I en tid, hvor mange finansielle institutioner eksperimenterer med generativ AI, udmærker Danske Bank sig ved at gå strategisk til værks med governance som accelerator – ikke bremseklods.
Med dette interview med Thomas Eatmon, Head of AI Governance i Danske Bank, fortsætter vi samtalen om Responsible AI, som vi tidligere indledte i samarbejde med Camilla Kerlauge i whitepaperet ”Den sidste mil: Hvorfor GenAI aldrig når kunden (men kunne)”.
Fra eksperimenter til enterprise-ready AI
Hvor mange aktører stadig befinder sig i PoC-stadiet, har Danske Bank opbygget en struktureret tilgang til at operationalisere generativ AI i stor skala. Med governance og risikostyring integreret fra starten, har Thomas Eatmon og hans team skabt en model, hvor forretningsværdi og ansvarlighed går hånd i hånd.
”Vi ville gøre det lettere at sige ja til GenAI, ikke sværere,” forklarer Thomas.
Gennem et centralt intake-flow for alle GenAI-initiativer sikres:
- Tydelig kortlægning af risici på tværs af compliance, privatlivsbeskyttelse og omdømme
- Ejerskab i forretningen med governance-støtte som fundament
- Organisatorisk læring og genbrug af erfaringer på tværs af enheder
Governance som en værdiskaber
Et centralt budskab fra Thomas Eatmon er, at governance ikke handler om kontrol for kontrols skyld, men om at skabe tryghed og fart i organisationen:
”Når rammerne er tydelige, forsvinder frygten for at bygge,” siger han.
I Danske Bank er compliance ikke en eftertanke – det er en designparameter. Denne tilgang genkender vi fra dialogen med Camilla Kerlauge, hvor tidlig inddragelse af Risk og Compliance var afgørende for succes.
Trust by design som konkurrenceparameter
Det, der adskiller Danske Bank fra mange andre, er ikke kun teknologien – men måden, den operationaliseres på. Gennem praksisser som:
- Dokumentation af modeller og beslutningsgrundlag
- Central AI-riskvurdering
- Løbende brugerfeedback og opfølgning
- Vurdering af tredjeparts LLM-leverandører
... skaber banken et grundlag for robust, skalerbar og ansvarlig anvendelse af AI.
Tre anbefalinger til sektoren:
- Gør AI til alles ansvar – governance skal leve på tværs af funktioner
- Design til produktion fra starten – PoC er ikke målet
- Engager regulatorer tidligt – transparens styrker troværdighed og tempo
Med investor- og ledelsesmæssigt pres for at accelerere AI-værdiskabelse, er det afgørende at governance ikke bliver en flaskehals, men en hjælpemotor.
Få det fulde billede
EY har netop udgivet en global benchmarkanalyse af AI i finanssektoren.
Læs EY's 2024 AI i Financial Services Survey (EN).