Tandhjul-inden-i-et-armbåndsur

Konvertible gældsbreve – en ofte overset mulighed

Relaterede emner

Skattemæssigt er et konvertibelt gældsbrev fortsat oftest den mest optimale løsning, hvis man har brug for at indskyde midler i sit selskab.


Opsummering:
  • En hovedaktionær har begrænset fradrag ved tab på udlån til sit selskab.
  • Er udlånet struktureret, så det kan konverteres til kapitalandele i selskab, behandles lånet efter andre regler – og fradragsmulighederne er bedre.
  • Hvis man udsteder et konvertibelt gældsbrev, skal strukturen overvejes nøje for at undgå uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser. 

Hvis man driver virksomhed i selskabsform, har man overordnet to måder til at indskyde finansiering til driften i sit selskab. Midlerne kan enten indskydes som selskabskapital eller som et lån til selskabet. Er der tale om, at man indskyder private midler i sit selskab, er der en række skattemæssige forhold, som man bør være opmærksom på.

Kapitaltilførsel ved at indskyde finansiering som selskabskapital

Ofte sker kapitaltilførsel til selskaber som selskabskapital, dette medfører, at den indskudte kapital bindes til selskabskapitalen ved, at der foretages en kapitalforhøjelse. Samtidig modtager den indskydende hovedaktionær nye kapitalandele i selskabet som modydelse for indskuddet.

Hvis indskuddet foretages ved denne model, har man som hovedaktionær en skattemæssig fordel, hvis selskabet efterfølgende går konkurs, og man dermed lider et tab på de modtagne kapitalandele. I så fald vil der nemlig være fradragsret for dette tab. Hvis man som fysisk person lider tab på unoterede aktier eller anparter, er det nemlig muligt at fradrage tabet via modregning af skatteværdien af negativ aktieindkomst i slutskatten.

Hvis selskabet derimod får succes, og senere vil ”tilbagebetale” indskuddet, er dette imidlertid ikke længere den optimale løsning. Her vil ulempen ved at indskyde likviderne ved en kapitalforhøjelse nemlig være, at denne ”tilbagebetaling” af midlerne skal ske ved udlodning af udbytte. Denne udbytteudlodning medfører betaling af udbytteskat på 27/42% (uden modregning af det indskudte beløb).

Kapitaltilførsel via lån til selskabet

Alternativet, hvis man som hovedaktionær indskyder midler i sit selskab, vil oftest være blot at låne midlerne til selskabet på et almindeligt lån. Her vil fordelen i stedet være, at da der blot er tale om et almindeligt lån, kan lånet på et hvilket som helst tidspunkt blive tilbagebetalt uden skattemæssige konsekvenser for ejeren. Hvis det går godt for selskabet, er dette derfor den optimale løsning.

Ulempen ved et sådant almindeligt lån er dog imidlertid, at hvis ikke selskabet kan tilbagebetale lånet, og dette medfører at hovedaktionæren har et tab på fordringen på sit selskab, har denne hovedaktionær intet skattemæssigt fradrag for dette tab. Det tab, hovedaktionæren konstaterer på fordringen, når denne ikke kan blive tilbagebetalt, kan derfor ikke fradrages i den skattepligtige indkomst hos långiveren.

Det konvertible gældsbrev – en oplagt løsning

Om den bedste løsning er at finansiere selskabet med lån eller gennem kapitalforhøjelser, afhænger derfor i høj grad af, hvordan aktiviteten i selskabet udvikler sig, og om det bliver i stand til at kunne tilbagebetale et eventuelt lån fra hovedaktionæren. Af mange årsager kan man sjældent forudsige forløbet for selskabet inden indskuddet foretages, og det kan derfor være svært at vælge den skattemæssigt optimale løsning på forhånd.

 

Det er imidlertid muligt at vælge fordelene fra henholdsvis lån og kapitalforhøjelsen, så man altid har den optimale løsning. Dette sker ved at kapitaltilførslen struktureres som et konvertibelt gældsbrev.

 

I stedet for at lade selskabet optage et simpelt lån eller at tilføre likviderne ved en kapitalforhøjelse, er det muligt at lade selskabet optage et lån som indeholder muligheden for at blive konverteret til nye kapitalandele i selskabet. Denne konvertering sker på en række på forhånd aftalte vilkår. Det konvertible gældsbrev indeholder således både momenter fra lånet og fra kapitalforhøjelsen.

 

Det konvertible gældsbrev er særskilt reguleret i skattelovgivningen og ved anvendelse af dette, opnår man derfor en situation, hvor det som udgangspunkt er muligt at tilbagebetale lånebeløbet uden skattemæssige konsekvenser, hvis selskabet senere har mulighed for dette, mens der også er adgang til et skattemæssigt fradrag, for det tab hovedaktionæren måtte lide, hvis selskabet ikke har mulighed for at afvikle lånet i det konvertible gældsbrev.

 

Skattemæssigt vil det derfor være en fordel at strukturere finansieringen som et konvertibelt gældsbrev.

 

Konvertible gældsbreve kan medføre teknisk skattegevinst

Hvis man er hovedaktionær og får et konvertibelt gældsbrev i et selskab man ejer direkte og personligt, risikerer man dog en teknisk skattegevinst ved tilbagebetalingen af gælden.

Skattemæssigt anses et konvertibelt gældsbrev som en selvstændig kapitalklasse. Har man som hovedaktionær flere kapitalklasser i samme selskab, fastsættes den skattemæssige anskaffelsessum for kapitalklasserne i forhold til handelsværdien af disse.

I forhold til et konvertibelt gældsbrev betyder det, at anskaffelsessummen mellem kapitalandelene i selskabet og det konvertible gældsbrev løbende kan forrykke sig. Hvis selskabet og dermed kapitalandelene stiger i værdi, vil anskaffelsessummen løbende flytte sig fra det konvertible gældsbrev til kapitalandelene.

Hvis anskaffelsessummen for det konvertible gældsbrev derfor ikke længere er kurs 100 – men lånet tilbagebetales til kurs 100, realiseres der en skattepligtig gevinst ved tilbagebetalingen. Denne er dog kun af likviditetsmæssig betydning, da gevinsten udlignes ved afståelse af kapitalandelene.

Denne tekniske skattegevinst kan kun fremkomme, hvis hovedaktionæren får det konvertible gældsbrev i et selskab, som ejes direkte af hovedaktionæren. Hvis ikke ejerskabet til kapitalandelene i det selskab hvori det konvertible gældsbrev etableres og det konvertible gældsbrev samles på ”samme hånd”, opstår denne tekniske skattegevinst derimod ikke.

Hvis hovedaktionæren fx får det konvertible gældsbrev i et underliggende datterselskab, fx det egentlige driftsselskab, som ikke ejes af hovedaktionæren personligt men af et holdingselskab, ejet af hovedaktionæren, så opstår den tekniske skattegevinst ikke ved tilbagebetalingen – uanset værdiudviklingen i selskabet og på kapitalandelene.

Sammendrag

Det konvertible gældsbrev er skattemæssigt den mest optimale løsning, når der skal indskydes midler i et selskab fra hovedaktionæren, da man hermed både har fradrag ved tab og kan foretage ”tilbagebetalingen” skattefrit. Hvis ikke det konvertible gældsbrev struktureres korrekt, vil tilbagebetalingen dog udløse en teknisk skattegevinst ved tilbagebetalingen, hvis der konstateres en værditilvækst i selskabet og dermed på kapitalandelene heri.

Om denne artikel

Forfattere