Kvinde venter på metro

Social sikring for EU commuters - arbejde udenfor EU

Relaterede emner

To nye EU-domstolsager handler om, hvordan EU-pendlere skal håndtere arbejde, der udføres udenfor EU.


Opsummering:
  • Arbejdsgivere, som har pendlere bosat i udlandet – fx Sverige eller Tyskland – skal betale socialforsikringsbidrag i bopælslandet, hvis medarbejderen arbejder 25 % eller mere dér.
  • En sag fra EU-domstolen handler om, hvorvidt arbejdstid, der udføres udenfor EU – fx i USA eller Asien – tæller med i opgørelsen af de 25 %.
  • En ny dom fra EU-domstolen slår fast, at arbejde udført i EØS (herunder Norge) Schweiz eller Storbritannien er arbejde udenfor EU.

Danske virksomheder, som har pendlere med bopæl i et andet EU-land (eksempelvis Tyskland eller Sverige), skal være opmærksomme på, at der skal betales socialforsikringsafgifter i bopælslandet, hvis medarbejderen arbejder 25 % eller mere dér. Udenlandske socialforsikringsbidrag udgør typisk 20-40 % af bruttolønnen og ledsages af udenlandske administrative arbejdsgiverforpligtelser.

Det er uklart, hvorvidt arbejde, udført udenfor EU, skal medregnes, når de 25 % skal bereges. Hvis medarbejderen har mange arbejdsdage udenfor EU, kan det have stor betydning for beregningen. To sager fra EU-domstolen stiller skarpt på arbejdet udført udenfor EU.

Skal arbejde udenfor EU regnes med?

Den første sag ved EU-domstolen handler om, hvorvidt arbejde, som udføres udenfor EU, tælles med, når det skal beregnes, om medarbejderen arbejder mindre end 25 % i bopælslandet eller ej.

Det kan fx være relevant for pendlere, som har mange forretningsrejser til USA eller Asien.

Hvis arbejdet, som udføres udenfor EU, tælles med, har medarbejderen øget fleksibilitet til at arbejde hjemmefra i eksempelvis Tyskland eller Sverige. Tæller arbejdet derimod ikke med, kan det begrænse muligheden for at arbejde hjemmefra, fordi den totale arbejdstid, som medregnes, falder. Det sikreste er derfor ikke at tælle arbejdsdage med.

Lige nu verserer der en sag ved EU-domstolen, som behandler spørgsmålet. Der findes gode argumenter både for og imod, og det er derfor ikke muligt at sige noget om, hvordan sagen vil blive afgjort.

Imidlertid sætter sagen fokus på problemstillingen, således at arbejdsgivere allerede nu er nødt til at tage stilling til, hvordan medarbejderen skal beregne arbejdsfordelingen. Altså, skal medarbejderen tælle arbejdsdage udenfor EU med eller ej?

Hvad siger myndigheden?
Social sikring håndteres rent praktisk ved, at man ansøger myndighederne om at få en afgørelse om, i hvilket land medarbejderen er socialt sikret – en såkaldt A1-blanket.

Ved tvivlsspørgsmål kan det derfor være en mulighed at søge vejledning hos den nationale myndighed. Det kan dog være vanskeligt for pendlere, fordi ansøgningen om, hvor medarbejderen er socialforsikret (A1), skal sendes til myndighederne i bopælslandet, og derefter er det den danske myndighed, som udsteder A1-blanketten, når medarbejderen skal være omfattet af dansk social sikring.

Relateret artikel

Social sikring for udenlandske bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesmedlemmer, der bor i udlandet, kan skabe en forpligtelse for virksomheden til at betale udenlandske socialforsikringsbidrag.

    Har en dansk arbejdsgiver medarbejdere med bopæl i Sverige og/eller Tyskland, vil man kunne få forskellige svar fra hhv. den svenske, tyske og danske myndighed. For eksempel siger den svenske vejledning, at arbejdsdage udenfor EU tæller med.

     

    EU-domstolens generaladvokat forventes at give et forslag til, hvordan sagen skal afgøres inden for 2-3 måneder, og det er forventeligt, at den endelige dom fra EU-domstolen forligger omtrent ved udgangen af 2025.

     

    Hvordan gør man i praksis?

    Nogle råd til at håndtere problemstillingen i praksis, indtil der foreligger en endelig EU-dom:

    • Bestem en fremgangsmåde og kommunikér den til jeres internationale pendlere.
    • Identificér de medarbejdere, hvor problemstillingen kan have en væsentlig betydning. Det vil sige medarbejdere, som har mange forretningsrejser udenfor EU.
    • Sørg for, at A1-blanketter er på plads for alle EU-pendlere.
    • Sørg for, at det er klart i A1-ansøgningen, hvilken fremgangsmåde som er brugt ved opgørelsen af arbejdsfordelingen. Det vil sige, om arbejdsdage udenfor EU er talt med.
    • Sørg for at have særlige blanketter på plads for forretningsrejser udenfor EU, som dækker social sikring (certificate of coverage), hvor det er muligt.

    EY er i løbende dialog med den danske myndighed om problemstillingen.

     

    EU-pendlere med (bestyrelses)arbejde i Schweiz, Norge og Storbritannien

    Indenfor EU/EØS er social sikring koordineret. Det betyder, at der findes særlige fælles EU/EØS-regler, som siger, at en medarbejder kun er socialt sikret i ét land ad gangen, samt hvilket land dét er.

     

    En danskansat pendler, som bor i et andet EU-land, er omfattet af dansk social sikring, hvis mindre end 25 % af arbejdstiden udføres i bopælslandet, for eksempel ved hjemmearbejde. Medarbejderen må ikke have en yderligere arbejdsgiver i et andet EU-land. Eksempelvis må en dansk medarbejder, som bor i Tyskland, ikke have en bestyrelsespost i et svensk selskab. Så vil medarbejderen være omfattet af tysk social sikring, selv om mindre end 25 % af arbejdet udføres i Tyskland. Udlandspendlere har derfor ofte en aftale om, at den danske arbejdsgiver skal underrettes, inden medarbejderen påtager sig et bijob (i udlandet).

     

    En ny dom ved EU-domstolen tager stilling til, hvorvidt EØS-lande, Schweiz og Storbritannien kan ligestilles med EU-lande. Hidtil har det været antaget, at landene kan ligestilles. EU-domstolen kommer frem til, at EØS-lande, Schweiz og Storbritannien ikke kan ligestilles med EU-lande. Det vil sige, at der skal tages separat stilling til, hvor medarbejderen er socialforsikret hhv. indenfor EU og indenfor EØS, Schweiz og Storbritannien.

     

    Rent praktisk betyder udviklingen, at en dansk ansat medarbejder med bopæl i Tyskland bør kunne tage en bestyrelsespost i UK, Schweiz eller Norge, uden at det påvirker den danske sociale sikring. Dommen ændrer væsentligt på, hvordan reglerne er blevet anvendt indtil nu. Det er derfor vigtigt, at den nye dom anvendes med stor varsomhed.

     

    EY er i kontakt med den danske myndighed om problemstillingen, hvor dommen har givet anledning til fortolkningstvivl. Da A1-ansøgningen skal sendes til myndigheden i medarbejderens bopælsland, bør myndighedspraksis dér også undersøges.

     

    Endelig synes EU-domstolen at komme frem til, at EU-pendlere kan medregne arbejde udført i EØS, Storbritannien og Schweiz, når der skal ses på, om arbejdet i EU-bopælslandet udgør mindre end 25 %, selv om arbejdet i EØS, Storbritannien og Schweiz altså foregår udenfor EU.


    Sammendrag 

    Danske arbejdsgivere bør forholde sig til, hvordan deres udenlandske pendlere opgør arbejdstid, hvis en del af arbejdet udføres udenfor EU, når det beregnes, om medarbejderen arbejder 25 % eller mere i bopælslandet. Området er under udvikling, og der vil komme yderligere retningslinjer i løbet af den kommende tid, når EU-domstolen afsiger dom i en verserende sag. På grund af uklarheden er det vigtigt, at danske arbejdsgivere har styr på papirarbejdet, så man undgår at skulle håndtere sager bagudrettet. Derudover åbner ny praksis op for, at Storbritannien, Schweiz og Norge kan ses som ikke EU-lande. 

    Om denne artikel