1 dec. 2020

Ændringer at være opmærksom på ved udarbejdelse af årsrapport for 2020

Af Søren Kok Olsen

Partner i EY’s Nordiske IFRS Desk og partner i EY Danmark’s afdeling for finansiel rapportering, Bestyrelsesmedlem i EFRAG.

Indgående indsigt i IFRS-rapportering, årsregnskabsloven, corporate reporting samt ikke-finansiel rapportering.

1 dec. 2020
Relaterede emner Assurance

I december 2018 blev der vedtaget ændringer af årsregnskabsloven, der er obligatoriske for regnskabsår, som starter 1. januar 2020 eller senere.

Nedenfor giver vi et overblik over de væsentligste ændringer, som de fleste virksomheder kan blive ramt af, og som skal implementeres senest for regnskabsår, der starter 1. januar 2020 eller senere:

Nye egenkapitalreserver

Der er i loven implementeret krav om at præsentere en oversigt, som viser bevægelser i en dagsværdireserve fra primo til ultimo. Dagsværdireserven er en regnskabspost under egenkapitalen, og det nye oplysningskrav vil alene være aktuelt, hvis der ikke samtidig præsenteres en egenkapitalopgørelse, hvor dagsværdireserven indgår.

Dagsværdireserven består af to forskellige typer af transaktioner, nemlig omregning af regnskaber i fremmed valuta og værdireguleringer af sikringsinstrumenter.

Kapitalinteresser – ny definition i loven

Der indsættes en ny definition af kapitalinteresser, og definitionen af kapitalandele i associerede virksomheder tilpasses, da de to definitioner vil være indbyrdes afhængige.

Ændringen er en tilpasning af loven til regnskabsdirektivet, der indeholder særlige krav for kapitalinteresser. Hidtil har det været vurderingen, at definitionerne af kapitalinteresser og kapitalandele i associerede virksomheder var så ens, at de kunne anses som én kategori, nemlig kapitalandele i associerede virksomheder.

Det er nu vurderet, at der kan være forskelle mellem kapitalinteresser og kapitalandele i associerede virksomheder.

Nogle kapitalinteresser vil ikke være kapitalandele i associerede virksomheder, hvorimod alle kapitalandele i associerede virksomheder altid vil være kapitalinteresser. Kapitalandele i associerede virksomheder vil således fremover altid være en delmængde af kapitalinteresser.

Tilgodehavende udskudt virksomhedskapital og overkurs ved emission skal præsenteres brutto

Efter de hidtidige krav i loven har kapitalselskaber kunne vælge at indregne virksomhedskapital og en eventuel overkurs, der endnu ikke er fuldt indbetalt, enten som et tilgodehavende (bruttopræsentation) eller fratrække det under henholdsvis virksomhedskapitalen og overkursen (nettopræsentation).

Fremover tillades alene bruttopræsentation

Ved overgang fra nettopræsentation til bruttopræsentation skal en virksomhed således reklassificere et beløb, svarende til ikke-indbetalt virksomhedskapital og overkurs fra "Overført resultat" eller en anden post, der kan anvendes til udbytte til egenkapitalreserven "Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital og overkurs". Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal opløses eller reduceres, i det omfang virksomhedskapitalen og overkursen indbetales til virksomheden.

Fordelen ved bruttopræsentation er, at tilgodehavendet hos kapitalejerne indregnes som et særskilt aktiv i balancen, hvorved egenkapitalen forøges. Det fremgår således klart for regnskabsbrugerne, at der er tale om et beløb, som endnu ikke er indbetalt til virksomheden, og hvorpå der findes en kreditrisiko. Loven kræver ikke, at tilgodehavender fra ikke-indbetalt virksomhedskapital og eventuel overkurs skal forrentes, og der kan derfor gå lang tid fra beslutning om kapitalforhøjelse til beløbet bliver indbetalt.

Regnskabsmæssig sikring kan anvendes transaktion for transaktion

Det er nu præciseret i loven, at alene de værdireguleringer af de sikringsinstrumenter, som virksomheden vælger at anse som regnskabsmæssig sikring, skal indregnes i egenkapitalen. Anvendelse af regnskabsmæssig sikring afhænger derfor fremover af selskabets risikostyringspolitikker, ledelsens hensigt og af den dokumentation, der bliver udarbejdet.

Præcisering af kravene til samfundsansvar

Det er præciseret, hvilke oplysninger der skal præsenteres om samfundsansvar, uanset om virksomheden har politikker på området eller ikke. Der skal altid udarbejdes en forretningsmodel, identificeres CSR-mæssige risici og gives oplysninger om eventuelle ikke-finansielle KPI'er for virksomheder, der er omfattet af lovens CSR-krav.

Virksomheder kan som noget nyt i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter § 99 a, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister. Undladelse må dog ikke forhindre, at redegørelsen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat, situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af CSR-områderne. Anvendelse af skadesklausulen skal oplyses.

En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan som tidligere undlade at præsentere egne oplysninger om samfundsansvar i sin ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed i stedet opfylder oplysningskravene. Hvis denne lempelse anvendes, skal dattervirksomheden fremover oplyse, hvilken modervirksomhed der præsenterer en koncernredegørelse for samfundsansvar, og hvor denne er offentliggjort.

Redegørelse for politikker om mangfoldighed

Der er indsat et nyt krav i loven om en redegørelse for politikker om mangfoldighed, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af virksomhedens ledelse.

Kravet gælder alene for børsnoterede virksomheder, der størrelsesmæssigt overstiger grænserne for regnskabsklasse C (stor). Statslige aktieselskaber, uanset størrelse, er også omfattet af kravet.

Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

  • Målene for mangfoldighedspolitikken.
  • Hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennemført.
  • Resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporteringsperioden.

Der er ingen pligt til at have en mangfoldighedspolitik. Derfor skal de omfattede virksomheder enten redegøre for deres politikker for mangfoldighed eller redegøre for, hvorfor de ikke har en politik på området, jf. "følg eller forklar-princippet".

Hvis virksomheden har en mangfoldighedspolitik, skal redegørelsen omfatte en beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af virksomhedens ledelse, for så vidt angår fx alder, køn, eller uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund.

Vi har udarbejdet en oversigt over ændringerne, hvor du kan se, hvilke ændringer der er relevante afhængigt af virksomhedens regnskabsklasse. 

Læs mere om ændringerne i EY's publikation Indsigt i årsregnskabsloven, Special Edition fra december 2018. Publikationen giver en beskrivelse af både ovenstående og øvrige ændringer, som træder i kraft for regnskabsår, som starter 1. januar 2020 eller senere. 

Herudover er ændringerne indarbejdet i Indsigt i årsregnskabsloven, 7. udgave 2020/21.

 

Sammendrag

I december 2018 blev der vedtaget 82 ændringer til årsregnskabsloven. Ændringerne, der er obligatoriske for regnskabsår, som starter den 1. januar 2020 eller senere, spænder bredt og vil påvirke de fleste virksomheder i større eller mindre grad. 

Om denne artikel

Af Søren Kok Olsen

Partner i EY’s Nordiske IFRS Desk og partner i EY Danmark’s afdeling for finansiel rapportering, Bestyrelsesmedlem i EFRAG.

Indgående indsigt i IFRS-rapportering, årsregnskabsloven, corporate reporting samt ikke-finansiel rapportering.

Related topics Assurance