EU social sikring: Forslag kan øge fleksibilitet for pendlere

EU Generaladvokat foreslår øget fleksibilitet for pendlere. EU-domstolen skal afgøre, hvordan mængden af hjemmearbejdet beregnes.

Opsummering:

• EU-regler om social sikring betyder, at en medarbejder med bopæl udenfor Danmark, kan arbejde op til 25 % hjemmefra. EU Generaladvokat foreslår, at arbjede udført udenfor EU medregnes i procentfordelingen.
• Følges forslaget, kan medarbejderen arbejde mere hjemmefra.
• Arbejdsgivere bør overveje, hvordan man kommunikerer til de relevante medarbejdere.

En verserende sag ved EU-domstolen handler om, hvor EU-pendlere skal være socialt sikret, når en del af arbejdet udføres udenfor EU. Sagen handler om, hvorvidt arbejde udført i lande udenfor EU tæller med, ved opgørelsen af arbejdsfordelingen i bopælslandet.

Vi har tidligere beskrevet sagen, hvor vi også har skrevet om reglerne og om, hvordan sagen kan håndteres i praksis: Social sikring for EU commuters - arbejde udenfor EU

Hvad siger EU domstolens generaladvokat?

Generaladvokaten kommer frem til, at arbejdet uden for EU tæller med i opgørelsen af arbejdsfordelingen.

Et praktisk eksempel:
En medarbejder bor i Tyskland og er ansat for en dansk arbejdsgiver. Medarbejderen har fast arbejdssted på kontoret i Danmark og arbejder hjemmefra 1 dag og ugen.

Derudover har medarbejderen hyppige forretningsrejser til Canada, Storbritannien, Norge og Schweiz. Hvis arbejdet i Canada, Storbritannien, Norge og Schweiz tæller med, betyder det, at det totale antal arbejdsdage forøges, så den procentvise arbejdsfordeling i bopælslandet falder. Medarbejderen får altså mere fleksibilitet, når den danske socialforsikring skal opretholdes.

Generaladvokaten drøfter også dette praktiske eksempel:
En medarbejder, der bor i Frankrig, hvis arbejdsgiver har hjemsted i Tyskland, og som i øvrigt arbejder i Danmark og resten af tiden i tredjelande. Medarbejderen er det den tyske lovgivning om social sikring, der finder anvendelse, selv om han tilbringer 0% af sin arbejdstid i Tyskland. 

Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende. EU-domstolen afsiger den endelige dom, som er bindende. Dommen afsiges sædvanligvis indenfor 6 måneder fra Generaladvokatens forslag. Indtil dommen afsiges, vil det være den nationale myndighedspraksis, som anvendes.

Hvad siger nationale myndigheder?

EY er i løbende dialog med nationale myndigheder om problemstillingen.

Oversigten nedenfor giver en indtryk af, hvorvidt den nationale myndighed medregner arbejde udenfor EU i arbejdsfordelingen.

Hvad handler sagen om?

Sagen, som lige nu verserer ved EU-domstolen, handler om, i hvilket EU-land medarbejderen skal være socialforsikret i perioden 1. december 2015 til den 31. december 2020 i følgende situation:

• Medarbejderen havde bopæl i Tyskland.
• Ansat som eksportteknolog for en schweizisk virksomhed.
• Arbejdet bestod i at besøge kunder og dér rådgive dem samt gennemføre kurser, seminarer og prøvesmagninger.
• Kunderne befandt sig hovedsageligt i lande uden for EU.
• Medarbejderen arbejdede normalt 10,5 dage (ca. 16 %) i Tyskland og 10,5 dage i Schweiz ud af i alt 65 arbejdsdage i kvartalet.
• I Tyskland arbejdede medarbejderen hjemmefra.
• Den tyske myndighed mener, at arbejde uden for EU ikke tæller med, så medarbejderen skal være omfattet af tysk social sikring.
• Den schweiziske myndighed mener, at arbejde uden for EU tæller med, så medarbejderen skal være omfattet af schweizisk social sikring.

Kommunikation med medarbejderne

Danske virksomheder bør tage stilling til, hvordan problemstillingen håndteres indtil den endelige dom foreligger, og kommunikere dette til de relevante medarbejdere.

Vi har i vores tidligere artikel - Social sikring for EU commuters - arbejde udenfor EU - givet nogle praktiske forslag til, hvordan det kan gribes an.