Lovbemærkningerne til ÅRL § 37, stk. 1, anfører, at IFRS 13 udfylder ÅRL's rammer for måling af dagsværdi af finansielle instrumenter. Dagsværdien af en renteswap, som udgør en forpligtelse for virksomheden, opgøres til den værdi, som virksomheden ville fastsætte, hvis den havde tilgodehavendet fremfor forpligtelsen (IFRS 13:37).
I mangel på noterede priser for renteswaps, skal dagsværdien opgøres via almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller (ÅRL § 37, stk. 1, 4. pkt.). Det er styrelsens opfattelse, at dagsværdien af renteswaps normalt tager udgangspunkt i et skøn over de fremtidige rentebetalinger/-godtgørelser i aftalens løbetid, baseret på rentekurver.
Foreligger der med jævne mellemrum i hele aftalens løbetid observationer i markedet af de benyttede faktorer, vil værdiansættelsen af renteswappen være mere pålidelig. Kan virksomheden ikke observere værdien af benyttede faktorer, skal der foretages et skøn over disse. Fordi sådanne skøn er afgørende for den beregnede dagsværdi, skal der oplyses herom i regnskabet, jf. nedenfor.
Udviklingen i det generelle renteniveau er ikke den eneste faktor, som påvirker swappens dagsværdi. En anden væsentlig faktor kan være virksomhedens egen kreditrisiko.
Udgør den beregnede dagsværdi af renteswappen en forpligtelse for virksomheden, skal det i første omgang vurderes, om virksomheden selv har stillet tilstrækkelig sikkerhed for forpligtelsen, eventuelt via pant i ejendomme m.v. (IFRS 13:42-44). Er det tilfældet, må det ifølge notatet antages, at kreditrisikoen er begrænset. Konkluderes det omvendt, at der ikke er stillet tilstrækkelig sikkerhed for den negative dagsværdi af renteswappen, skal det ifølge notatet overvejes, om en modpart ville anse virksomheden som værende i fare for ikke at kunne opfylde aftalen. Er det tilfældet, skal virksomheden reducere dagsværdien til den værdi, dens modpart ville være villig til at overdrage sit tilgodehavende på virksomheden til (IFRS 13:37 og IFRS 13:42).
Dette kan være meget kompliceret for virksomheden. Det er styrelsens vurdering, at justering for virksomhedens egen kreditrisiko ikke i alle tilfælde vil være væsentlig. Justeringen for egen kreditrisiko kan især være væsentlig, når dagsværdien af renteswappen før en eventuel justering er væsentlig i forhold til virksomhedens egenkapital, og hvis der tillige er tvivl om, hvorvidt virksomheden kan overholde sine forpligtelser.
Som udgangspunkt skal der også foretages justering som følge af risikoen for, at modparten ikke kan betale, hvis renteswappen udgør et tilgodehavende for virksomheden. Er renteswappen indgået med et velkonsolideret pengeinstitut, vil en sådan justering efter styrelsens vurdering normalt ikke være væsentlig.
Det er vigtigt at huske på, at de almindelige regler om væsentlighed og kravet om et retvisende billede også gælder i forhold til måling af renteswaps. Netop på grund af den store grad af skøn, er der ofte ikke én rigtig værdi, men derimod en rigtig proces, som leder frem til virksomhedens bedste skøn.