12 apr. 2021
Low angle view of high-rise residential towers

Erhvervsstyrelsens notat om behandlingen af renteswaps i årsregnskabet

Af Jan Peter Larsen

Associate Partner, EY Danmark

Statsautoriseret revisor med fokus på IFRS, ÅRL og Corporate Reporting samt internationale forhold. Tidligere formand for FSR’s Regnskabstekniske Udvalg.

12 apr. 2021
Relaterede emner Assurance

Det nye notat indeholdende vejledning om behandlingen af renteswaps i årsregnskaber, der aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 

Opsummering: 
  • Renteswaps skal efter ÅRL indregnes til dagsværdi
  • Der skal i visse tilfælde justeres for kreditrisiko
  • Væsentlige forudsætninger for dagsværdi skal oplyses

Erhvervsstyrelsen har den 31. marts 2021 udsendt et notat indeholdende vejledning om behandlingen af renteswaps i årsregnskaber, der aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven (ÅRL). Notatet præciserer opgørelsen af dagsværdien af renteswaps til brug for årsrapporter. 

I tillæg til notatet findes på styrelsens hjemmeside følgende øvrige relevante vejledninger, notater og udtalelser om emnet:

  • Baggrundsnotat om den regnskabsmæssige behandling af renteswaps i henhold til årsregnskabsloven.
  • Udtalelse om måling af renteswaps i årsregnskaber for andelsboligforeninger.
  • Hvordan du laver et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening.

Notatet fokuserer på renteswaps til sikring af fremtidige rentebetalinger (sikring af pengestrømme). Bilag 1 til notatet indeholder et overordnet beslutningstræ, der kan understøtte og vejlede i beslutningsprocessen om, hvorvidt en justering for egen kreditrisiko vil være væsentlig for dagsværdien af en forpligtelse som følge af en renteswap.

Vi har nedenfor opsummeret Erhvervsstyrelsens notat.

  • Kort om renteswaps

    Afsnittet forklarer kort, hvad renteswaps er, og at de skal indregnes i regnskabet efter ÅRL § 33, og efterfølgende behandles som afledte finansielle instrumenter (ÅRL § 37), fordi værdien svinger i takt med udviklingen i renten.

  • Hvilken værdi skal renteswappen indgå til?

    Virksomheder, der aflægger årsrapport efter bestemmelserne i ÅRL's regnskabsklasse B-D skal måle renteswaps til dagsværdi (ÅRL § 37).

    Virksomheder i regnskabsklasse A er ikke forpligtede til at måle renteswaps til dagsværdi, men skal fastlægge en regnskabspraksis i overensstemmelse med lovens grundlæggende bestemmelser m.v. Det kan fx være kostpris, basisværdi eller dagsværdi. Basisværdi er ikke defineret i årsregnskabsloven, men anvendes i notatet som udtryk for nutidsværdien af renteswappens kontraktuelle pengestrømme.

  • Beregning af dagsværdien af renteswapaftalen

    Lovbemærkningerne til ÅRL § 37, stk. 1, anfører, at IFRS 13 udfylder ÅRL's rammer for måling af dagsværdi af finansielle instrumenter. Dagsværdien af en renteswap, som udgør en forpligtelse for virksomheden, opgøres til den værdi, som virksomheden ville fastsætte, hvis den havde tilgodehavendet fremfor forpligtelsen (IFRS 13:37).

    I mangel på noterede priser for renteswaps, skal dagsværdien opgøres via almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller (ÅRL § 37, stk. 1, 4. pkt.). Det er styrelsens opfattelse, at dagsværdien af renteswaps normalt tager udgangspunkt i et skøn over de fremtidige rentebetalinger/-godtgørelser i aftalens løbetid, baseret på rentekurver.

    Foreligger der med jævne mellemrum i hele aftalens løbetid observationer i markedet af de benyttede faktorer, vil værdiansættelsen af renteswappen være mere pålidelig. Kan virksomheden ikke observere værdien af benyttede faktorer, skal der foretages et skøn over disse. Fordi sådanne skøn er afgørende for den beregnede dagsværdi, skal der oplyses herom i regnskabet, jf. nedenfor.

    Udviklingen i det generelle renteniveau er ikke den eneste faktor, som påvirker swappens dagsværdi. En anden væsentlig faktor kan være virksomhedens egen kreditrisiko.

    Udgør den beregnede dagsværdi af renteswappen en forpligtelse for virksomheden, skal det i første omgang vurderes, om virksomheden selv har stillet tilstrækkelig sikkerhed for forpligtelsen, eventuelt via pant i ejendomme m.v. (IFRS 13:42-44). Er det tilfældet, må det ifølge notatet antages, at kreditrisikoen er begrænset. Konkluderes det omvendt, at der ikke er stillet tilstrækkelig sikkerhed for den negative dagsværdi af renteswappen, skal det ifølge notatet overvejes, om en modpart ville anse virksomheden som værende i fare for ikke at kunne opfylde aftalen. Er det tilfældet, skal virksomheden reducere dagsværdien til den værdi, dens modpart ville være villig til at overdrage sit tilgodehavende på virksomheden til (IFRS 13:37 og IFRS 13:42).

    Dette kan være meget kompliceret for virksomheden. Det er styrelsens vurdering, at justering for virksomhedens egen kreditrisiko ikke i alle tilfælde vil være væsentlig. Justeringen for egen kreditrisiko kan især være væsentlig, når dagsværdien af renteswappen før en eventuel justering er væsentlig i forhold til virksomhedens egenkapital, og hvis der tillige er tvivl om, hvorvidt virksomheden kan overholde sine forpligtelser.

    Som udgangspunkt skal der også foretages justering som følge af risikoen for, at modparten ikke kan betale, hvis renteswappen udgør et tilgodehavende for virksomheden. Er renteswappen indgået med et velkonsolideret pengeinstitut, vil en sådan justering efter styrelsens vurdering normalt ikke være væsentlig.

    Det er vigtigt at huske på, at de almindelige regler om væsentlighed og kravet om et retvisende billede også gælder i forhold til måling af renteswaps. Netop på grund af den store grad af skøn, er der ofte ikke én rigtig værdi, men derimod en rigtig proces, som leder frem til virksomhedens bedste skøn.

  • Oplysninger i årsregnskabet om renteswaps

    Beregningen af dagsværdi af renteswaps er som anført baseret på konkrete skøn, som er vigtige at beskrive i noterne til årsregnskabet. Beskrivelsen skal tilpasses, så den afspejler den konkrete anvendelse af skøn og disses væsentlighed for årsregnskabet. I forhold til konkrete krav om oplysninger, er renteswaps i det mindste omfattet af tre centrale oplysningskrav i ÅRL:

    Oplysning om metode til beregning af dagsværdi (ÅRL § 53, stk. 2, nr. 1, litra a)

    Virksomheden skal oplyse, at renteswaps måles til dagsværdi samt metoden, der anvendes for at beregne dagsværdi.

    Oplysning om anvendte skøn (ÅRL § 58 a, stk. 2)

    Virksomheden skal oplyse om de centrale forudsætninger anvendt ved opgørelsen af dagsværdi, når denne ikke er opgjort på grundlag af observationer i et aktivt marked. 

    Styrelsens notat bemærker:

    • Jo færre af de benyttede forudsætninger i opgørelsen, der kan observeres i markedet, jo mere usikkerhed vil der være tilknyttet dagsværdimålingen.
    • Ved en væsentlig justering for fx egen kreditrisiko vil målingen efter styrelsens vurdering som hovedregel skulle placeres som niveau 3 i dagsværdihierarkiet.
    • De anvendte faktorer til beregningen af dagsværdien kan være centrale forudsætninger, der skal oplyses om. Hvis virksomhedens egen kreditrisiko er væsentlig for dagsværdien af renteswappen, skal der også oplyses konkret om, hvordan denne er skønnet og indgår i beregningen.

    Oplysning om risici (ÅRL § 58 b, stk. 1)

    Der skal oplyses om omfanget og karakteren af renteswapaftaler samt væsentlige betingelser, der kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden for fremtidige pengestrømme.

    Styrelsens notat bemærker:

    • En renteswapaftale kan være væsentlig for virksomheden, selvom dagsværdien ikke umiddelbart er væsentlig. Det skyldes, at fremtidige udsving i værdien kan påvirke virksomheden væsentligt.
    • Virksomheden skal i så fald redegøre for aftalens vilkår (ÅRL § 58 b) fordi der ikke alene skal redegøres for de aktuelle værdier, men også for den risiko der er for, at værdierne kan ændres væsentligt. Et væsentligt element i denne vurdering er beløbsstørrelsen, som dækkes af renteswappen samt løbetiden.

    I tillæg til ovennævnte oplysningskrav stiller ÅRL krav om følgende noteoplysninger:

    Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C-D (ud over kravene for klasse B)
    • Medtage en oversigt, som viser bevægelser i dagsværdireserven (ÅRL § 55 a)
    • Oplyse om den del af gælden, som forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet (ÅRL §§ 63 og 92)
    • Redegøre for væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold (ÅRL § 76 a).
    • Beskrive usikkerhed ved indregning og måling (ÅRL § 99, stk. 1)
    • Beskrive virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring for alle større grupper af forventede fremtidige transaktioner, (ÅRL § 99, stk. 2).
  • Retvisende billede

    Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, jf. ÅRL § 11. I henhold til ÅRL § 13, stk. 1, nr. 3, skal alle væsentlige forhold medtages i årsrapporten. Det betyder, at mindre unøjagtigheder, som reelt er uden betydning for regnskabsbrugerens beslutningstagen, ikke bliver betragtet som fejl.

    Dagsværdien af renteswaps kan være vanskelig at opgøre helt nøjagtigt, især hvis der indgår forudsætninger, som ikke direkte kan observeres i markedet. Det er i praksis omdiskuteret, hvilke forhold der skal tages hensyn til, når dagsværdien skal opgøres. Disse forhold betegnes under et som xVA'er.

    Ved beregningen af dagsværdi skal der tages hensyn til de xVA'er, som normalt indgår i dagsværdiberegninger, når der handles renteswaps og som konkret kan have en væsentlig betydning. Styrelsen vurderer, at det næppe er muligt at tage højde for alle tænkelige forhold, som kan påvirke dagsværdien af en renteswap. Derfor skal ledelsen udarbejde sit bedste skøn over dagsværdien. Hertil anvendes en anerkendt model. De faktorer/skøn, som indgår i modellen, skal være relevante og baseret på så objektive data som muligt. Skønnet afhænger af, hvilke forudsætninger virksomheden benytter. Det forøger vigtigheden af, at virksomheden oplyser om de benyttede forudsætninger.

    Modtager virksomheden en opgørelse af nutidsværdien af renteswappens kontraktuelle pengestrømme (basisværdien) fra sin bankforbindelse, kan virksomheden ikke ukritisk anvende denne værdi som udtryk for dagsværdien. Hvis virksomheden kan få oplyst de forudsætninger, som banken har benyttet, kan den forholde sig til disse forudsætninger, og evt. benytte bankens opgørelse som udgangspunkt for dagsværdiberegningen.

    Styrelsens notat præciserer, at det er ledelsen, der er ansvarlig for, at årsregnskabet overholder årsregnskabsloven, herunder at det giver et retvisende billede. Derfor er det også ledelsen, der skal vurdere nødvendigheden af at indhente ekspertbistand vedrørende de regnskabsmæssige forhold.

    ÅRL stiller ikke krav om, at virksomheden altid skal konsultere eksperter i værdiansættelse af renteswaps, men det er en forudsætning, at virksomheden har et grundlæggende kendskab til, hvordan dagsværdien af virksomhedens renteswap beregnes. Det kræver indsigt i den konkrete aftale og indsigt i metoder til dagsværdiberegning af renteswaps.

  • Ganske særlige tilfælde – dagsværdien kan ikke beregnes pålideligt

    Der kan være tilfælde, hvor virksomheden ikke kan beregne dagsværdien af en renteswap pålideligt. I henhold til ÅRL § 37, stk. 1, 5. pkt., skal renteswappen i sådanne tilfælde måles til kostpris. Kostprisen vil være det beløb, som virksomheden har betalt til modparten for at indgå aftalen.

    Det er styrelsens vurdering, at der findes anerkendte metoder til beregning af dagsværdi af renteswaps, hvorfor det kun rent undtagelsesvist vil gælde, at en tilnærmet salgsværdi ikke kan opgøres, og aktivet/forpligtelsen derfor måles til kostpris.

    I de situationer, hvor det er nødvendigt at anvende kostpris som målegrundlag, skal kostprisen nedskrives til en eventuel lavere genindvindingsværdi (ÅRL § 42, stk. 1). Er renteswappen klassificeret som et omsætningsaktiv, så skal der nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi (ÅRL § 46, stk. 1).

    I begge tilfælde er det styrelsens vurdering, at kapitalværdien/nettorealisationsværdien skal opgøres. Nedskrivning af kostprisen stopper ikke, når aktivet er nedskrevet til nul, men renteswappen ændrer karakter fra et aktiv til en forpligtelse. Efter styrelsens vurdering, skal forpligtelsen indregnes som en hensat forpligtelse (ÅRL § 47, stk. 1). Det vil ligeledes efter styrelsens vurdering være naturligt, at hensættelsen måles til kapitalværdien (ÅRL § 47, stk. 2).

Sammendrag

Renteswaps skal indregnes til kostpris og efterfølgende som afledte finansielle instrumenter til dagsværdi. Der er dog særlige regler for regnskabsklasse A.

IFRS 13 udfylder ÅRL's rammer for måling af dagsværdi. Dagsværdien af en renteswap-forpligtelse for virksomheden opgøres til den værdi, som virksomheden ville fastsætte, hvis den havde tilgodehavendet fremfor forpligtelsen.

Opgørelse sker via almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller, normalt skøn over de fremtidige rentebetalinger/-godtgørelser baseret på rentekurver. Ud over det generelle renteniveau kan en anden væsentlig faktor være virksomhedens egen kreditrisiko.

Da beregningen af dagsværdi er baseret på konkrete skøn, er det vigtigt at disse beskrives i noterne til årsregnskabet.

Om denne artikel

Af Jan Peter Larsen

Associate Partner, EY Danmark

Statsautoriseret revisor med fokus på IFRS, ÅRL og Corporate Reporting samt internationale forhold. Tidligere formand for FSR’s Regnskabstekniske Udvalg.

Related topics Assurance