Spar en del af skatten ved dødsfald – skattebesparelser for ægtefæller

I visse situationer kan ægtefæller strukturere deres fælles formue, så der opnås en skattebesparelse ved den første ægtefælles død.

Opsummering:

• Dødsboer skal som udgangspunkt betale 50 % i skat (dog 42 % for aktieindkomst)
• Hvis dødsboet er skattefritaget, spares den ovennævnte skat og der skal således alene betales boafgift
• Ofte er der optimale omstændigheder for at skabe et skattefritaget dødsbo, når man er gift

Denne artikel giver et kort indblik i fordelene og de overordnede principper.

Hvad er dødsboskat?

De fleste er opmærksomme på, at et dødsbo skal betale en boafgift på 15 % af arv til andre nærtstående end ægtefæller, når arven overstiger et bundfradrag på 346.000 kr. (2025). Ved arv til fjernere slægtninge eller personer uden for familien skal der dog betales en tillægsboafgift, sådan at boafgiften her udgør 36,25 %. Satsen for nærtstående vil inden for nærmeste fremtid muligvis blive nedsat til 10 %, hvis arven består i aktiver der relaterer sig til aktiv erhvervsvirksomhed.

Inden den boafgiftspligtige arv bliver opgjort, skal dødsboet dog oftest også betale dødsboskat med op til 50 % af boets indtægter og gevinster. Dette gælder, medmindre dødsboet er skattefritaget.

Hvornår er et dødsbo skattefritaget?

Et dødsbo er skattefritaget, hvis dødsboets aktiver har en handelsværdi på maksimalt kr. 3.399.600 (2025), og hvis dødsboets nettoformue også har en værdi på maksimalt kr. 3.399.600 (2025). Hvis aktiverne eller nettoformuen overstiger denne grænse, er dødsboet skattepligtigt. Grænsen gælder pr. dødsbo. Hvis længstlevende sidder i uskiftet bo efter førstafdøde, udgør beløbsgrænsen således det dobbelte, 6.799.200 kr., forudsat at ægtefællerne har delingsformue.

Et skattefritaget dødsbo skal ikke betale skat af indkomster, aktieavancer, ejendomsavancer mv. Et skattepligtigt dødsbo skal derimod betale sædvanlig skat af alle indkomster, aktieavancer, ejendomsavancer m.v.

Har man en formue der er over beløbsgrænsen, kan det derfor være en god idé at tilpasse formuen, sådan at den udskudte skat bortfalder ved død, og arvingerne dermed kan modtage en større arv.

Kan et skattepligtigt dødsbo gøres skattefrit?

Hvis dødsboet efter førstafdøde håndteres således, at længstlevende sidder i uskiftet bo efter førstafdøde, mens førstafdødes særeje skiftes, så vil det alene være handelsværdien af særejeaktiverne, der skal være under beløbsgrænsen på 3.399.600 kr.

Hvis handelsværdien af særejeaktiverne er mindre end kr. 3.399.600 (2025), og nettoformuen i relation til særejeaktiverne også er mindre end kr. 3.399.600 (2025), skal dødsboet ikke betale skat af indkomster af særejeaktiverne, herunder den avance der opstår ved salg eller arveudlæg.

Ejer den ene ægtefælle fx et unoteret ApS, der i sin tid blev stiftet ved et kapitalindskud på 40.000 kr., men som måske nu har en egenkapital på 3 mio. kr., vil gevinsten ved salg/arveudlæg udgøre 2,9 mio. kr. og som udgangspunkt udløse en dødsboskat på ca. 1,2 mio. kr. Der kan i dette tilfælde spares ca. 1,2 mio. kr. i skat (før modregning af boafgift), hvis ApS’et gøres til særeje, som skiftes ved ejerens død, mens ægtefællen sidder i uskiftet bo med resten af formuen.

Et aktiv gøres til særeje ved at ægtefællerne opretter en ægtepagt, der tinglyses i personbogen.

Hvornår er det relevant at oprette ægtepagt for at spare skatten?

For at ovennævnte er praktisk muligt, må følgende forudsætninger være opfyldt:

• Længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo.
• Der skal være tale om ægteskab
• Den samlede formue bør være 6,7 mio. kr. eller mere
• Formuen skal bl.a. bestå af skattepligtige aktiver på hvilke der hviler en udskudt skat (fx et unoteret A/S, ApS, K/S-, P/S eller I/S-anparter, skattepligtig fast ejendom, herunder forretnings-/udlejningsejendomme, en privat aktieportefølje m.v.)

Opdeling af formuen bør dog kun ske i de tilfælde, hvor det ud fra en konkret vurdering er hensigtsmæssigt.

Som anført ovenfor kan løsningen også anvendes - og er om muligt endnu mere aktuel - hvis ægtefællernes formue er større end den dobbelte bundgrænse på 6,7 mio. kr.

Er den samlede formue mindre end 6,7 mio. kr., vil det i stedet være mere relevant at overveje en samlet optimering uden ægtepagt.

Hvad nu?

EY har hjulpet mange med at strukturere sig bedst muligt ud fra at skatte- og afgiftsmæssigt synspunkt, og bistår således gerne med udarbejdelse af de nødvendige dokumenter og rådgiver omkring løsningen, så løsningen tilpasses den konkrete situation. Vi hjælper også i dødsboer, herunder hvor dødsboet har et eller flere særejeaktiver.

I nogle situationer kan det at udvise rettidig omhu og få struktureret sin formue korrekt sikre, at dine arvinger reelt får mulighed for at drive virksomheden videre, uden først at være nødt til at afhænde aktiver fra virksomheden eller optage gæld for at finde likvider nok til både dødsboskat og boafgift. I andre tilfælde, hvor det der falder i arv primært, består af passive formueinvesteringer (børsnoterede aktier, holdingselskaber med børsnoterede aktiebeholdninger m.v.), er ovennævnte stadig højaktuelt, da det fortsat genererer en skattebesparelse på op mod 1,2 mio. kr.

Kontakt: Majbritt Davidsen, tlf. 2529 6410