På webinaret vil EY gennemgå den forventede tidsplan for udsendelsen af de nye offentlige ejendomsvurderinger og den forventede betydning for niveauet af de fremtidige ejendomsskatter.
EY vil blandt andet give et indblik i måden at beregne ejendomsskat på i det nye ejendomsvurderingssystem, herunder betydningen af de nye overgangsregler om en skatterabatordning samt en permanent indefrysningsordning for ejerboligejerne og en stigningsbegrænsningsregel for erhvervsejendomme m.v., - alle overgangsregler, der alle skal virke som værn mod stigninger i ejendomsskatten som følge af overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.
Derudover præsenteres de nye satser for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, og til sidst er der mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.