Årsberetningen giver et indblik i Erhvervsstyrelsens kontrolarbejde, herunder den styrkede fokus på de ifølge styrelsen få virksomheder, der ikke har vilje til at overholde reglerne, og som derfor vil opleve en øget risiko for at blive udtaget til kontrol.
Vi har nedenfor kort opsummeret afsnittene om henholdsvis selskabs- og regnskabskontrol, tilsynet med erhvervsdrivende fonde samt fokuspunkter 2021. Herudover indeholder årsberetningen omtale af styrelsens arbejde med revisortilsyn og hvidvasktilsyn. Disse er ikke omtalt i opsummeringen.
1. Selskabskontrol
Erhvervsstyrelsens selskabskontrol omfatter kontrol af kapitalselskaber og andre virksomhedsformer, hvor ingen fysiske personer hæfter for virksomhedens forpligtelser.
Kontrollen omfatter generel overholdelse af selskabslovgivningen, men har særligt fokus på stiftelser og senere selskabsretlige ændringer i virksomhederne i CVR, der registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på virk.dk.
Antallet af virksomheder, omfattet af selskabskontrollen, er ifølge årsberetningen stigende.
1.1 Registreringskontrol
Registreringskontrol omfatter stiftelser og senere ændringer i et selskab og består af flere elementer. I selve registreringsfasen omfatter den indledende registreringskontrol en automatisk, digital kontrol på mere end 20 punkter af, om de indtastede oplysninger opfylder minimumsbetingelserne, før registrering kan gennemføres (hård kontrol).
Når en registrering opfylder minimumsbetingelserne, kan registreringen umiddelbart gennemføres, medmindre registreringen derefter udtages til manuel kontrol. Hvis anmeldelsen ikke opfylder kravene i selskabsloven, kan styrelsen i nogle tilfælde anmode anmelder om yderligere dokumentation, før anmeldelsen kan registreres. Alternativt vil styrelsen nægte at registrere anmeldelsen.
1.2 Datadrevne kontroller
Datadrevne kontroller omfatter sager, som er blevet udtaget til manuel sagsbehandling på baggrund af digitale værktøjer som machine learning. Med hjælp fra machine learning har Erhvervsstyrelsen udtaget de sager, hvor der var størst sandsynlighed for, at registreringen indeholdt forhold i strid med selskabsloven. Indsatsen i 2020 har bl.a. haft fokus på, om stiftelserne og ændringerne levede op til selskabslovens regler, herunder om der var behørig dokumentation for, at selskabskapitalen var til stede.
1.3 Øvrige kontroller
Ud over kontrol på grund af anmelder, som er de sager hvor Erhvervsstyrelsen tidligere har spærret for en anmelders adgang til at foretage straks-registreringer, og hvor et forsøg på en ny registrering derfor kræver kontrol, har styrelsen en række kontroller, hvor man på baggrund af de indberettede oplysninger har vurderet, at sagen skal gennem manuel behandling, inden anmeldelsen kan registreres. Det er fx sager, hvor de tilknyttede personer har en CPR-status, som angiver, at de er registreret uden at have en kendt adresse, eller sager hvor der er anvendt en ledelseserklæring i stedet for en vurderingsberetning ved omdannelse af et selskab. Styrelsen har også haft fokus på at stoppe anmeldere, der gentagne gange foretager mangelfulde registreringer eller bevidst misbruger styrelsens selvbetjeningsløsning.
Erhvervsstyrelsen har fortsat i 2020 haft fokus på selskaber, hvor mindreårige er blevet registreret som selskabets ejere med henblik på at undersøge, hvorvidt den mindreårige er berettiget til at udøve sine stemmerettigheder i selskabet.
1.4 Efterfølgende kontrol
Som supplement til registreringskontrollen foretager Erhvervsstyrelsen en efterfølgende kontrol af registreringer, hvor sager udtages til efterfølgende kontrol på baggrund af datatræk, suppleret med kontrol hvor styrelsen bliver bekendt med, at der er, eller kan være, foretaget en eller flere uretmæssig(e) registrering(er) i et selskab, herunder i forbindelse med stiftelsen af selskabet. I den efterfølgende kontrol har styrelsen i 2020 fortsat haft fokus på, om selskabers ledelse og ejere er registreret med en lovlig og korrekt bopælsadresse.
Erhvervsstyrelsen reagerer også på indberetninger af uoverensstemmelser om reelle ejere. Disse kommer typisk når personer og virksomheder, der skal gennemføre kundekendskabsprocedure efter hvidvasklovens regler, opdager uoverensstemmelser i forhold til oplysninger i Erhvervsstyrelsens register.
2. Regnskabskontrol
Erhvervsstyrelsen modtog i 2020 ca. 300.000 årsrapporter for regnskabspligtige virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Ca. 95 % af de modtagne årsrapporter er aflagt af små virksomheder i regnskabsklasse B, mens 124 er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.
Første fase af regnskabskontrollen sker i forbindelse med indberetningen af årsrapporten, hvor styrelsen har en række digitale modtagekontroller, som allerede ved indberetningen kontrollerer, om visse nærmere definerede fejl – eller meget stærke indikatorer på fejl – optræder i årsrapporterne. Den efterfølgende fase er manuel kontrol, hvor der udtages et antal af de offentliggjorte årsrapporter til nærmere kontrol, som udgangspunkt på et risikobaseret grundlag eller fokuseret, temabaseret indsats.
2.1 Digitale modtagekontroller
Erhvervsstyrelsen benytter digitale modtagekontroller, og har primo 2020 sat de sidste modtagekontroller i drift vedrørende korrekt fravalg af revision. Konkret betyder det, at virksomheden bliver mødt af en modtagekontrol, hvis der sendes et ikke-revideret regnskab ind, hvor revision ikke er blevet korrekt fravalgt i den foregående årsrapport.
EU-Kommissionen har offentliggjort en forordning, der fastsætter regler for de filformater, som børsnoterede virksomheders årsrapporter, der aflægges efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS), skal udarbejdes i – European Single Electronic Format (ESEF). Erhvervsstyrelsen har fundet det naturligt at indtage en aktiv rolle i den forbindelse. Forordningen vil derfor også få betydning for de årsrapporter, som skal indberettes til styrelsen. Det er muligt at indberette årsrapporter, som er aflagt efter ESEF fra den 1. januar 2021. I den forbindelse har Erhvervsstyrelsen udviklet en række modtagekontroller, som er målrettet indberetninger via ESEF.
2.2 Efterfølgende, manuelle kontroller
Den efterfølgende, manuelle regnskabskontrol består dels af en række målrettede og fokuserede indsatser, hvor væsentlige fejl eller indikationer på væsentlige fejl udsøges direkte på baggrund af de digitalt indberettede årsrapporter, og dels af den risikobaserede kontrol, hvor de kontrollerede årsrapporter udsøges på baggrund af andre faktorer. Udviklingen fra 2017 til 2020 er vist i en tabel i årsberetningen. I alle år vedrører de fleste sager ulovlige kapitalejerlån.
