de skatteændringer, som borgere og virksomheder bør holde godt øje med. Flere lovforslag er nu fremsat, mens andre fortsat afventer fremsættelse. Ingen af de omtalte forslag er endnu vedtaget, og indholdet kan nå at blive ændret under Folketingets behandling. Vi ser nærmere på udvalgte forslag.
 

Lavere selskabsskat og mindre bureaukrati

Regeringen lægger op til at sænke selskabsskatten med i alt 3 procentpoint over tre år, fra 22 til 19 %. Den finansielle sektor vil ikke få del i den samlede nedsættelse. Det er endnu ikke oplyst, fra hvornår nedsættelsen skal have virkning. Derudover forventes regeringen inden længe at præsentere en iværksætterpakke, som ifølge Statsministerens åbningstale i Folketinget skal fjerne unødvendigt bøvl og bureaukrati, så danske virksomheders byrder bliver reduceret med 25 %. i 2035.

Lovforslaget om lavere selskabsskat forventes fremsat i februar 2027 som en del af et samlet forslag, der skal udmønte skatteinitiativerne i regeringsgrundlaget.
 

Ny struktur til beskatning af personer, herunder hovedaktionærer

Regeringen vil som led i udmøntningen af skatteinitiativerne i regeringsgrundlaget afskaffe mellemskatten og top-topskatten. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil statsskatten – dvs. ex kommuneskat, kirkeskat mv. - for personer fremover kun bestå af bundskat og et topskattetillæg på 15 procentpoint, der opkræves af indkomst over 777.900 kr.

Afskaffelsen af top-topskatten skal ifølge regeringsgrundlaget finansieres af en ny hovedaktionærmodel, som skal bringe hovedaktionærers samlede marginalskat tættere på topskatteyderes. Hvordan modellen konkret skal se ud, er endnu ikke beskrevet.

Regeringen lægger også op til en forhøjelse af personers progressionsgrænse for aktieindkomst med ca. 20.000 kr., så der kun skal betales 27 % skat af de første ca. 110.000 kr.

Indskudsloftet på aktiesparekontoen foreslås hævet til 500.000 kr. og skal fremover opgøres på grundlag af det oprindelige indskud. Det undersøges løbende, om beskatningsformen for aktiesparekontoen kan gøres simplere end den nuværende lagerbeskatning.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2027 som en del af et samlet forslag, der skal udmønte skatteinitiativerne i regeringsgrundlaget. Det er uklart, om den nye hovedaktionærmodel vil indgå i lovforslaget.
 

Bedre fradragsmuligheder til udvikling af software

Regeringen har nu fremsat lovforslag L 36, der skal forbedre fradragsmulighederne for lønudgifter til udvikling af software i egen virksomhed.

Forslaget giver mulighed for at fradrage de omfattede lønudgifter i afholdelsesåret op til en årlig beløbsgrænse på 5 mio. kr. i 2026-niveau. Lempelsen foreslås at få virkning for udgifter afholdt 1. januar 2025 eller senere og kan dermed også få betydning for udgifter, som virksomheder allerede har afholdt. Forslaget ændrer ikke generelt reglerne for fradrag for køb af software eller eksterne udviklingsydelser.
 

Lavere godtgørelse ved overskydende selskabsskat

Med lovforslag L 37 foreslår regeringen at nedsætte godtgørelsen, når selskaber har betalt mere acontoskat end deres endelige selskabsskat. Det faste tillæg i beregningen af godtgørelsesprocenten foreslås sænket fra 0,75 til 0,2 procentpoint fra og med indkomståret 2027. Den endelige godtgørelsesprocent vil fortsat afhænge af renteniveauet. Forslaget gør det mindre fordelagtigt at indbetale for meget acontoskat; virksomheder kan med fordel gennemgå deres forventede skattebetalinger.
 

Nyt på momsområdet

Med lovforslag L 36 foreslår regeringen at indføre nulmoms på bøger, herunder elektronisk leverede bøger som e-bøger og lydbøger. Udlån og streaming af bøger omfattes ikke af den nye nulmoms. Med forslaget fastholder sælgere af bøger fuld fradragsret for købsmoms, selvom deres salg ikke pålægges moms. Intentionen er, at nedsættelsen af momssatsen til 0 % skal føre til billigere bøger og dermed et øget bogsalg.

Regeringen forventes desuden at fremsætte et lovforslag, der skal gennemføre nye EU-momsregler for at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Forslagets hensigt er, at færre virksomheder skal momsregistreres i andre EU-lande ved grænseoverskridende salg, og skal desuden sikre korrekt momsbetaling ved fjernsalg af varer fra lande uden for EU til forbrugere i EU. Forslaget hæver desuden momsregistreringsgrænsen for levering af licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte værker. Lovforslaget forventes fremsat i november 2026.

Endelig ventes regeringen at fremsætte et lovforslag om momsregler for digitale platformes formidling af korttidsudlejning af fast ejendom og vejbaseret persontransport, som skal gennemføre EU-regler for platformsøkonomien. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2027.
 

Nyt på afgiftsområdet

Ud over moms varsler lovprogrammet en række ændringer på afgiftsområdet.

Med lovforslag L 36 foreslås kaffeafgiften afskaffet, mens lovforslag L 40 udvider den kilometerbaserede vejafgift til også at omfatte motorkøretøjer mellem 3,5 og 12 ton.

Regeringen forventes herudover at fremsætte et lovforslag, der forhøjer F-gasafgiften til 750 kr. pr. ton CO2e (2022-priser), og indfører en afgift på udledninger af urenset spildevand fra overløb, begge med virkning fra 2027. Lovforslaget forventes fremsat i november 2026.

Endelig ventes en ny lov om afgift på CO2e-udledninger fra kulstofrige landbrugsjorder, der skal understøtte udtagning af sådanne jorder. Loven forventes fremsat i februar 2027.
 

Fastfrysning af beløbsgrænser

Normalt stiger de skattemæssige beløbsgrænser for topskat, småaktiver, bundfradrag ved gaveafgift og meget mere hvert år for at afspejle den generelle lønudvikling i samfundet.

Som led i finansieringen af regeringens skattereformer og lempelser varsles der et forslag om at fastfryse beløbsgrænserne i skattelovgivningen i en toårig periode. Det vil i givet fald få betydning for både personer og selskaber.

Den praktiske betydning vil afhænge af, hvilke satser og beløbsgrænser der bliver omfattet af fastfrysningen.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2027.
 

Boligejere kompenseres for sene ejendomsvurderinger

På ejendomsskatteområdet lægges der op til en kompensationsordning for renter som følge af sent udsendte ejendomsvurderinger. Lovprogrammet angiver endnu ikke, hvilke renter og perioder der vil blive omfattet.

Lovforslaget forventes fremsat i december 2026.
 

Overdragelse af krav mod Skatteforvaltningen begrænses

I lovforslag L 38 lægger regeringen op til, at krav mod told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke længere kan overdrages. Det kan fx være relevant for krav på tilbagebetaling af moms, som en virksomhed har stillet som sikkerhed ved transport til sin bank. Forslaget indeholder undtagelser, bl.a. for visse overførsler ved fusion og spaltning samt overdragelser i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller opløsning. Finansieringsaftaler, hvor der er givet banken transport i krav mod Skatteforvaltningen, kan med fordel gennemgås for at vurdere, om sikkerheden skal håndteres anderledes, hvis forslaget vedtages.
 

Deponering af skattekrav i skattesager

Som led i en styrkelse af retssikkerheden foreslås en deponeringsordning, når Skatte- og Vækstministeriet indbringer en afgørelse for domstolene eller anker en dom. Skatteyderen skal kunne deponere det omtvistede beløb og dermed undgå yderligere rentetilskrivning, mens sagen kører. Ordningen kan få væsentlig økonomisk betydning i langvarige skattesager.

Lovforslaget forventes fremsat i januar 2027.
 

Lempelse af trippelbeskatning

Regeringen vil følge op på Skattelovrådets rapport om trippelbeskatning. Trippelbeskatning kan opstå, når en person har drevet virksomhed gennem et selskab, men Skatteforvaltningen vurderer, at personen og ikke selskabet er rette indkomstmodtager af vederlaget. Indkomsten beskattes da først i selskabet og derefter hos personen. Hvis beløbet samtidig anses for overført fra selskabet til personen, kan personen blive beskattet endnu en gang som udbytte. Den samme indkomst beskattes dermed tre gange, hvilket kan medføre en samlet beskatning på over 100 %.

Den konkrete lempelsesmodel er endnu ikke beskrevet, og lovprogrammet lægger ikke op til, at alle trippelbeskatningssituationer vil blive omfattet. Det bliver derfor interessant at se både afgrænsningen og eventuelle overgangsregler for verserende eller tidligere sager.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2027.
 

Kryptoaktiver: mere symmetrisk beskatning

Regeringen forventes at fremsætte et lovforslag om beskatning af kryptoaktiver. Formålet er at skabe en mere hensigtsmæssig beskatning, som gør op med den asymmetriske behandling af gevinster og tab og gør det lettere at beregne og betale korrekt skat.

Lovprogrammet beskriver ikke den konkrete model. Det er derfor endnu uklart, hvordan forskellige typer kryptoaktiver og transaktioner vil blive behandlet.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2027.
 

Afskaffelse af tillægsboafgiften for søskendes børn

Regeringen har nu fremsat lovforslag L 36, der bl.a. skal afskaffe tillægsboafgiften for arv til søskendes børn, dvs. nevøer og niecer. Efter de gældende regler hører nevøer og niecer ikke til afdødes nærmeste familie i boafgiftsloven. De betaler derfor både boafgift på 15 % og tillægsboafgift på 25 % af arven, hvilket samlet kan give en afgift på 36,25 %. Det gælder dog ikke, hvis de har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år før dødsfaldet.

Hvis forslaget vedtages, kommer nevøer og niecer med i kredsen af nærtstående, som ved arv alene betaler boafgift på 15 %. Det samme vil gælde afdødes søskende, hvor afskaffelsen af tillægsboafgiften allerede er vedtaget med virkning fra 2027. Forslaget omfatter børn af både hel- og halvsøskende, men ikke børn af afdødes pleje- eller stedsøskende, afdødes søskendes sted- og plejebørn eller børn af afdødes ægtefælles søskende.

Ændringen får også betydning ved generationsskifte. I dag kan nevøer og niecer kun undgå tillægsboafgift på aktier og virksomheder, som de arver fra en barnløs virksomhedsejer, når betingelserne for succession er opfyldt. Med forslaget gælder fritagelsen al arv til nevøer og niecer, og den særlige regel for barnløse virksomhedsejere vil herefter kun have betydning for afdødes søskendes børnebørn.

Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027 og vil gælde for arv, der bliver afgiftspligtig i 2027 eller senere. Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt ved dødsfaldet, men sidder en efterlevende ægtefælle i uskiftet bo, er det først skiftet af boet, der er afgørende. Forslaget ændrer ikke reglerne for gaver, og gaver til nevøer og niecer vil derfor fortsat som udgangspunkt blive indkomstbeskattet hos modtageren.
 

Beskatning af visse prissikringskontrakter

Regeringen vil ændre den skattemæssige behandling af prissikringskontrakter med en løbetid på 3 år eller derover, der indgås som led i virksomhedens primære drift, så beskatningen fremover sker efter realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet.

Ændringen er især relevant for virksomheder, der indgår langvarige elkøbsaftaler (PPA’er) eller på anden måde afdækker længerevarende prisrisici på f.eks. råvarer eller energi. For dem kan likviditeten blive påvirket kraftigt af den fremskudte beskatning, som lagerprincippet kan medføre.

Lovforslaget forventes fremsat i november 2026.
 

Global minimumsbeskatning

Lovprogrammet varsler ændringer af minimumsbeskatningsloven og en række tilknyttede skattelove. Formålet er blandt andet at gennemføre en OECD-aftale fra januar 2026, herunder regler om sidestilling af andre landes minimumsbeskatningsregler med OECD-reglerne.

Lovforslaget forventes fremsat i december 2026.
 

Udvidet begrænset skattepligt for renter og kursgevinster

Regeringen vil udvide reglerne om begrænset skattepligt for renter og kursgevinster for ikke-hjemmehørende selskaber mv. for at modvirke omgåelse.

Lovforslaget forventes fremsat i december 2026.
 

Hvad sker der nu?

De omtalte ændringer i blandt andet L 36, L 37 og L 38 er nu fremsat som lovforslag. De øvrige forslag, som artiklen omtaler, afventer fortsat fremsættelse. Ingen af forslagene er endnu vedtaget, og indholdet kan nå at blive ændret under behandlingen.

EY følger udviklingen tæt og opdaterer løbende, efterhånden som de øvrige lovforslag bliver fremsat, og de fremsatte forslag behandles i Folketinget. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.