Kaotiske udmeldinger om straftold, højlydte krigstrommer flere steder på kloden og fremkomst af nye alliancer i verdenspolitikken. I disse tider skorter det ikke ligefrem på nyheder, der indikerer svært forudsebare konsekvenser for verdenshandelen, den globale økonomi og virksomheders vilkår.
Men hvor danske virksomhedslederes øjenbryn for bare et år siden ville ryge langt op i panden, hver gang der kom meldinger på den helt store klinge, tyder meget i dag på, at noget har forandret sig.
Direktørerne lader sig ikke længere ryste for alvor, hvis der for eksempel kommer pludselige og flertydige budskaber fra USA om toldsatser, eller hvis geopolitikken slår et uventet sving.
Ifølge den seneste CEO-Outlook-rapport fra EY-Parthenon formår virksomhedsledere i Danmark og det øvrige Norden tværtimod at holde hænderne solidt på rattet og at fastholde det langsigtede blik, når strategien skal udmøntes eller tilpasses. Ni ud af ti CEO’er i den globale undersøgelse forventer ovenikøbet vækst i både omsætning, produktivitet og overskud i år – trods stigende omkostninger og markedsuro.
Denne genfundne ro hænger også sammen med den tendens, at flere og flere virksomheder øger deres fokus på Europa, hvilket adskillige erhvervsledere, professorer og brancheorganisationer også har været ude at opfordre til på det seneste.
Et Europa-fokus, der giver rigtig god mening – ikke blot af kortsigtet nødvendighed, men også – og særligt – på den lidt længere bane.
Europa har større værdi
Virksomhederne ved således godt, at Europa i forvejen har større betydning for dansk eksport, end USA har.
Det i medierne ofte fremhævede faktum, at USA er Danmarks største eksportmarked, er kun rigtigt, når man ser på, hvilket enkeltland vi eksporterer mest til.
Vores nabolande – Tyskland og Sverige, som ligger på henholdsvis anden- og tredjepladsen – udgør tilsammen et større eksportmarked for Danmark end USA.
Ser vi på hele EU, udgør eksporten til EU-landene 44 % af Danmarks eksport.
Det gør EU til Danmarks klart største eksportmarked, vel at mærke med et indre marked med fri bevægelighed for varer og arbejdskraft som fundament.
Samtidig er der tegn på, at man i EU-landene har forstået alvoren i forhold til unionens problemer med såvel konkurrencekraft på den globale scene som en række væksthæmmende vilkår internt i Europa. Og endnu vigtigere: at man er i gang med at gøre noget ved det.
På det uformelle topmøde mellem de europæiske regeringsledere på slottet Alden Biesen i Belgien i forrige uge fik EU-Kommissionen i opdrag at komme med en køreplan for en styrkelse af det indre marked.
Fx skal der sikres fælles virksomhedsregler på tværs af EU-landene, idet der stadig er barrierer for fx iværksættere og startups i forhold til at kunne skalere deres virksomheder hurtigt nok.
Først og fremmest var der på topmødet også enighed om at fortsætte arbejdet med regelforenklinger, hvilket de europæiske virksomheder har råbt op om længe.
Regelforenkling
Under det danske EU-formandskab i sidste halvdel af 2025 kom der en stor forbedring, da EU vedtog en regelforenklingspakke, der for eksempel opbløder kravene til virksomheders rapportering om bæredygtighed.
Krav, der var blevet alt for omfattende og ressourcekrævende. Der kan stadig gøres mere for at lette virksomhedernes vilkår og dermed hjælpe konkurrenceevnen, men det gode er, at viljen er til stede, og at vi med det indre marked har det nødvendige fundament for at skabe fremgang.
Den øgede fokus på Europa er også logisk i forhold til den geopolitiske usikkerhed og den helt overordnede globale tendens til regionalisering, det vil sige øget fokus på egen verdensdel.
En tendens, hvor også virksomheder – ofte af hensyn til sikkerheden og pålideligheden af deres underleverancer – vælger at lægge deres outsourcing-opgaver i geografisk nærtliggende lande.
Helt generelt vil der i disse globalt set turbulente tider være tale om en naturlig prioritering af forsyningssikkerhed i egen region, og i Europa er der da også iværksat store infrastrukturinvesteringer, som tillige vil smitte af på Danmark.
Der er potentiale i alt fra Tysklands beslutning om at opgradere nedslidt infrastruktur til indsatsen for en styrket digitalisering over hele Europa.
Grøn relevans
Ligeledes vil det løft til forsvarsindustrien, der allerede er i gang, sprede sig som ringe i vandet til mange andre sektorer, også i Norden, som en EY-analyse viste i december. Og så må vi ikke glemme den grønne omstilling, der er en følge af EU’s Green Deal, og hvor dansk knowhow og produktion spiller en stor rolle.
Det er muligt, at tempoet i omstillingen er skruet lidt ned, men på den lange bane vil den grønne dagsorden bevare sin relevans.
Sikkerhedspolitik og grøn omstilling vil fx i de kommende år uvægerligt hænge sammen med energipolitikken, som igen vil have forsyningssikkerhed som omdrejningspunkt.
Samtidig vil der også opstå andre, nye muligheder for Danmark og det øvrige EU uden for Europa, fx i lyset af de nye handelsaftaler med Indien og dele af Sydamerika gennem Mercosur-aftalen, der forhåbentlig går endeligt igennem om ikke alt for længe.
Det er alle disse perspektiver, der måske er årsagen til, at virksomhedsledere i Danmark og det øvrige Norden forstår at navigere i verdenssituationen anno 2026 og dens strøm af kaotiske og flertydige udmeldinger.
Det deraf følgende forstærkede Europa-fokus er både forståeligt og helt oplagt, for der er uforløst ekstra potentiale på det europæiske kontinent.
Denne kronik blev bragt i Børsen 9. marts 2026