De 27 EU-lande forventes at indføre det nye direktiv i national lovgivning inden den 31. december 2022.
Tidsplaner
De 27 EU-lande forventes at indføre det nye direktiv i national lovgivning inden den 31. december 2022. Som følge heraf skal virksomheder, der falder inden for direktivets anvendelsesområde, overholde de ændrede regler for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.
SMV'er behøver ikke at begynde at rapportere i overensstemmelse med direktivet før tre år efter indførelsen, dvs. fra 1. januar 2026.
Kapitel 1
Et EU-perspektiv på standarder for bæredygtighedsrapportering
Det nye direktivforslag har til formål at bringe bæredygtighedsrapportering på linje med finansiel rapportering.
The CSRD aims to ensure that companies publicly disclose adequate information about the sustainability risks and opportunities they face, as well as the impacts they have on people and the environment (i.e., principle of double materiality). According to the directive, sustainability reporting should be “comparable, reliable and easy for users to find and make use of with digital technologies”.
Reported information should be consistent with EU regulations, including the EU taxonomy, an EU-wide classification system that establishes a list of environmentally sustainable economic activities.
The directive aims to reduce unnecessary costs associated with sustainability reporting. Its goal is to enable companies to meet the growing demand for sustainability reporting in a cost-efficient manner.
The revised directive amends four existing pieces of legislation:
- The Accounting Directive
- The Transparency Directive
- The Audit Directive
- The Audit Regulation
Defining EU sustainability reporting standards
When companies report under the directive, they will need to use a set of sustainability reporting standards being developed by the European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG). In March 2021, EFRAG published a detailed roadmap for developing the new sustainability standards, as well as proposals for mutually reinforcing cooperation between the global and EU standard-setting initiatives. In 2022, EFRAG set the new Sustainability reporting pillar with the creation of the EFRAG Sustainability Reporting Board (SRB) and the EFRAG Sustainability Reporting Technical Expert Group (SR TEG). A consultation on a first batch of draft standards was launched in April 2022.
The sustainability reporting standards aim to meet the requirements of an inclusive range of stakeholders. They adhere to the principle of “double materiality”, with both “impact materiality” and “financial materiality” perspectives being applied in their own right and without ignoring the interactions between them.
The sustainability reporting standards shall ensure the quality and relevance of reported information, by requiring that it is understandable, relevant, verifiable, comparable and is represented in a faithful manner. The standards shall also avoid disproportionate administrative burden on companies, including by taking account to the greatest extent possible the work of global standard-setting initiatives for sustainability reporting, developed by the International Sustainability Standards Board (ISSB).
Kommissionen sigter mod at vedtage et første sæt EFRAG-udviklede standarder for bæredygtighedsrapportering senest den 31. oktober 2022.
Dette vil specificere de oplysninger, som virksomheder bør videregive med hensyn til rapportering og bæredygtighed, samt eventuelle yderligere oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltagere. Desuden sigter Kommissionen mod at vedtage et andet sæt rapporteringsstandarder inden 31. oktober 2023, der angiver supplerende bæredygtighedsoplysninger, som virksomheder bør rapportere om, herunder sektorspecifikke overvejelser.
Kommissionen vil gennemgå standarderne hvert tredje år, efter at direktivet træder i kraft, for at tage højde for nye udviklinger, f.eks. internationale standarder.
Kapitel 2
Direktivforslag: konsekvenser og forventninger
CSRD repræsenterer et paradigmeskift inden for virksomhedsrapportering.
CSRD repræsenterer et stort skridt inden for virksomhedsrapportering med vidtrækkende konsekvenser for individuelle virksomheder såvel som for fremtidens bæredygtighedsrapportering, både i Europa og globalt. Virksomheder, tilsynsmyndigheder, standard-sættere og revisorer vil alle skulle afsætte betydelig tid og ressourcer til at forberede implementeringen af direktivet – inden for en kort tidsramme på under to år. Der vil være visse forventninger fra virksomhederne, såsom:
- Videregivelse af flere bæredygtighedsrelaterede oplysninger end før om deres forretningsmodeller, strategi og forsyningskæder
- Levering af oplysninger, som investorer kan sammenligne med tilsvarende virksomheder med forventede kapitalstrømme i forhold til virksomheder, der reelt demonstrerer stærk bæredygtighed
- Transformering af virksomhedernes tilgang til deres egne beslutningsprocesser og måden, de deler deres historie med deres interessenter
Forberedelse til en effektiv implementering
I betragtning af direktivets betydning og den tid, det kræver, er det afgørende, at virksomheder begynder at forberede sig på implementering fra starten af 2022, hvor standardudkastene bliver tilgængelige til offentlig høring.
Virksomhederne bliver nødt til at overveje, hvordan de vil identificere og indhente bæredygtighedsrelaterede oplysninger, styre risici i forhold til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG), udarbejde politikker og opsætte mål og KPI'er med mulighed for at reevaluere deres relevans. Virksomhederne skal også holde sig ajour med eventuelle resultater, fortolkninger og kommunikation fra EFRAG i løbet af processen for fastsættelse af standarder med henblik på tidligt at få overblik over, hvordan standarderne sandsynligvis kommer til at se ud.
Omkostninger
Det forventes, at cirka 49.000 virksomheder fremover skal rapportere bæredygtighedsoplysninger, sammenlignet med 11.600 i øjeblikket4. Selv om EU's forslag sigter mod at "reducere de unødvendige omkostninger ved bæredygtighedsrapportering for virksomheder", anslås det, at rapportudarbejderne kommer til at afholde betydelige engangsomkostninger samt tilbagevendende årlige omkostninger for at overholde direktivet.
Forslaget understreger, at virksomhederne allerede står over for en voksende regning for levering af bæredygtighedsoplysninger som følge af interessentefterspørgsel. Derfor vil virksomhederne potentielt kunne realisere besparelser ved at anvende standarderne, afhængig af deres størrelse, da standarderne fjerner behovet for yderligere informationsanmodninger.
Konsekvensanalyse
49.000virksomheder vil skulle rapportere bæredygtighedsoplysninger fremover, sammenlignet med 11.600 virksomheder på nuværende tidspunkt.
Bæredygtighedsrapportering for SMV'er
Børsnoterede SMV'er forventes kun at levere bæredygtighedsrapportering, der står i rimeligt forhold til deres størrelse og ressourcer, og da dette er et stort skridt for SMV'er, kan det lette overgangen at søge professionel hjælp fra eksterne parter.
Hvad virksomheder skal gøre i praksis
Virksomheder, der falder inden for anvendelsesområdet for det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, skal foretage nogle væsentlige ændringer i, hvordan de udarbejder og videregiver oplysninger om bæredygtighed.
Ledelsen skal:
Levere yderligere oplysninger
Alle oplysninger vedrørende bæredygtighed bør have både et fremad- og bagudrettet perspektiv og bør være kvalitative og kvantitative. De bør også overveje korte, mellemlange og langsigtede tidshorisonter, og overveje hele virksomhedens værdikæde.
Rapportere i overensstemmelse med nye standarder for bæredygtighedsrapportering
Virksomheder vil bruge de nye standarder for bæredygtighedsrapportering til at videregive oplysninger som en del af deres ledelsesrapport, og dermed give brugerne af rapporten et integreret overblik over deres indvirkning og ydeevne.
Bruge digital mærkning
For at gøre det lettere for brugere at søge efter, og maskiner at læse, deres bæredygtighedsoplysninger, skal virksomheder udarbejde både deres regnskaber og deres ledelsesrapport i et enkelt XHTML-format, og mærke bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med en digital taksonomi.
Kapitel 3
Udvikling i revisionsudvalgs og revisorers roller
Revisionsudvalg og revisorer kommer til at føre tilsyn med nye rapporteringsprocesser og overvåge effektiviteten af systemer og kontrolprocedurer.
Revisionsudvalg vil have et større ansvar i henhold til det nye direktiv. Samtidig med overvågning af virksomhedens bæredygtighedsrapporteringsproces og indsendelse af anbefalinger med henblik på at sikre integriteten af virksomhedens bæredygtighedsoplysninger, skal de:
- Overvåge effektiviteten af virksomhedens interne kvalitetskontrol- og risikostyringssystemer og den interne revisionsfunktion
- Overvåge sikringen af årlig og konsolideret bæredygtighedsrapportering
- Informere virksomhedens bestyrelse eller tilsynsråd om resultatet af sikringen af bæredygtighedsrapportering
- Gennemgå og overvåge de lovpligtige revisorer eller revisionsfirmaers uafhængighed
Revisorers rolle
I henhold til direktivforslaget vil det være et krav, at virksomhedens lovpligtige revisor eller en uafhængig leverandør af revisionstjenester leverer begrænset sikring vedrørende en virksomheds rapporterede bæredygtighedsoplysninger.
Alle leverandører af sikring for bæredygtighedsoplysninger skal være underlagt det samme høje niveau af standarder, kvalifikationer, objektivitet, uafhængighed, etik, kvalitetssikring og tilsyn som lovpligtige revisorer af regnskaber aktuelt er underlagt.
Tilsyn og håndhævelse
EU-landene vil blive forpligtet til at udvide deres nuværende rammer for offentligt tilsyn med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer til at dække sikring af bæredygtighedsrapportering.
De personer i virksomheden, der er ansvarlige for årsrapporten, skal efter bedste vidende bekræfte, at ledelsesrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med standarderne for bæredygtighedsrapportering.
Konklusion
Fremover vil EU's CSRD bidrage til et fuldt ud bæredygtigt økonomisk og finansielt system i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling. Med fremkomsten af ESG som et kritisk koncept for interessenter og organisationer vil alle store og børsnoterede virksomheder i EU skulle foretage betydelige ændringer i, hvordan de videregiver bæredygtighedsoplysninger, hvilket fører til vidtrækkende ændringer, der vil styrke karakteren af virksomheders rapportering af resultater og regnskaber. Det første sæt bæredygtighedsrapporteringsstandarder forventes at blive udviklet allerede i oktober 2022.
Related content
Sammendrag
Det foreslåede direktiv for bæredygtighedsrapportering har til formål at sikre, at virksomheder videregiver tilstrækkelige oplysninger om de risici og problemer, de står over for i forhold til bæredygtighed, samt de indvirkninger disse har på mennesker og miljø. Alle store virksomheder og alle virksomheder, der er børsnoterede på EU-regulerede markeder, undtagen børsnoterede mikrovirksomheder, skal overholde direktivet, der træder i kraft d. 1. januar 2023. Børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har en frist på yderligere tre år, før de skal overholde reglerne. Direktivet giver ledelsesgrupper, revisionsudvalg og lovpligtige revisorer et større ansvar.
