Fingre der indrammer solnedgang

Regnskabswebinar for store virksomheder

Deltag i EY's regnskabswebinar 2025 for store virksomheder i regnskabsklasse C og D. Vi vil bl.a. kigge på fokusområder for årsrapporterne 2025 og de seneste nyheder inden for finansiel rapportering efter henholdsvis IFRS og årsregnskabsloven. 

Relaterede emner

Vi gennemgår de væsentligste ændringer til årsregnskabsloven og IFRS, samt ESMA's udmeldte prioriteter for 2025-regnskabskontrollen.

Regnskabswebinaret er primært rettet mod store virksomheder, men mindre virksomheder kan ligeledes have gavn heraf, fx i forhold til opdateringer til årsregnskabsloven.

Seneste nyt og fokuspunkter til årsafslutningen

Vi gennemgår ESMA's prioriteter inden for finansiel rapportering og IFRS samt overordnet i forhold til bæredygtighedsrapportering.

IFRS

Vi giver dig et kort overblik over de nye/ændrede standarder og fortolkningsbidrag, der er obligatoriske ved IFRS-regnskabsaflæggelsen for 2025, og adresserer øvrige forhold, som virksomhederne skal være særligt opmærksomme på ved regnskabsaflæggelsen for 2025. Vi ser også på tendenserne i nogle af de senest offentliggjorte regnskabskontrolsager.

IFRS 18 vil påvirke alle virksomheder, når den bliver obligatorisk i 2027. Vi vil på dette regnskabswebinar gennemgå udvalgte fortolkninger.

Årsregnskabsloven 2025

Vi giver dig et kort overblik over den seneste udvikling i dansk regnskabsregulering, herunder de ændringer, der er implementeret i årsregnskabsloven i løbet af 2025.

Følg med live eller se det som replay

Webinaret kan følges live den 28. november 2025, kl. 9:30 – 11:30 (der er indlagt en pause). Du vil have mulighed for at stille spørgsmål i chatten. Webinaret kan ses efterfølgende som replay frem til 31. december 2025 – dog uden support efter 19. december 2025.


Pris og tilmeldingsfrist

Deltagelse i regnskabswebinaret er gratis, men kræver tilmelding. Når du tilmelder dig, får du en bekræftelse på e-mail.

Tilmelding senest torsdag den 27. november 2025.

Efteruddannelsestimer

Webinaret kvalificerer til 2 timers efteruddannelse inden for "Anden relevant lovgivning og faglige standarder" for de deltagere, der er omfattet af bestemmelserne om obligatorisk efteruddannelse for godkendte revisorer.

Kontakt

Faglig kontakt: Tommy Borggaard Nielsen, tlf. 2529 4466
Praktisk information: Ulla Arenshøj, tlf. 2529 5059

Webcast

Tidspunkt

din lokale tid