Stiftelse af selskab: Hvad skal du vælge?

Der er både juridiske og strategiske overvejelser bag valget af selskabsform – fra hæftelse og ejeraftaler til struktur og vækststrategi.

Opsummering:

• Selskabsformen påvirker personlig risiko, investoradgang og vækstmuligheder.
• Ejeraftaler er afgørende for at undgå konflikter mellem ejere og sikre klare rammer for samarbejde.
• Professionel rådgivning anbefales for at vælge den rette selskabsform og struktur, der understøtter virksomhedens langsigtede mål.

Inden du skriver din første kontrakt, skal du træffe en beslutning, der får betydning i mange år frem: Hvilken selskabsform passer bedst til din forretning?

Valget påvirker alt fra, hvor meget du risikerer personligt, til hvor nemt du kan få investorer ind senere

En selskabsform, der ikke passer til samarbejdets struktur og ambitioner, kan have vidtrækkende konsekvenser for ejere, ledelse og kreditorer. Omvendt kan den rette struktur understøtte vækst, tiltrække kapital og beskytte ejere mod risici.

Det er vigtigere end nogensinde før at forstå de selskabsretlige rammer, der former samarbejder og ejerskab. I Danmark står iværksættere og forretningsfolk over for et hav af muligheder, hver med sine unikke fordele og begrænsninger.

I artiklen finder du et overblik over nogle af de selskabsretlige og strategiske overvejelser, der kan påvirke valget af selskabsform, og en beskrivelse af, hvordan hæftelsesbegrænsning, regulering, ejeraftaler og holdingstrukturer kan påvirke - men muligvis også optimere - erhvervsmæssige samarbejder.

Selskabsformer i Danmark

Valg af selskabsform bliver aktuelt, når du står over for at starte en erhvervsmæssig virksomhed, optage nye ejere i en eksisterende virksomhed, eller når et eksisterende selskab skal omdannes til en anden selskabsform.

I Danmark er der et bredt spektrum af selskabsformer, der kan vælges imellem. Blandt kapitalselskaberne er der anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og partnerselskaber (P/S). Derudover findes der personselskaber, som omfatter interessentskaber (I/S), kommanditselskaber (K/S) og enkeltmandsvirksomheder.

Kapitalselskaber vs. Personselskaber – hvad er forskellen?

Et vigtigt punkt, når der vælges selskabsform, er spørgsmålet om hæftelse. I kapitalselskaber – som fx ApS og A/S – hæfter ejerne som hovedregel kun med de penge, de har skudt ind i selskabet. De risikerer altså ikke deres private penge, hvis selskabet får gæld. I personselskaber derimod hæfter ejerne personligt og uden begrænsning. Det betyder, at hvis selskabet skylder penge, kan kreditorerne gå direkte efter ejernes privatøkonomi.

Kapitalselskaber har ofte lettere ved at tiltrække investorer, fordi ejerskabet er delt op i aktier eller anparter. Det gør det nemt for investorer at købe sig ind og sælge igen.

Selvom kreditorer som udgangspunkt ikke kan gøre krav mod ejerne af et kapitalselskab, er de ofte mere tilbøjelige til at låne penge til denne selskabsform. Det skyldes, at der er flere regler, som skal beskytte både kreditorer, medarbejdere og offentligheden. For eksempel kræves der bestemte procedurer ved vigtige beslutninger, der skal føres ejerbøger og vedtægter, og der skal laves årsregnskaber, der er offentligt tilgængelige. Disse krav gælder ikke i samme omfang for personselskaber.

Der skal også være en vis startkapital for at stifte et kapitalselskab: Minimum 400.000 kr. for et aktieselskab (A/S) og 20.000 kr. for et anpartsselskab (ApS).

Derfor er ejeraftaler vigtige

Det er afgørende at indgå aftaler før ethvert samarbejde. Forestil dig to personer, der starter et techfirma. Efter et år vil den ene ud, mens den anden vil blive. Uden ejeraftale kan det ende i uenighed om fx værdi, udbytte og ejerskab.

En ejeraftale kan altså være med til at forhindre konflikter og uenigheder omkring vigtige ting mellem ejerne, og den kan hjælpe med at undgå, at flertallet altid bestemmer alt i selskabet (selskabslovens flertalsprincip).

Ejeraftaler indgås mellem ejerne og er ikke bindende for selskabet. Fordi vi har aftalefrihed i Danmark, varierer indholdet af ejeraftaler, så de passer til ejernes individuelle præferencer og behov. Typisk indeholder en ejeraftale vilkår om fx ledelse, finansiering, udbyttepolitik, enigheds/- veto- /majoritetsbestemmelser, krav på modtagelse af oplysninger om kapitalselskabets forhold, konkurrenceklausuler samt vilkår for overdragelse af ejerandele ved exit.

Hvis en ejeraftale mangler – som beskrevet i eksemplet ovenfor – kan det føre til alvorlige konsekvenser. I ethvert samarbejde kan der opstå uenigheder. Uenigheder om fx udbytte, arbejdsindsats eller exit kan eskalere og skade både samarbejdet, men også selskabets drift. I værste tilfælde kan det føre til retssager, eller at selskabet bliver opløst.

En ejeraftale fungerer derfor som en slags ægtepagt, der skaber klarhed og tryghed selv i turbulente og udfordrende tider.

Tip:
Overvej at få lavet en ejeraftale allerede, når I er enige - det er langt sværere, når uenigheden først opstår.

Hvordan en holdingstruktur kan optimere din forretning

En holdingstruktur er ikke kun for de store virksomheder. Det kan give en økonomisk sikkerhedsline og spare dig for skat ved et senere salg.

Et holdingselskab er et selskab, hvis primære formål er at eje kapitalandele i et eller flere selskaber. Det er ikke en selvstændig selskabsform, men et almindeligt kapitalselskab.

Der kan være flere økonomiske og strategiske fordele ved at vælge en holdingstruktur. En af de mest attraktive fordele ved en holdingstruktur er ejerens mulighed for skattefrit at overføre udbytte fra driftselskabet til holdingselskabet, hvis holdingselskabet ejer mindst 10 % af driftselskabets kapital. Dette skaber en god mulighed for at spare op i holdingselskabet. Pengene i holdingselskabet kan fx senere anvendes til investeringer, opkøb eller fungere som buffer i tilfælde af økonomisk usikkerhed. Derudover er et salg af driftsselskabets kapitalandele som udgangspunkt skattefrit, når salget sker via holdingselskabet, hvilket kan være en væsentlig fordel ved exit-strategier.

En holdingstruktur kan etableres på forskellige måder, men det smarteste er fra starten af at anvende metoden "rullende kapital", hvor kapitalen, der bruges til at stifte holdingselskabet, genbruges til at stifte driftselskabet. På den måde undgår du at skulle finansiere kapital to gange, selvom der stiftes to kapitalselskaber. Vær dog opmærksom på, at kapitalen kun må rulles én gang. 

Udover det allerede nævnte så kan en holdingstruktur også bidrage til risikospredning, da ejernes aktiver i holdingselskabet er beskyttet mod eventuelle tab i driftsselskabet. Samtidig skaber strukturen stærke muligheder for generationsskifte, ejerskifte og investering i flere forretningsområder.

På trods af at en holdingstruktur kan være fordelagtig, kræver den korrekt opsætning og løbende vedligeholdelse. Forkert håndtering af kapitalrulning, manglende dokumentation eller uklarhed om ejerroller kan føre til skattemæssige konsekvenser eller juridiske problemer. Det anbefales derfor at søge professionel rådgivning ved etablering af strukturen - særligt hvis der er flere ejere eller internationale forhold involveret.

Stil dig selv disse spørgsmål

Valget af selskabsform er en grundlæggende beslutning, der har stor betydning for virksomhedens fremtidige drift og vækstmuligheder.

Uanset om der er tale om opstart, omstrukturering eller ejerskifte, bør selskabsformen vælges på baggrund af nøje juridiske, skattemæssige samt strategiske overvejelser, fx:

• Hvor stor personlig risiko vil du løbe?
• Skal du have investorer ind på sigt?
• Er målet hurtig vækst – eller stabil drift?
• Skal virksomheden kunne sælges eller overdrages senere?

Kapitalselskaber tilbyder begrænset hæftelse for ejeren og bedre adgang til kapital, men samtidig medfører denne form øget regulering og administrative krav. Personselskaber kan derimod være mere fleksible, men indebærer personlig hæftelse og større risici for den individuelle ejer. Ejeraftaler er et vigtigt redskab til at sikre klare rammer for samarbejdet og forebygge konflikter, mens en holdingstruktur kan styrke den økonomiske fleksibilitet og beskytte ejerens aktiver.

Ved at kombinere den rette selskabsform med en gennemtænkt struktur og klare aftaler, kan der skabes et solidt fundament for vækst, samarbejde og langsigtet succes.

Overvej derfor:

• Hvilken selskabsform passer til din risikovillighed og vækstplan?
• Har du styr på ejeraftale og struktur?
• Har du talt med en rådgiver, før du beslutter dig?

Det er altid vigtigt at søge professionel rådgivning, hvis man er i tvivl om, hvilken selskabsform der passer bedst til ens virksomhed. Juridiske eksperter kan hjælpe med at afklare spørgsmål og understøtte virksomhedens mål.