EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Relateret artikel
Konvertible gældsbreve – en ofte overset mulighed
Skattemæssigt er et konvertibelt gældsbrev fortsat oftest den mest optimale løsning, hvis man har brug for at indskyde midler i sit selskab.
Ofte gennemføres en sådan kapitalforhøjelse af helt legitime årsager – kapitalforhøjelsen har dog også den fordel, at et eventuelt tab på lånet til selskabet eller et tab på kautionsfordringen på selskabet som følge af kautionen ved kapitalforhøjelsen, konverteres til et tab på aktier i selskabet. Dermed konverteres et ikke fradragsberettiget tab til et fradragsberettiget tab.
For at imødegå dette indeholder aktieavancebeskatningslovens § 28 en værnsregel, som medfører, at den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne, som tegnes ved kapitalforhøjelsen, nedsættes. Da det efterfølgende tab på kapitalandelene opgøres efter avancereglerne, hvor den skattemæssige anskaffelsessum fradrages i den skattemæssige anskaffelsessum, medfører en nedsættelse af anskaffelsessummen ved kapitalforhøjelsen, at der ikke er fradrag for det nedsatte beløb.
Formålet med reglen er, at forhindre at en kreditor eller en kautionist konverterer et truende, ikke-fradragsberettiget tab på en fordring eller kaution til et fradragsberettiget aktietab ved at indskyde kapital i debitorselskabet, som derefter nedbringer fordringen med indskuddet.
Nedsættelsen af anskaffelsessummen opgøres til det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende værdi overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Er der tale om nedbringelse af en fordring (og derved ikke fuld indfrielse), opgøres nedsættelsen som det beløb, den nominelle værdi af den nedbragte del af fordringen overstiger kursværdien på indfrielsestidspunktet for denne del af fordringen. Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi ses bort fra det foretagne indskud. Der ses således bort fra den forøgelse af debitorselskabets indre værdi, som forårsages af indskuddet.
Hvornår kan anskaffelsessummen nedsættes?
Anskaffelsessummen for aktier mv. nedsættes, når aktierne mv. er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud, der er foretaget i tilknytning til nedbringelse af en fordring, i tilknytning til indfrielse af en fordring, eller i tilknytning til sikkerhedsstillelse for en fordring.
Nedsættelse kan ske i disse tilfælde:
- Hvis kapitaltilskuddet foretages af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle.
- Hvis kapitaltilskuddet foretages af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 % af stemmerne.
- Hvis kapitaltilskuddet foretages af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 % af stemmerne.
- Hvis kapitaltilskuddet foretages af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
- Hvis kapitaltilskuddet foretages af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt i nr. 1-4 ovenfor.
- Hvis kapitaltilskuddet foretages af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.