Vi skal huske Mads og Mathilde, når vi hylder danske vækstvirksomheder

Når vi fremhæver danske virksomheder, er det essentielt at huske menneskerne bag og det pres, de oplever på vejen op og ned ad stigen.

Opsummering:

• Bag enhver succesfuld dansk vækstvirksomhed står personer med drømme, ambitioner og store personlige udfordringer.
• Konkurrencekriterier fokuserer ofte på målbare tal og nøgletal, men bag dem gemmer sig mennesker og historier.
• Entrepreneurship er krævende og ensomt, og det personlige pres overskygges ofte af fortællingen om det enestående geni.

Hvert år står jeg på scenen og byder velkommen til landsfinalen i EY Entrepreneur Of The Year, en vækstkonkurrence, der hylder erhvervslivets succeser.

Med konfetti og klapsalver bliver de bedste vækstskabere præmieret med titler og trofæer. Helt velfortjent, for som jeg plejer at sige, er virksomhederne rygraden af det danske samfund. Så når det går godt for dem, ja, så går det godt for os alle.

For at blive kvalificeret til konkurrencen, skal man leve op til en række kriterier om fx omsætning og antal medarbejdere. Når juryen voterer, vejer det, der kan sættes procenttegn, valuta og andre talbaserede elementer altså tungt. Her kan man sort på hvidt se, hvordan det går og hurtigt sammenligne regnskaber og nøgletal med egne historiske data og med andre virksomheder på tværs af brancher og størrelser. 

Jeg er jo revisor, så for mig giver det god mening at kigge på det, der er målbart - det er mit arbejde.

Men jeg ved også, at der bag tallene gemmer sig en Mads, en Mathilde, en Mogens … eller en Peter, som årets danske vinder faktisk hedder. Netop nu er Peter, som for en god ordens skyld hedder Grøftehauge til efternavn og er grundlægger af virksomheden Autorola, lige kommet hjem fra verdensfinalen i Monaco, hvor han repræsenterede ikke bare sin virksomhed, men hele Danmark.

Entrepreneurskab er ikke for alle

I mine snakke med Peter – og for den sags skyld også de andre entrepreneurer, jeg gennem tiden har stiftet bekendtskab med – har jeg fået bekræftet det, jeg nok altid har vidst; at det, der har født – og som driver – de danske vækstsucceser, er mennesker med drømme, ambitioner og udfordringer.

At starte og især skalere virksomhed er ikke for alle. Det er benhårdt arbejde med kort vej fra klapsalver til knubs. Og uanset hvor du befinder dig på vækstbarometeret, så kan det være et ensomt lod.

Jeg læste for nylig en kronik i et større erhvervsmedie, der fremhævede, hvordan manglen på ledelse kan føre til stress blandt iværksættere. Det undrer mig ikke, for ud over finansielle omkostninger koster det også på det personlige plan at opbygge en virksomhed.

I den danske iværksætter- og vækstkultur er der en tendens til at glorificere geniet, der ud af øjensynligt ingenting og på egen hånd skaber et eventyr med milliardinvesteringer i ryggen. Det er den gode historie, der sælger klik og finder vej til forsiderne.

Men hvad sker der i virkeligheden bag de glitrende billeder?

Investorerne stiller krav til iværksætteren om resultater. Det samme gør omverdenen. Du er en succes, når du tjener penge, når du bliver børsnoteret, når du har ansat 10, 50, 100 medarbejdere.

Det er et pres, der ikke bliver mindre, jo større virksomheden bliver. For pludselig står iværksætteren ikke kun til ansvar for investorer og samarbejdspartnere, men også medarbejdere.

Vækstvirksomheder lever i vilde vesten

Den førnævnte kronik fortæller om en undersøgelse, der viser, at mere end halvdelen af de adspurgte iværksættere det seneste år har været ramt af udbrændthed. Lige så mange har lidt af søvnløshed, og halvdelen beskriver deres mentale helbred som dårligt eller meget dårligt.

Hvis vi vitterligt mener, at vi er et iværksætterland i verdensklasse, så bør vi som samfund tage det alvorligt. Ellers misser vi potentielt muligheden for, at flere virksomheder vokser fra startup til scaleup – og videre derfra.

I de fleste større organisationer er der sikkerhedsnet i alle lag. Der er mentorordninger, sundhedstilbud og kolleger, der tager hånd om hinanden. Startups og scaleups befinder sig i et anderledes Vilde Vesten, hvor fokus er på vækst i højere grad end velbefindende.

Jeg kender desværre ikke løsningen på denne problemstilling. Og jeg synes, det er naivt at mene, at det fulde ansvar ligger hos virksomhederne.

Men samtidig mener jeg, vi kan komme langt alene ved at have fokus på området - os, der bevæger sig i miljøerne og taler med og om erhvervslivet.

Er du investor, kan du også gøre meget. Jeg vil mene, at du kan nå langt ved at stille founderen det simple spørgsmål: Hvordan har du det egentlig? Og hvordan har dit ledelsesteam det?

Vi bør huske at hylde ikke kun resultaterne, men også de menneskelige indsatser. Dette kan fx gøres ved at fremhæve personlige fortællinger i mediedækningen af succeshistorierne, anerkende betydningen af et sundt arbejdsmiljø og støtte initiativer, der fremmer mental sundhed blandt iværksættere.

Ved at sætte fokus på menneskene bag væksten kan vi skabe en mere bæredygtig og empatisk tilgang til erhvervslivet, hvor både succes og trivsel går hånd i hånd.

Denne kronik blev bragt i Finans 17. juni 2025