EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Sådan kan EY hjælpe
-
Vi har i mange år rådgivet fjernvarmesektoren om de strategiske udfordringer og muligheder, som lovgivningen og regnskabsaflæggelsen medfører.
Læs mere
Tilkendegivelsen betød at fjernvarmeselskaberne derved kunne finansiere omkostningerne til disse fjernvarmeunits via lån i Kommunekredit og efterfølgende opkræve omkostningerne som en del af varmeprisen.
Forsyningstilsynets nye afgørelse
Den 30. april 2024 traf Forsyningstilsynet en ny afgørelse i relation til håndteringen af fjernvarmeunits. Af afgørelsen fremgik det, at en fjernvarmeunit, efter en fornyet vurdering fra tilsynets side, ikke længere anses for omfattet af definitionen på et kollektivt varmeforsyningsanlæg hvorfor omkostningerne i relation hertil derfor heller ikke vil kunne indregnes i varmeprisen.
Det var Forsyningstilsynets opfattelse af unitordningen i stedet skulle håndteres som en tilknyttet eller sideordnet aktivitet/virksomhed og derfor tilbydes på markedsvilkår.
Konsekvensen af dette ville have været, at der ikke længere kunne optages lån i KommuneKredit til finansiering af fjernvarmeunits, da kommunerne ikke længere vil kunne stille en garanti for lånet.
Energiklagenævnets afgørelse
Afgørelsen fra Forsyningstilsynet af den 30. april 2024 blev af en forsyningsvirksomhed påklaget til Energiklagenævnet den 27. maj 2024 og Energiklagenævnet har med afgørelsen af den 10. april 2025 ophævet Forsyningstilsynets afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling med den begrundelse, at Forsyningstilsynet ikke har haft den fornødne hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse med den anførte begrundelse.
Som grundlag for Energiklagenævnets afgørelse indgik blandt andet følgende forhold:
- Definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg ikke har ændret sig væsentligt siden varmeforsyningslovens vedtagelse tilbage i 1979.
- Det daværende Energitilsyn har med 2010-tilkendegivelsen taget stilling til, at det ikke ville være urimeligt at ændre grænsen for levering af fjernvarme til efter fjernvarmeuniten med den konsekvens, at nødvendige omkostninger hertil ville kunne indregnes i varmepriserne.
- Energitilsynet må, som baggrund for deres tilkendegivelse fra 2010, have vurderet definitionen af et kollektivt varmeforsyningsanlæg og herunder, at en fjernvarmeunit vil kunne indeholdes i denne definition.
Baseret på ovenstående kan den tidligere praksis derfor fortsættes, og fjernvarmeunits kan fortsat opfattes om værende en del af et kollektivt varmeforsyningsanlæg. De realiserede omkostninger til fjernvarmeunits vil fremover fortsat kunne opkræves over varmeprisen, og der vil kunne optages lån i KommuneKredit med en kommunal lånegaranti til finansiering af de foretagne investeringer i fjernvarmeunits.